torsdag

Moderne folk guitar del 1

Jeg har tidligere præsenteret folke- og visesang.
I anden del af den præsentation nævnte jeg det moderne fingerspil, der har rødder i blues, men som i dag bruges af de moderne folkesangere i stor stil. Det er hvad jeg her med en fælles betegnelse kalder moderne folk, det er i virkeligheden en mangfoldighed af forskellig musik. Fælles er dog, at de bruger teknikken med tommelfingeren, der holder pulsen - der eksperimenteres dog en del med at bryde denne puls - og så spille melodien med de øvrige fingre. Det lægger sig tæt op ad ragtime guitar, men rytmen er ikke altid så markeret.
Denne stil er karakteriseret ved, at den akustiske guitar ikke bare er en ledsager til sangen, men en slags selvstændig stemme, en ligeværdig partner til sangstemmen. Derfor er instrumentalnumre heller ikke ualmindelige.

Den amerikanske bølge.

En af de tidlige inspirationskilder var afroamerikaneren Elisabeth Cotton, hvis sang Freight Train også blev et hit i Europa. Denne sang og flere andre af hende regnes for klassikere i moderne folkemusik.
I forbindelse med folkemusikbølgen i starten af tresserne brød Bob Dylan nyt terræn ved at udgive en plade næsten udelukkende med hans egne sange. Det inspirerede flere folkesangere ved Greenwich Village i New York til at skrive egne sange. Dylan havde dog dybe rødder i amerikansk folklore, og selv om han brugte guitaren til sangledsagelse, så var hans spil alligevel en inspirationskilde. Folk som Tom Paxton, Paul Simon, Joan Baez og canadierne Gordon Lightfoot, Joni Mitchel og Leonard Cohen fulgte i hans fodspor.

Følgerne i Europa.

I Europa, navnlig i Storbritanien, skete der også ting og sager. En stor fan af Bob Dylan, Donovan, indsang nogle af sine egne sange, som gik i hjertet på mange og blev hits. Det banede vej for de andre, straks fulgte Bert Jansch og John Renbourn, et par meget virtuose guitarister, der både udgav plader i eget navn og med deres fælles band Pentangle, der spillede en slags folk jazz. De to herrers solomusik er en kombination af de moderne toner fra USA og deres eget lands folkemusik. Det har ofte har en vis klassisk farve, man har af den grund kaldt stilen for folk baroque. Senere i tresserne hjalp de også Ralph McTell til en pladekarriere, hans koncerter var en blanding af egne poetiske sange (Streets of London er nok den kendteste) og nogle rappe ragtimestykker.
Denne folk baroque stil har fået flere efterfølgere - også fra keltiske områder som Irland og Skotland har man dyrket at omarrangere fiddle- og harpemusik for akustisk guitar. Her bruges ofte den alternative stemning DADGAD, der også rendyrkes af bretoneren Pierre Bensusan.

Vilde guitareksperimenter.

Det begyndte snart at blive til eksperimenterende musik på akustisk guitar, der brød grænser. Efterhånden kan man begynde at spørge, om det stadigvæk kan kaldes folk music, men det var ofte på folkemusikfestivalerne, at disse eksperimenter fik lov at manifestere sig. Mange af dem indspillede på det britiske Transatlantic Records og på Stefan Grossmans selskab Kicking Mule, som jeg omtalte i anden del af  ragtimepræsentationen.
En er af de store ekscentrikere var John Fahey, der startede sit eget selskab Takoma, hvor han udgav sine egne ting, men også andre ting, som han fandt værdifulde, lige fra gamle bluesting til moderne eksperimenter, der var lige så vilde som hans egne. En af de få guitarister i den boldgade, der nåede et noget større publikum, var Leo Kottke.

Hvis vi skal nævne danskere, der har dyrket den moderne folk, så må vi nævne Erik Grip og Poul Banks.
Det er alt i alt en mangfoldigt område af guitarmusikken. De første trin til dette område kan du ¨få ved at gennemgå mit kursus på denne blog, Moderne Fingerspil, gå til Lektion 1.
Iøvrigt om hvad det kræver at spille det, se fortsættelsen:
Del 2

Plektret - skal jeg købe det?

Hvad er et plekter?

Et af tilbehørene til guitaren er det såkaldte plektrum - en lille trekantet dims, der holdes mellem pege- og tommelfinger og bruges til at slå strengene an med - både hele akkorder og enkelttoner. De er billigst i plastic, men laves også af skildpaddeskjold, mange guitarister elsker den lyd, der kommer ud af det. Det er bare hammerdyrt - og absolut ikke dyrevenligt, hvis truede arter skal bevares. Der kan også fås gode plasticplektre, som ikke koster vildt meget.

Er det nødvendigt?

Men er det så nødvendigt? Det er et af de tilbehør, hvor det må siges, at det kommer an på, hvad du vil spille. Vil du spille klassisk guitar, måske flamenco, så glem det, her bruges det absolut aldrig. Så er der visse genrer, hvor det er uomgængeligt, nemlig bluegrass, jazz og rock. Mange folke- og visesangere klarer sig helt uden plekter og bruger udelukkende fingrene, det er fuldt lovligt, men det er alligevel værd at overveje, for det kan være en god ting at lære at bruge det i den genre som et af "værktøjerne i kassen." Det kan især være gavnligt i sammenspilssituationer med højrøstede instrumenter som f. eks. harmonika. Så tag det med i betragtning.

Anvendelse af plektret

Når der så spilles melodi/solo med plekter, så er det en hel anden teknik, end når der spilles melodi med fingrene i klassisk guitar og andre sologuitargenrer. Melodien i venstre hånd spilles naturligvis altid på samme måde, men det er så et andet anslag, der gøres med den hånd, der holder plektret. I og for sig er det "teoretisk" meget enkelt, der knipses med plektret for oven og ned over strengen, på de hurtige toner knipses der op og ned. I praksis kræver det noget øvelse for at koordinere hænderne med  hinanden. Når der spilles akkorder, slås der ned over strengene med plektret. Også teoretisk enkelt, men kræver noget øvelse.

Hvis du bruger en guitar med nylonstrenge, skal du bruge et meget blødt plekter. Der fås endda filtplektre, der anbefales til den type guitar. I det hele taget skal begynderen helst starte med et blødt plekter, uanset guitartypen. Senere kan man så skifte til et hårdere, især hvis man spiller med høje instrumenter.

