tirsdag den 22. maj 2012

Forklaring på nogle akkordbetegnelser

Der er forvirring omkring nogle akkordbetegnelser, som jeg gerne vil klare op. Akkord og greb er synonyme betegnelser på guitaren, de betyder det samme.

Åbne eller spanske greb.

Åbne akkorder er betegnelsen for de akkorder, som har løse strenge. Det er dem, som de fleste starter med at lære og fortsætter med at bruge til folke- og visesang og lignende genrer. Disse akkorder kan kun tages i en position, for de løse strenge følger ikke med og hæver tonen tilsvarende, hvis man flytter de andre fingre op og ned. Denne type akkorder kaldes også spanske akkorder. Nogen kalder dem Frelsens Hær-greb, men så er vi ovre i slang.

Barrégreb.

Barré er, når man lægger en finger - ofte pegefingeren - hen over mere end en streng. Det kræver noget øvelse, ofte er det en god ide at øve barrétonerne først inden man lægger resten af akkordtonerne på.
Der skelnes mellem halvbarré og helbarré.

Halvbarré

Halvbarré er, når fingeren lægges over nogle af guitarens streng, det kan være fra 2 til 4 strenge. Et eksempel er den F-akkord, som nok ofte er begynderens første møde med barré:

Det er kun to strenge, som dækkes af pegefingeren. Disse halvbarréakkorder kan godt have løse strenge, som den almindelige blues-udgave af A7:

Derfor er disse barré ikke altid flytbare, med løse strenge hører de også til de såkaldte spanske eller åbne akkorder.

Helbarré

Helbarré er når pegefingeren lægges hen over alle seks strenge og derved hæver guitarens stemning til et vist leje, alt efter hvilket bånd den lægges på.
Det er disse greb, som i daglig tale blandt guitarister kaldes barrégreb, og de er kendetegnet ved, at de ikke har løse strenge og derfor kan flyttes op og ned på gribebrættet. De anvendes især blandt rockguitarister og når der ledsages diverse former for dansemusik, men også i andre genrer sammen med de åbne akkorder for at fylde akkordforrådet ud med de akkorder, som slet ikke kan lade sig gøre som åbne akkorder.
De er fysisk hårde at tage i starten og kræver derfor noget øvelse. Mange farer da også forskrækket tilbage for dem, og adskillige folke- og visesangere klarer sig uden. Det er også legitimt i den genre, det giver bare nogle fordele at kunne dem. Se indlæg om barrégreb

Lukkede eller flytbare greb.

Lukkede akkorder eller flytbare akkorder er akkorder uden løse strenge, som derfor kan flyttes op og ned på gribebrættet.
Her skal der skelnes: barrégreb (forstået som helbarré) hører til den kategori, men det er ikke alle flytbare akkorder, der er barréakkorder. Der findes akkorder, som ikke bruger helbarré, men som er uden løse strenge. De kan så godt indeholde halvbarré. Blandt jazzguitarister bruges der meget sådanne akkorder, ofte med bare fire strenge.
Et eksempel, som mange også bruger som spansk greb, er C7-akkorden:

Hvis man ikke slår 1. streng an, så kan den flyttes og bliver, hvis man f. eks. rykker den to bånd op til en D7. Ovenstående F-akkord har heller ingen løse strenge og bruges ofte som lukket, flytbart greb i visse sammenhænge.

Brug af lukkede akkorder - barré eller ej - kræver, at man kan regne ud hvilken position man skal tage dem i, når det skal være det ene eller det andet.