onsdag

Folk, blues og ragtime festival i Kibæk



Midt i juli så jeg en plakat for Danish Acoustic Guitar Festival, den skulle finde sted den 30. juli - 1. august 2010. Jeg kiggede og tænkte hold da op, det er lige mig!
Heldigvis havde jeg denne sommer så mange penge på kistebunden, at jeg kunne klare udgiften, både til festivalen og rejsen så jeg slog til. Den fandt sted i Kibæk, ikke langt fra Herning, noget udenfor på kongrescenteret Skarrildhus, en tidligere tekstilfabrik. Det var gode faciliteter, med enkeltværelse med bad og dejlige lokaler at være i og god bespisning.
Og sikke et dejligt program, tætpakket med både koncerter i ragtime og blues boldgaden og workshops i samme genrer - endda med flere af de legendariske. David Laibman, Peter Finger, Duck Baker og Nick Katzman, som alle havde spillet på Stefan Grossmans pioneragtige pladeselskab Kicking Mule var der, og stemningen bar tydeligt præg af, at det for dem var en gensynsweekend. Tyskeren Peter Finger stod for de meget avancerede eksperimenter, han kunne siges at være den, der bryder grænser, men de andre Kicking Mule-folk plus Peter Johansson og John James spillede genuin ragtimemusik.
Bluesfans fik også meget godt fra hollænderen Hans Theesink, der gav en veloplagt solokoncert, og fra Woody Mann og Thomasina Winsow i parløb - hun sang fremragende - og vores egne Poul Banks, H. P, Lange og Kenn Lending. Hollænderen Ton Engels sluttede det hele af med sin egen personlige fortolkning af ragtimestilen.
Det var alt i alt en dejlig festival med guitarmusik i naturskønne omgivelser med en god service på stedet. Eneste anke er nok, at programmet var meget kompakt sammensat, jeg blev noget træt ind imellem. Men det viser også, at programmet virkelig var godt, når jeg ikke kunne få mig selv til at holde pause. Workshopsene gav god inspiration, og koncerterne var en strøm af god musik.

Tak til Lars Vedsø for initiativet og det store arbejde med denne festival. Jeg håber, at succesen gentager sig til næste år.

tirsdag

Ragtime guitar del 2

Sidste indlæg om ragtime guitar handlede om genrens historie og oprindelse. Har du en drøm om at spille ragtime guitar?

Hvad kræver det?

Hvis du har kendskab til akkorderne, så er du godt på vej. For det meste noteres det i tablatur. Du skal bare ikke regne med, at du kan spille de omarrangerede klassiske piano rags med det samme. Allerede klaverforlægget har en høj sværhedsgrad, og den bliver højere, når det omstilles til guitar. Så start med ragtime blues, hvor du lærer at holde den faste puls med tommelfingeren (se indlægget om bluesguitar), og med nogle af de kendte ragtime sange, f. eks. Alice's Restaurant. Det er så heller ikke en kedelig forberedelse, det er gode melodier der findes i den boldgade. På et tidspunkt, når du har lært at spille længere op ad brættet end de første fire bånd, så kan du prøve at kaste dig over en klassisk rag. I lighed med klassisk guitar er det instrumentalmusik, som må læres en takt ad gangen, som man så spiller om og om igen, til den sidder - og så sætter vi det sammen.

Fordele og ulemper.

Du udvikler mange teknikker på akustisk guitar, som kan bruges i mange andre genrer, hvor fingrene bruges.
Du får udviklet rytme- og taktfornemmelsen.
Du kan bruge en del teknikker fra klassisk guitar, f. eks. til at lave løb.
Men det er nok ikke folkelig selskabsmusik, selv om du godt kan imponere med det.

Men har du lyst, så begynd. En god forudsætning kan være at lære det moderne fingerspil, som jeg har en første indføring i her, se lektion 1.

Se min YouTubeafspilningsliste med ragtime-videoer

søndag

Ragtime guitar del 1

Klassisk ragtime.

Du undrer dig måske over overskriften - er ragtime da ikke en klavergenre?
Jo, det var det, dengang det var populær musik i starten af det 20. århundrede. Det har endda været spillet på banjo, Fred van Epps (far til jazzguitaristen George van Epps) indspillede ragtime-banjonumre i grammonpladens barndom. Ellers forbinder vi det, som kaldes klassisk ragtime med klaverkomponister som Scott Joplin, James Soctt og Joseph Lamb. De er fra før pladeindustrien, så deres stykker blev solgt som nodeark og pianoruller til mekanisk klaver. Scott Joplin fik en renæssance i halvfjerdserne, da hans The Entertainer blev brugt som tema i den populære komedie Sidste Stik.

Ragtime blues.

Adskillige bluessangere og guitarister tog stilen til sig, indoptog ragtime sange på deres repertoire og udviklede en akustisk guitarstil, der efterlignede venstrehåndens rytme i ragtimepianoet. Blandt dem var f. eks. Blind Blake og gospelmanden Reverend Gary Davis. Deres musik har man kaldt ragtime blues, og da den akustiske blues fik et revival i tresserne fik mange unge guitarister den ide at omarrangere de klassiske ragtimekompositioner til guitar, her var især Dave van Ronk den første store foregangsmand. Nogle af dem komponerede endda egne rags, som var tro mod stilen.

Den nyere udvikling

Flere af folkesangerne i tresserne tog lyden til sig med begejstring og lavede ragtime-inspirerede sange - Arlo Guthries sang Alice's Restaurant fra filmen af samme navn er nok den mest kendte.
Guitaristen Stefan Grosmann startede i halvfjerdserne et pladeselskab, Kicking Mule, hvor mange af de nyere ragtimeguitarister indspillede plader, og der blev også udgivet andre, meget avancerede eksperimenter i akustisk guitarmusik.
Anden del om ragtime guitar vil handle om, hvad det kræver og fordele og ulemper.
En god forudsætning for ragtime guitar er at lære det moderne fingerspil, som jeg har en indføring i her, se Lektion 1
Del 2
 
Scott Joplin på pianorulle, Easy Winners:



The Entertainer på guitar:

lørdag

Hvilket tilbehør skal jeg skaffe til en akustisk guitar?

En fremragende indføring i begyndelsesgrundene til guitar, også praktiske oplysninger som skift af strenge, vedligeholdelse o.l., findes i Akustisk Guitar for Begyndere af David Harrison.

Det strengt nødvendige.

Jeg har skrevet det tidligere, men vil skrive det igen: det strengt nødvendige er:
  • et sæt ekstra strenge, helst mere end et. Min bedste anbefaling er D'Addario
  • Guitarhylster til transport.
  • Udstyr til at stemme.
Jeg har tidligere lavet indlæg om guitarstrenge og det at skifte dem både på klassisk guitar og westernguitar. Hav altid ekstrastrenge, det er så ærgerligt når en knækker og man gerne ville spille.
Der har også tidligere været et indlæg om at passe på guitaren. Sørg for at have hylsteret til transport, ellers lever den ikke længe.
Så har der også været et indlæg om at stemme guitaren, hvor udstyret til at stemme præsenteres. Uanset hvilken metode du bruger, så hav også udstyret til dette i orden.

Det nyttige tilbehør.

Håndsving til stemmeskruerne.

Nu er der opfundet et håndsving, som man, idet man skifter strenge, kan sætte på stemmeskruerne og dreje dem hurtigt rundt, både når de gamle tages af, og når de nye sættes på. De koster ikke en herregård, så køb det endelig. Det at dreje strengene af og på kan være et værre sejpineri, når det gøres med hænderne alene.

En klud.

Tør dine strenge af med en tør klud, der ikke fnugger, når du har spillet. Så holder de længere. Så hav også den klud med, når du spiller ude. Fingerfedtet kan snart få det til at gå ned ad bakke med dine strenge.

En capo.

En lille klemme, der sættes om din guitarhals bag et bestemt bånd. Den kan være nyttig i starten, hvor du kun kan få akkorder og din egen eller andres sangstemmer ikke kan synge i det leje du kan spille. Men også videre frem kan den blive til nytte.Se nærmere indlægget Capo'en - skal jeg købe den?

Det kommer an på...

Plekter.

Plekteret er en lille dims af plastic eller andre materialer, som bruges til at slå strengene an med. I visse genrer bruger man konsekvent plekter, som bluegrass, jazz og rock. Så hvis du vil dyrke dem, så skal du lære at bruge det. Også folkesangeren kan have plekteret som et godt værktøj. Se nærmere indlægget Plektrum - skal jeg købe det?

Pickup til forstærkning.

Hvis din akustiske guitar ikke er en af dem, som har et stik i siden til forstærkeren, så må du skaffe en såkaldt pickup, som kan sættes på guitarens dæksel. Det kommer an på, om du spiller i band med højrøstede instrumenter eller skal spille for en meget stor forsamling. Se indlægget Når guitaren skal høres.

Skulderrem

Hvis du vil bruge guitaren til at ledsage din egen sang, og du har fundet ud af, at du i lighed med de fleste synger bedst stående, så må du skaffe en skulderrem, så du kan stå med guitaren. De koster heller ikke en herregård, så sørg for at købe en af dem, der kan justeres. Se indlægget At spille guitar stående

fredag

Barrégreb 1



Åh, disse....! De er afskyelige!
Det er den almindelige reaktion på barrégreb, og jeg kan godt forstå det, jeg hadede dem også i starten. Da jeg udpræget var rock-fan i mine teenageår, så huede det mig ikke, at jeg skulle kunne disse forfærdelige greb. Så ingen tvivl: jeg ville være leadguitaristen, ham der spillede soloer og licks.

Grænserne for ens formåen uden barré.

Men i dag er jeg glad for at jeg har gjort indsatsen, det åbner nogle døre. I lejrbålguitar kører de fleste nok på de såkaldte åbne akkorder, dem, der har løse strenge. Det sætter en grænse ved fem durtonearter,

  • G-dur 
  • D-dur
  • C-dur
  • A-dur
  • E-dur

og tre moltonearter

  • A-mol
  • D-mol
  • E-mol

Så er det endda sange med tre akkorder. Når vi skal til at spille sange med mere end tre, så er det umuligt i A-dur og E-dur uden brug af barré, D-dur er det kun meget begrænset. I G-dur kan du komme meget langt uden barré, og i C-dur kan det gennemføres helt uden. Hvad mol angår, så er det kun A-mol, der kan gå et langt stykke uden barré.

Hvad barrégreb åbner for.

Med barrégreb kan du spille i alle tonearter. De er karakteriserede ved ikke at have nogen løse strenge, derfor kan de bevæges op og ned i samme stilling, så den samme akkord derved kan blive samtlige dur- eller mol-akkorder. Dermed får du mulighed for at spille mere end tre akkorder i de gængse guitartonearter, fordi barrégreb udfylder med de akkorder, som det er plat umuligt at tage på guitaren som åbne akkorder.
Så er det, at man får to udgaver af de åbne akkorder: den åbne udgave og barréudgaven. Hvad skal man så med dem? Som jeg antydede i starten angående mit eget forhold til barré, så spiller rytmeguitaristen i et rockband barré hele tiden, fordi at de muliggør de rytmer, som er så karakteristiske for rock - det er i virkeligheden mere guitaren, der laver dem end trommerne. De laves ved, at man dæmper strengene ved at løsne grebet hurtigt efter anslag, og det kan kun lade sig gøre, når der ikke er åbne strenge. Uden for rockens rammer kan vi godt lære af det, hvis du f. eks. spiller til dansemusik får du med barrégrebene en mere solid og klar rytme uden de løse strenge, der klinger hele tiden og forstyrrer melodien.

Nogle barrétips

Hvis du nu har indset fordelene ved barrégreb, om ikke andet så som et af dine redskaber i kassen. så vil jeg give dig nogle tips:
  • Tag dit armbåndsur af, når du skal spille. At spille barré med ur på at som at løbe kondiløb med stramt bælte.
  • Sørg for at være afslappet i armene, så du kun bruger de nødvendige muskler.
  • Lav nogle strækøvelser med fingrene og håndleddet inden du øver barrégreb. Pres hånden og fingrene tilbage med den anden hånd, stille og roligt uden at presse.
  • Lav nogle øvelser med en gummibold, klem den med fingrene.
  • Når du mærker, at du begynder at føle smerte i hånden, så stop med barré for i dag. Ellers kan du risikere seneskedebetændelse.
Jeg håber, at du har fået mod på at give disse "onde" greb en chance. Mit forslag er, at du starter med at lære H-mol. Så vil du pludselig kunne en del sange i D-dur, som var ugørlige før - se indlægget om vampen - og få udfyldt et hul i G-dur - se indlæg om Den store vamp. Pegefingeren sætes i 2. bånd.
Læs mere i Mere om barrëgreb

torsdag

Bluesguitar

Hvad gør et indlæg om bluesguitar dog på en side om akustisk guitar? I dag tænker mange på bluesmusik som musik med el-guitar, spillet af et band sammensat som et rockband, men blues var oprindelig akustisk. Den elektriske blues opstod i efterkrigsårene, da de farvede emigrerede i stor stil nordpå til Chicago og samledes i barerne, hvor der ofte var meget støj. Så tog man den elektriske guitar i brug.
Før det blev bluesmusikken spillet på gaderne af fattige musikere, der havde hatten liggende til penge. Da pladeselskaberne søgte om musikere, der kunne spille de farvedes musik, var der mange der greb chancen til denne ekstra indtægt.
Den første markante hed Blind Lemon Jefferson, efter ham kom folk som f. eks.
  • Robert Johnson
    , hvis sange er indspillet af bl. a. Rolling Stones, Eric Clapton og andre rockfolk.
  • Charley Patton
  • Blind Blake
  • Mississippi John Hurt
  • Blind Willie McTell
og mange flere. De røg i glemmebogen, da den elektriske blues stormede frem, men den akustiske blues fik et revival i starten af tresserne i forbindelse med folkemusikbølgen, hvor nogle af de stadig levende fik lov at komme på scenen igen.
Der kom nye til, der spillede den gamle stil som Mance Lipscomb og Taj Mahal. Det har skrantet noget med denne stil af og til, men de senere årtier er den blevet genoplivet ved navne som f. eks.
  • Alvin Youngblood
  • Guy Davis
  • hollænderen Hans Theesink.

Hvad kræver det?

Når du har lært de første tre akkorder, kan du i princippet sagtens spille et 12-takters bluesskema, som er gennemgående i al blues og de rytmiske genrer, men om det er en god begyndelse, så er det ikke nok. Du må også lære den specielle bluesrytme, shufflerytmen, og lære nogle flere akkorder - E-dur og A-dur er populære tonearter, Men til gengæld kan du så anvende de samme akkorder, som du måske kender fra lejrbålguitar.
Måske farer du forskrækket sammen ved tanken om barreakkorder, disse skrækkelige akkorder, hvor du lægger fingeren over alle strengene og har skideondt i håndleddet bagefter, men gør en god indsats for dem. Gør også gerne en indsats for at lære bluesskalaerne - det er ikke så slemt som det lyder, dem kan du også bruge til den elektriske blues, hvis du vil kaste dig ud i det. Men hvis du vil spille den gamle akustiske blues, så er det vigtigt, at du også kan noget fingerspil, i særdeleshed hvad jeg har kaldt det moderne fingerspil.

Hvad indebærer det?

Den gamle akustiske bluesguitar har mange stilarter. Hovedprincippet i det er, at tommelfingeren holder en fast puls på de dybe strenge, mens de øvrige fingre spiller solo. Det sker i to variationer.
  • Tommelfingeren veksler mellem to strenge, kaldet alternate bass, eller vekselbas. Den bruges meget af de ragtime-inspirerede kunstnere.
  • Tommelfingeren slår en streng an i en fast puls. Den er især udbredt i Texas-området.
Det kræver noget øvelse, men når det sidder, så er det man lærer at løfte en finger fra akkorderne eller sætte en finger på for at spille solo. På et tidspunkt må du så lære akkorderne opad brættet.
Spil med slide - et rør der glider på strengene i stedet for at trykke dem ned med fingrene - er meget udbredt i genren, især i Mississippi-området. Da der også er meget blues uden slide, er du fri til at lade være, men har du lyst til at befatte dig med det, så gør det, selvom det måske ikke lige er det første, som du skal kaste dig ud i.

Der bruges også alternative stemninger. Det er naturligvis besværligt, når guitaren skal stemmes om, men det kan også åbne for nye muligheder. Det skal nok ikke lige være det første du kaster dig over, men har du lyst at prøve, så gør det.

Fordele og ulemper.

Det er i modsætning til den elektriske blues en genre, som du kan spille alene uden støtte fra andre instrumenter.
Mange af teknikkerne, som fingerspilsformen, bruges også i andre genrer, som f. eks. ragtime guitar og moderne folk guitar, så du får noget ballast til andre ting.
Men så må jeg tilstå, det er nok ikke lige den musik, som man spiller i venners lag.
Teknikken er også radikalt anderledes end klassisk guitar, så planlægger du det, så må du til at omstille dig.
Men kan du lide blues, så skal du da kaste dig ud i det. Man skal spille det, som man kan lide, det lærer man af.
En ekstra bemærkning om gospel: blues og gospel ligger ved siden af hinanden som kirken og kroen, adskillige bluesformer har også deres gospel-modstykke. Det har denne bluesform også, adskillige af de kendte bluesfolk har også indspillet gospelnumre, og så er der dem, der kun spiller gospel, som Blind Willie Johnson og Reverend Gary Davis.
Ingen lytteforslag her, da jeg har nævnt eksempler i artiklen, der alle er værd at lytte til.
En god forudsætning for blues kan være at lære det moderne fingerspil, som jeg har en indføring i her. Se Lektion 1
Desuden har jeg startet en serie indlæg, der viser grundelementer i blues, se del 1 af den.
Se min YouTube-afspilningsliste med bluesvideoer

onsdag

Guitaren i diverse folkemusikalske sammenhænge.

Guitaren har de senere årtier fået en plads i mange sammenhænge, hvor den ikke tidligere var noget kendt instrument. Mange forskellige folkemusik-genrer har taget den til sig som et godt instrument til at holde rytmen og med sine akkorder udfylde det store gab, der kan være mellem kontrabassen og de instrumenter, der spiller melodien. Vi har set det i vores eget lands spillemandsmusik - for så vidt i spillemandsmusik over hele Norden. Man har set det i den irsk-skotske musik og anden keltisk musik, det er set i russiske sammenhænge, selv i Østrig er det ikke længere usædvanligt at guitaren supplerer harmonikaens akkorder.

Hvad går det ud på?

Princippet i denne brug af guitaren er det samme: et eller flere instrumenter spiller melodien, guitaren slår en solid rytme med sine akkorder, der kan evt. være en kontrabas, der lægger en solid bund. Når jeg selv har spillet med spillemænd ved danske stævner, er de ofte glade for, at der kommer en guitar, der hjælper med rytmen.

Hvad kræver det af mig som guitarist?

Du sidder måske og spørger, om du også vil kunne bruge din guitar til det. Ja, for det er de samme akkorder der bruges, som bruges til lejrbålsguitar og folke- og visesang. Men for at kunne det er det en god ide først at øve lang tid i at ledsage sang, hvor du har en tekst at holde dig til, hvis du ikke kan noder. Dernæst er det en god ide at opøve spil efter gehør, dvs. spil efter øret, hvor du ikke har en bog eller sangark foran dig til at vise, hvor du skal skifte akkord. Øv dig i at sætte akkorder til sange efter dit øre. Gør det meget, så du får træning i det - øret er også en muskel, der kan trænes som dine fingre. Når du så skal spille til en instrumental melodi, så prøv om du kan spille akkorderne efter øret.

Det kan være svært, da især svenske spillemandsmelodier har komplicerede akkordfølger. Her kommer vi til et punkt, hvor det kan være en fordel at lære noder - jeg bliver ofte spurgt om det er nødvendigt af mine deltagere, se indlæg Er det nødvendigt at kunne noder?. Det er ikke strengt nødvendigt, men det kan være en fordel. Når du i denne sammenhæng skal spille instrumentalmusik, så kan det hjælpe at se nodearket, hvor akkorderne er angivet ovenover. Du behøver i første omgang kun rytmelæren, så du kan se, hvordan melodiens rytme kører og derved se, hvor du skal skifte akkorderne. Så overvej det seriøst med noderne.

Det er altid vigtigt i sammenspil, at man holder takten, og guitaristen har i denne sammenhæng et hovedansvar for det. Så sørg for at holde takten solidt. Meget af den musik, der spilles i de folkemusikalske sammenhænge er dansemusik, så det kræver en solid rytme.

Denne brug af guitaren åbner for meget hyggeligt socialt samvær.

tirsdag

Akkordbøger

Der findes mange akkordbøger i handelen - jeg har selv en, Akkordbogen til Guitarkassen. Den er som titlen angiver lavet i en størrelse, så den kan ligge i guitarkassen. Her kan jeg slå op og finde ud af, hvordan en bestemt akkord ser ud.

Uholdbar anvendelse af en akkordbog.

Heraf fremgår det, at jeg ikke har noget imod akkordbøger - slet ikke, hvis de bliver brugt rigtigt. Der findes begyndere, der anskaffer en og prøver så at sidde og lære en akkord ad gangen. I længden vil det være omsonst, for du vil snart komme til akkorder, som bruges sjældent, og du får ikke øvet at skifte imellem dem. Det er et langsomt projekt, i længden helt umuligt.
Det kan sammenlignes med at lære sprog ved at tage en ordbog over sproget og begynde at lære et ord ad gangen. Det vil også i længden være et umuligt projekt, for hvordan kæder man ordene sammen i sætninger? Det får du ikke lært ved ordbogen, for der er ingen grammatik, og du vil heller ikke kunne huske ordene i længden.

Holdbar anvendelse af en akkordbog.

Da vi lærte engelsk i skolen - hvad en stor del af os har gjort - så lærte vi det lidt ad gangen, få ord og enkle sætninger, hvor vi brugte ordene. Efterhånden som vi lærte at sætte sætninger sammen og kunne læse tekster, så kunne vi bruge engelsk-dansk ordbogen, når der kom et ord vi ikke kendte.
Brug akkordbogen på samme måde. Lad den ligge i starten og start med at lære nogle få akkorder, der hører sammen - akkorder hører nemlig sammen i "familier," som en har kaldt det - først to, og så nogle små enkle sange, der kører på de to akkorder. Så en til, og så nogle sange, der kan spilles på de tre akkorder. Så lærer du lidt ad gangen, som du bruger og derfor bedre kan huske. Prøv at se forløbet  Kom i Gang med Guitaren, som starter med de første få akkorder.
Efterhånden, når du så skal spille efter en sangbog, så bruger du akkordbogen til at slå op, når der er en akkord du ikke kender. Sådan lærer vi bedst, i små skridt, lidt ad gangen.
Men så er akkordbogen en værdifuld opslagsbog.

mandag

Klassisk guitar, del 2

I det forrige indlæg om klassisk guitar forklarede jeg noget om, hvad det var og hvad repertoiret består af. Hvis du overvejer at starte på at spille guitar, så vil du se Klassisk Guitar for Begyndere i adskillige undervisningskataloger. Mange begyndere starter med en nylonstrenget, klassisk guitar, så hvis du har en sådan, så har du den rigtige.

Hvad indebærer klassisk guitar?

Klassisk guitar foregår hundrede procent efter noder, så starter du på et begynderhold, så får du lært noder helt fra grunden. Hvis du tidligere har spillet andre genrer, f. eks. lejrbålguitar, hvor du ikke har brugt noder og slet ikke kender dem, så må du hellere starte på et begynderhold, selv om du i øvrigt er kommet langt med guitaren. På et videregående klassisk guitarhold forudsættes nodekendskab.
Klassisk guitar bruger også bestemte teknikker, som du så også får lært. På et begynderhold vil det ofte være små lette melodier - ikke langt fra hvad man som lejrbålsguitarist ledsager med akkorder - for  gradvist at få indlært nodesystemet og den klassiske guitarteknik. Mod slutningen af en sæson kan det tænkes, at man når til at smage på de første lette klassiske stykker.
Efterhånden lærer man at spille de rigtigt udfordrende stykker af de komponister, som blev nævnt i det forrige indlæg om klassisk guitar.

Fordele og ulemper.

Du har mange fordele af at starte på klassisk guitar, hvad enten du er begynder eller videregående.
  • Du får lært noder. Det kan være brugbart også i andre sammenhænge, f. eks. hvis du skal ledsage en sang efter en sangbog, hvor der er noder til melodien og sangerne er usikre på den. Så kan du lige spille den på guitaren, så de hører den.
  • Du får indsigt i musikkens opbygning og begreber, som gør det lettere at forstå ting i andre genrer som akkordopbygning, skalaer til improvisation osv.
  • Den klassiske genre er givende og tilfredsstillende at spille, og det er muligt at spille den helt uden samspilspartnere.
Der er så også ulemper.
  • Du lærer mange teknikker, der ikke kan bruges i andre sammenhænge - nogen af dem kan godt.
  • Du er ikke i stand til at spille til fællessang - en deltager på et af mine hold havde spillet klassisk guitar i mange år, men havde aldrig været i stand til at spille ved familiesamvær.
  • Du kan let få en bundethed til noder, der er en ulempe i de genrer, hvor der improviseres meget.
Men de ulemper er ikke store, de kan let afhjælpes ved at øve f. eks. lejrbålsguitar  sideløbende. Så overvej endelig klassisk guitar alvorligt, især hvis du kan lide klassisk musik i øvrigt.
Du kan starte med at læse disse indlæg:
Melodispil på guitaren med fingrene
Venstrehånden til melodispil
Forøvelse til melodispil

Lytteforslag:
  • Andre Segovia
  • Julian Bream
  • John Williams
  • Lars Hannibal
  • Ingolf Olsen
  • Narisco Yepes

fredag

Jeg går i tusind tanker

Nu har jeg så forsøgt mig med at publicere mig selv på YouTube. Lidt underbelyst, men på den næste skal det nok blive bedre :-)


Min YouTube-Kanal

torsdag

Klassisk guitar del 1

Vihuela

Når du kigger i aftenskoleprogrammerne efter guitarhold, så vil du se, at der findes hold med klassisk guitar for begyndere.
Her vil man lære nodelæsning og melodispil helt fra grunden. Er det med i dine overvejelser?

Hvad er klassisk guitar?

Ordet skal ses i sammenhæng med, hvad vi mener med klassisk musik. Det er kort og godt den vestlige verdens kompositionsmusik, musik fastlagt efter noder, der har rødder tilbage til middelalderens kirkesang. Den har udviklet sig i mange retninger: kormusik ofte forbundet med kirken, symfonisk musik, dvs. musik for symfoniorkester, kammermusik, solostykker for soloinstrumenter.
Netop det sidste er klassisk guitar for det meste, solostykker for guitar, ofte i de samme former, hvori der er komponeret solostykker for f. eks. klaver.
Lut

Lidt guitarhistorie

Set i sammenhæng med hele musikhistorien er guitaren forholdsvis ny, guitaren som vi kender den i dag er fra 1700-tallet (hvad vi i dag kalder
en spansk eller klassisk guitar, se indlægget De tre typer akustisk guitar), og i første omgang et folkeinstrument i Spanien. Den havde forløbere, vilhuelaen i det 16. århundrede (som pigen spiller på billedet i starten) og samtidig lutten (billedet til højre), der holdt længere - adskillige klassisk guitarstykker fra før år 1700 er oprindelig komponeret for de to instrumenter. I første omgang blev guitaren heller ikke regnet for noget - kun Franz Schubert anså den for et ædelt instrument, som han ikke komponerede for alene af den grund, at han kendte den for dårligt.
I 1800-tallet var Europa præget af en stor nationalfølelse og deraf følgende nationalromantik. Det gav sig udslag i musikken ved, at man ofte komponerede med inspiration i sit eget lands folkemusik, ofte citerede man folkemelodier. I Spanien medførte det, at man begyndte at komponere for guitaren som det nationale instrument, så århundredet må siges at være en guldalder for klassisk guitar. Komponister som Fernando Sor, Maurizio Giulini, Fransisco Tarega, Asturias og brasilianeren Hector Villa-Lobos skabte adskillige smukke stykker, og det fortsatte op i det 20. århundrede, hvor den tids nyskabende eksperimenter inden for den klassiske musik også blev overført til guitaren.
Takket være André Segovia og hans arrangementer af Bach og andre klassiske komponister for guitaren, kom den til ære og værdighed, og klassisk guitar er i dag en del af den klassiske musiks anerkendte områder.
Hvad det kræver at spille klassisk guitar og dets fordele og ulemper, se fortsættelsen:
Del 2

Her er et videoklip med Segovia:

onsdag

Folke- og visesang del 2

Jeg nævnte i del 1, at man som visesanger bør lære flere af de mulige anslagsformer for akustisk guitar, så ens ledsagelse til sangen kan blive afvekslende.
Disse anslagsformer kan inddeles i tre grupper:
  1. Ren rytme.
  2. Bas + anslag.
  3. Fingerspil.

1: Ren rytme

Du anslår akkorderne med skiftevis nedslag og opslag i forskellige rytmer. Med disse rytmer kan du efterhånden også lave rockrytmer, latinrytmer og danserytmer. Ham, der spiller guitar på videoklippet i indlægget Lejrbålsguitar spiller ren rytme.

2: Bas + anslag 

Der er to varianter:
  • Du anslår en af de tre mørke strenge, hvorefter du anslår resten af akkorden som i førnævnte rytmespil. Denne måde rendyrkes i country - og bluegrassmusikken.
  • Efter bastonen knipser du de tre lyse strenge med pege-, lang- og ringfinger. Det er samme rytme, men med en anderledes lyd. Den måde rendyrkes af guitarerne i balalajka- og mandolinorkestre og i den brasilianske musik raffineres den til særprægede rytmer.

3: Fingerspil

De fire fingre knipser strengene enkeltvis, tommelfingeren en af de tre mørke strenge, basstrengene, og pegefngeren knipser 3. streng, langfingeren 2. streng og ringfingeren 1. streng. Den er især velegnet til de stille, bløde sange, hvor det lyder meget smukt.

Der er to varianter:
  • Det gamle klassiske fingerspil, kaldet brudt akkord, akkordens tone anslås enkeltvis. Rækkefølgen kan så varieres, så du får forskellige fingerspil ud af det. Den er velegnet til stille sange, den bruges af mange folke- og visesangere, og i rock og pop til sjælerne. Du får en lille intro til det i indlægget Basalt Fingerspil
  • Moderne fingerpicking, også kaldet Travis picking efter country-guitaristen Merle Travis, eller vekselbas, alternate bass. Det er en meget rig og afvekslende måde at spille på, også til sang, og den kan udvikles til at kombinere med melodi. Især moderne folkesangere som Bob Dylan, Bert Jansch, Ralph McTell og vores hjemlige Erik Grip elsker at bruge den. Den er krævende at lære, men den er dejlig, når man kan den. Udover de moderne folkesangere så bruges den i visse udgaver af akustisk bluesmusik, hvor den også har sine rødder, i en del akustisk rock og i en del country - den er karakteristisk for Chet Atkins. Jeg har tidligere postet et indlæg med sangen Streets of London, hvor du kan høre sangens ophavsmand bruge dette fingerspil.
Du får en indføring i den sidste form for fingerspil i forløbet Moderne Fingerspil
    Så der er noget at tage fat på. Det var bare en intro til mulighederne.
    Hvis der er nogle af de ovennævnte genrer, hvor anslagsformerne bruges, som du drømmer om at komme til at spille, så får du her en forøvelse forærende.
    Du får en første oplæring, hvis du kigger på mit forløb Varier højrehåndens anslag
    Måske vil du selv skrive sange? Så bliver du en singer-songwriter, og adskillige af disse bruger også akustisk guitar som en folke- og visesanger.

    Den skotske folkesanger Donovan bruger bas + anslag her:



    Her ser vi den danske visesanger Flemming Behrend bruge det klassiske fingerspil:
    >Af lytteforslag vil jeg skrive, udover de nævnte eksempler
    Om du er nybegynder, så kan du komme i gang med mit kursus Kom i gang med guitaren, se lektion 1
    Om du allerede kan nogle akkorder og nogle sange til dem, så prøv at se mine indlæg om Basalt fingerspil og Basalt fingerspil i tredelt takt se også indlægget Lidt råd om opøvelse af anslag
    Se min YouTube-afspilningsliste med viser

    Find en afslappet stilling til at spille guitar.

    Det er vigtigt at sidde afslappet, når du skal spille. I starten sidder du sikkert og spænder - det gør vi, når vi skal udføre noget uvant. Det gør bare det uvante sværere end det behøver at være, så sørg for at tjekke, at du virkelig sidder i en god stilling.

    Bruger du en klassisk guitar, så skal det venstre ben hæves med en skammel og guitaren hvile på den venstre lår. Den stilling er ikke så god på westernguitaren, den kan nok bedre hvile på højre ben.
    Find i hvert fald en naturlig stilling. Guitaren skal helst være helt lodret. Det er svært i starten, hvor du er nødt til at kigge på brættet for at se, hvor du sætter fingrene.
    Hvis du har mulighed for det, så øv foran et spejl, hvor du kan se, hvor fingrene sættes uden at du bøjer hovedet ned til en dårlig stilling eller begynder at sætte guitaren vandret. Ved den stilling kan fingrene ikke nå og håndleddet bøjes unaturligt langt, det er slemt nok i forvejen.

    Tjek så:
    • Bider du tænderne sammen? Lad kæben hænge afslappet.
    • Er dine skuldre løftet? Sænk dem.
    • Er din ryg lige? Hvis ikke, så ret den.
    • Er nogle af dine muskler spændte? Lad dem slappe af.
    • Ligger guitaren godt og fast i din stilling? Det skal den gøre helt uden at den arm, som du bruger til at fingersætte på gribebrættet, hjælper med. Den skal være helt fri til at styre fingrene.
    • Lad tommelfingeren være helt skjult bag halsen, pres den let bag på, men ikke så meget hånden spænder.
    Kort og godt: slap af så meget som muligt! Brug kun de nødvendige muskler.

    En fremragende indføring i begyndelsesgrundene til guitar, også praktiske oplysninger som skift af strenge, vedligeholdelse o.l., findes i Akustisk Guitar for Begyndere af David Harrison.

    tirsdag

    Hvordan stemmer jeg guitaren?

    Det må for alt i verden ikke undervurderes, at guitaren stemmer. Nogen siger: skidt med det, det kan de ikke høre alligevel. Hertil vil jeg sige: jo, hvis det er meget ude af stemning, så kan det sagtens høres, og det lyder forfærdeligt.

    Jeg er også klar over, at det er et af smertepunkterne for begyndere og en af de ting, der får mange til at give op, selv om de egentlig har evnen til at spille. Selv om det er vigtigt, at kræet stemmer, så er jeg for længst gået væk fra den gammeldags form, hvor man brugte en stor del af første lektion på at lære at stemme. Det kan blive et værre sejpineri, der skræmmer mange væk fra starten. Så de første mødegange stemmer jeg guitarerne for holdet, først tredje eller fjerde gang oplærer jeg i at stemme.
    Så hvis du er nystartet, så lad endelig en anden - lærer, slægtning, ven - stemme for dig til at begynde med. Øv dig så i at stemme sideløbende med, at du øver dig i at spille. Måske er det så ikke perfekt i starten, men hvad er perfekt, når man starter?

    Der er tre måder at stemme på:
    • Den nemme, men let bekostelige, med tuner.
    • Den svære, ud fra en tone.
    • Den rigtig gode, når du er kommet lidt videre.

    Den nemme med tuner

    Foto af guitartunere
    Eksempler på tunere
    I dag findes der de såkaldte guitartunere, et lille apparat med en lille indbygget mikrofon, der med en pil eller rød-grøn lampe viser, om den streng, der slås an stemmer. Der kan så ses på displayet, om der skal stemmes en tone op ved at stramme strengen eller ned ved at løsne den. De fås fra ca. 100 kroner op til ca. 500, og de behøver ikke ligge i det høje prislag for at være gode.
    Mange musiklærere bryder sig ikke om dem, fordi eleven går glip af den træning af øret, som det er at stemme på den svære måde.  Jeg er ikke blind for den ulempe, på den anden side synes jeg også det er synd, at nogen med musikalske evner giver op på grund af stemmehelvedet, så jeg er large.
    Husk, når du bruger den, så læg hånden let på alle andre strenge end den, der stemmes for at de ikke skal vibrere med og gøre udslaget misvisende. Der skal helst også være stille, mens der stemmes - ingen andre musikere må lade en lyd komme over deres instrumenter.

    Den svære med stemmetone

    Foto af stemmegaffel
    Stemmegaffel
    Det er den måde, som man brugte før guitartuneren blev opfundet. Den er hård, men ikke så bekostelig, og så træner den øret i at skelne mellem toner.
    Stem den tynde streng, kaldet 1. streng, den ligger fysisk nederst på guitaren, efter en tone.
    Den tone kan fås på flere måder.
    Få en keyboardspiller til at spille den tone - hvis du selv skulle ske at spille et keyboardinstrument, så er det E over midter-C-et. Det var måske volapyk for dig, hvis du ikke spiller et keyboardinstrument, men fortæl det til en keyboardspiller, der spørger hvilken tone du vil have - han vil forstå det. Stram hvis tonen på din tynde E-streng er for lav, løs hvis den er for høj.
    Du kan også bruge kammertonen, tonen A, hvor du så sætter fingeren bag femte bånd af din 1. streng og hører, om det passer med den tone.
    Du kan få kammertonen ved:
    • Klartonen i din fastnettelefon.
    • En stemmegaffel
    • Hyletonen under prøvebilledet på tv (sjælden efterhånden).
    Når så den streng passer, så lægger du fingeren bag 5. bånd på 2. streng og hører, om det passer med 1. streng.
    • Når den passer, så læg fingeren bag 4. bånd på 3. streng og hør, om det passer sammen.
    • Derefter læg fingeren bag 5. bånd på 4. streng, og tjek.
    • Så er det 5. bånd på 5. streng.
    • Til sidst 5. bånd på 6. streng.
    • Hele vejen: når den er for lav, så stram, når den er før høj, skal du løsne.
    De fleste undervisnings-CD'er og DVD'er indleder med tonerne på de seks løse strenge, så de enkeltvis kan stemmes efter det. Ejer du en sådan CD/DVD, så brug da den mulighed.

    Den rigtigt gode efter gehør

    Denne måde kræver at du har spillet et stykke tid, men den er meget pålidelig. Spil en akkord, der bruger alle seks strenge, f. eks. G, og lyt godt efter, om den lyder rigtigt. Gør den ikke det, så spil den langsomt, så du kan høre hver streng for sig.  Når du har lokaliseret synderen, så stem den ved at tjekke den med nabostrengen. Den metode kræver øvelse af gehøret, men den er god.

    Folke- og visesang del 1

    I denne genre har den akustiske guitar opnået en meget stor popularitet, med god grund. Den er nem at have med og nem at spille samtidig med, at man synger.

    Så du har måske købt guitaren, fordi du godt kan lide at synge og vil bruge guitaren til at ledsage din egen sang. Guitaren er et godt valg, og jeg kan i denne sammenhæng henvise dig til indlægget om Lejrbålsguitar. Du kommer i gang på samme måde, bruger de samme becifringer over teksten, og det har de samme fordele og ulemper. Du kan, om du er nybegynder, måske komme i gang via mit kursus Kom i gang med guitaren, se Lektion 1

    Når du skal videre, så skal du tænke på, at andre skal holde ud at høre din guitarledsagelse til sangen i længden. Så syng ikke alt i samme toneart, ellers bliver det de samme lyde. Her er der det gode, at det er muligt at lære en mangfoldighed af måder at slå an på i højre hånden, eller venstre hånd, hvis du er venstrehåndet. Sæt lige så meget ind på at lære dem som akkorderne. De kan gøre en forskel mellem trivielt og dejligt afvekslende spil. Mange af disse anslag rendyrkes også i de genrer, som bruger guitaren som akkordinstrument.
    Læs mere om dette i fortsættelsen:
    Del 2

    mandag

    Hvordan skifte guitarstrenge på en western guitar?

    Hvorfor dog skifte strenge?

    Strenge bliver med tiden kedelige i lyden og får svært ved at holde stemningen.
    Så skift alle strengene regelmæssigt - og vil du skifte fabrikat, så skal det gøres her. Ekstra strenge til brug ved at en streng knækker, bør være samme fabrikat, hvis der er for mange strenge på guitaren, der er af forskellig alder og forskelligt fabrikat, så bliver deres klang uensartet.
     Det her er så stålstrenge på den guitar, der er bygget til det - sæt dem aldrig på en klassisk guitar, se  De tre typer akustisk guitar og Om Guitarstrenge  Nederst er der et videoklip, der viser hvordan det skal gøres, jeg håber det letter forståelsen af teksten. Min bedste anbefaling af guitarstrenge er D'Addario Hent også lige min pdf-fil Guitarudtryk så du ved hvad jeg taler om, når jeg nævner dele af guitaren i resten af indlægget.

    Udskiftningen af strengene

    Du starter med at løsne stemmeskruen på hovedet og få viklet strengen af. Her, hvor det er første gang – i det hele taget indtil du bliver rutineret i det – så læg godt mærke til, hvordan strengen er viklet på, så du ved, hvordan den nye streng skal sættes på.
    Vælg også de tre tynde strenge først og sæt de nye på, inden du tager de tre næste, så bliver det lettere at stemme dem bagefter. Det har en ren fysisk forklaring i guitarens opbygning, jeg har aldrig forstået den selv, da jeg ikke er fysiker, men jeg har konstateret, at det virker.
    Se også til, at det er rette streng på rette plads. På pakningen er der angivet hvilken streng der er hvad, så hav den liggende synligt ved siden af dig, så du tjekker hvilken streng du sætter på nu.
    På denne type guitar sidder strengene fast på stolen ved hjælp af nogle pløkker. Find en mønt og sæt den ned mellem to af pløkkerne og brug den som ”løftestang” til at få pløkken af. Når det er lykkedes, så hiver du strengene op af hullet og kasserer den.
    Den nye streng skal så stikkes ned i hullet og pløkken sættes på igen for at holde den. Der er en rille i pløkken, den skal vende mod lydhullet og strengen skal ligge i den. Tryk så pløkken ned, indtil den sidder stramt fast. Træk i strengen for at teste det.
    Så er det tid at få den nye streng på hovedet. Her skal du sætte den rigtigt i, så den stadigvæk løsnes, når du drejer skruen mod uret og strammes, når du drejer med uret. Tjek efter det her i starten, så du ved kommende udskiftninger ved, hvordan det skal være på din guitar.
    Stik strengen i hullet, de to tynde strenge skal snos en gang rundt og stikkes i hullet endnu engang. Træk dem så i hver ende, så det strammer. Så kan du dreje på stemmeskruen, indtil strengen siger en tone.
    De fire tykkere skal bare snos en gang om stemmeskruen.
    Se til at strengen ligger i rillen på sadlen.
    Tænk ikke på om den stemmer i første omgang, bare at den siger noget. Vent med at stemme til alle strenge er skiftet.

    Efter strengene er skiftet

    Inden du stemmer dem første gang, så hiv lige fat i strengene over lydhullet og træk dem let ud af. Se til, at de sidder tilstrækkeligt stramt i begge ender.
    Nye strenge har en dejlig klang, men de er svære at få til at stemme.

     

    At lytte til andres guitarspil

    Da jeg var yngre, hørte jeg ofte den her sætning:
    Før i tiden var man nødt til at lære at spille for at få musik i huset, nu sætter man bare en plade på grammofonen, så får man musikken så let som ingenting.

    Nostalgi og mistroiskhed for nyt

    Det er ren nostalgi, og som ved al anden nostalgi spørger jeg: var det så rosenrødt? Man har glemt, at barnet i huset ofte skulle lære at spille på husets statussymbol, klaveret, undervisningen fandt sted ved hersen og skældud  og et smæk over fingrene med lineal, når der blev spillet forkert. Lad os glæde os over, at den form for musikundervisning er en saga blot - det håber jeg da!
    Samtidig er det en mistroiskhed overfor nye opfindelser. Vi skal være glade for, at der i dag er mulighed for at høre musik i hjemmet, endda en mangfoldighed af musik. At høre musik er en væsentlig forudsætning for at lære. "Man lærer ikke at spille ved at lytte alene" - nej, det er sandt, men at lytte er en vigtig forudsætning.

    Den der lytter lærer

    Min erfaring som underviser er, at dem, der hører meget musik, også lærer hurtigt. Fra min egen tid som begynder i halvfjerdserne kan jeg huske, at når min lærer viste hvordan noget skulle spilles, så kunne jeg af og til  genkende lyden af det, så vidste jeg straks, hvordan det skulle være. Lyden af en rytme, som akkorden skulle anslås i, genkendte jeg som rytmen til Stones-nummeret No Expectations. At kunne genkende det, som man skal lære, betyder mere end man tror.
    Dertil kommer inspirationen, lysten til at gøre noget ved det, når man hører noget godt guitarspil. En vigtig fase i oplæringen er også at efterligne, hvad andre spiller. Efterhånden udvikler man så sin egen stil.

    Vær glad ved opfindelserne

    Så lad os være glade for grammofonens opfindelse, der siden blev forbedret til cd. Det gav adgang til at høre musik for et større antal mennesker, dertil kom radioen. I dag er det takket være Nettet og deraf følgende fænomener som mp3-filer, Netradio, YouTube og meget andet kommet en fri adgang til en mangfoldighed af musik, som ikke er set før.

    I mine genre-introer har jeg nogle forslag til at lytte plus et videoklip som eksempel.

    Lejrbålguitar

    En der spiller akustisk guitar ved et bål
    I et tidligere indlæg Hvad vil du bruge guitaren til? lovede jeg, at der skulle komme en række indlæg, hvor jeg præsenterede genrerrne. Dette er det første.

    Lejrbålguitar er blevet en almindelig betegnelse på dansk, importeret fra det engelske "campfireguitar," og udtrykket er bestemt også talende: guitaren brugt til fællessang omkring lejrbålet, mens der bages snobrød. Det er tidligere blevet kaldt brugsguitar efter udtrykket brugsklaver. Det er meget almindeligt, at begyndere starter med dette.

    Hvad går det ud på?

    I al korthed: du lærer akkorder og øver i at skifte mellem dem. De læres efter det såkaldte akkorddiagram, en tegning af guitarens gribebræt, der viser hvordan fingrene sættes. Akkorden betegnes med et bogstav plus en eller flere tal og mærker. Det kalder man becifringstegn. Disse tegn anbringes over en sangtekst, akkorden slås an rytmisk indtil næste tegn viser sig.
    Akkorden D spilles ind til der står A7, der så igen spilles indtil der står D. Det er den måde
    at spille på, som bruges, når man vil synge med børnene, ledsage fællessangen ved bålet eller kaffebordet, underholde beboerne på plejehjemmet - fortsæt selv listen!

    Hvordan kommer man i gang?

    Du kan hoppe ud i det uden forkundskaber, som tidligere nævnt er det et almindeligt sted at starte for begyndere.
    Du lærer først at læse et akkorddiagram, dernæst lærer du de første to akkorder, almindeligvis D og A7, så kan du ledsage et pænt antal sange. Når du så lægger en tredje akkord på, hvis det er til de to førnævnte så G, så stiger antallet af sange, som du kan ledsage, eksplosivt.
    En stor del af vores folkelige sange synges på to eller tre akkorder, men gør alligevel en indsats for at lære flere.
    Dels er der sange, som er populære til fællessang, der har mere end tre akkorder, dels er det godt at kunne spille tre-akkordsangene i mere end en toneart af hensyn til de tilstedeværendes stemmeleje. Det er i starten sejt at få lært akkorderne og skifte imellem dem, men den daglige øvelse skal nok få det til at sidde. Mit on-linekursus på bloggen Kom i Gang med Guitaren er egentlig en start på lejrbålguitar.

    Fordele og ulemper.

    Som sagt: mange begyndere starter med dette. Det kan gøres helt uden nodekendskab, akkorderne står over teksten til en sang, så man via den kan se, hvor der skal skiftes. Det kræver lidt rytmefornemmelse at finde ud af, hvor længe en stavelse synges, og hvor mange anslag der går på en eller flere stavelser.

    Guitaren bruges i mange genrer som et instrument, der anslår rytmen med akkorder, det kaldes rytmeguitar. Adskillige af de akkorder, som du lærer ved lejrbålguitar, bruges også her, så det giver
    øvelse i noget, som kan bruges senere. Så ingen tid er spildt ved at synge med familien eller underholde plejehjembeboerne. Du lærer akkorder og rytmer, som kan anvendes senere.

    Du får startet på en måde, som ofte er sjov, især når du kan synge mange sange på de første tre akkorder.

    Det giver et godt musikøre for akkordskift.

    Det har så også ulemper.
    Mange lærer at spille akkorderne til sange, men de får svært ved at spille til instrumentalmusik.
    Der kan ikke spilles melodi i det system. Det må læres sideløbende.
    Mange får lært at spille en masse akkorder, men har ingen musikforståelse, hermed forståelse af akkordernes opbygning. Det er svært at forklare uden kendskab til tonesystemet bag akkorder.
    Disse ulemper kan afhjælpes ved, at man før eller senere supplerer lejrbålguitar med noget andet.
    Se også Guitar og fællessang

    Du kan forsøge dig med min bog Sangbog for Guitarbegyndere og lære nogle sange der.

    Du kan også se mit kursus Kom i Gang med Guitaren, gå til Lektion 1


    Mogens Sørensen
    Sangbog for guitarbegyndere
    kr151,08 Paperback