tirsdag den 14. september 2010

Hvordan stemmer jeg guitaren?

Det må for alt i verden ikke undervurderes, at guitaren stemmer. Nogen siger: skidt med det, det kan de ikke høre alligevel. Hertil vil jeg sige: jo, hvis det er meget ude af stemning, så kan det sagtens høres, og det lyder forfærdeligt.

Jeg er også klar over, at det er et af smertepunkterne for begyndere og en af de ting, der får mange til at give op, selv om de egentlig har evnen til at spille. Selv om det er vigtigt, at kræet stemmer, så er jeg for længst gået væk fra den gammeldags form, hvor man brugte en stor del af første lektion på at lære at stemme. Det kan blive et værre sejpineri, der skræmmer mange væk fra starten. Så de første mødegange stemmer jeg guitarerne for holdet, først tredje eller fjerde gang oplærer jeg i at stemme.
Så hvis du er nystartet, så lad endelig en anden - lærer, slægtning, ven - stemme for dig til at begynde med. Øv dig så i at stemme sideløbende med, at du øver dig i at spille. Måske er det så ikke perfekt i starten, men hvad er perfekt, når man starter?

Der er tre måder at stemme på:
  • Den nemme, men let bekostelige, med tuner.
  • Den svære, ud fra en tone.
  • Den rigtig gode, når du er kommet lidt videre.

Den nemme med tuner

Foto af guitartunere
Eksempler på tunere
I dag findes der de såkaldte guitartunere, et lille apparat med en lille indbygget mikrofon, der med en pil eller rød-grøn lampe viser, om den streng, der slås an stemmer. Der kan så ses på displayet, om der skal stemmes en tone op ved at stramme strengen eller ned ved at løsne den. De fås fra ca. 100 kroner op til ca. 500, og de behøver ikke ligge i det høje prislag for at være gode.
Mange musiklærere bryder sig ikke om dem, fordi eleven går glip af den træning af øret, som det er at stemme på den svære måde.  Jeg er ikke blind for den ulempe, på den anden side synes jeg også det er synd, at nogen med musikalske evner giver op på grund af stemmehelvedet, så jeg er large.
Husk, når du bruger den, så læg hånden let på alle andre strenge end den, der stemmes for at de ikke skal vibrere med og gøre udslaget misvisende. Der skal helst også være stille, mens der stemmes - ingen andre musikere må lade en lyd komme over deres instrumenter.

Den svære med stemmetone

Foto af stemmegaffel
Stemmegaffel
Det er den måde, som man brugte før guitartuneren blev opfundet. Den er hård, men ikke så bekostelig, og så træner den øret i at skelne mellem toner.
Stem den tynde streng, kaldet 1. streng, den ligger fysisk nederst på guitaren, efter en tone.
Den tone kan fås på flere måder.
Få en keyboardspiller til at spille den tone - hvis du selv skulle ske at spille et keyboardinstrument, så er det E over midter-C-et. Det var måske volapyk for dig, hvis du ikke spiller et keyboardinstrument, men fortæl det til en keyboardspiller, der spørger hvilken tone du vil have - han vil forstå det. Stram hvis tonen på din tynde E-streng er for lav, løs hvis den er for høj.
Du kan også bruge kammertonen, tonen A, hvor du så sætter fingeren bag femte bånd af din 1. streng og hører, om det passer med den tone.
Du kan få kammertonen ved:
  • Klartonen i din fastnettelefon.
  • En stemmegaffel
  • Hyletonen under prøvebilledet på tv (sjælden efterhånden).
Når så den streng passer, så lægger du fingeren bag 5. bånd på 2. streng og hører, om det passer med 1. streng.
  • Når den passer, så læg fingeren bag 4. bånd på 3. streng og hør, om det passer sammen.
  • Derefter læg fingeren bag 5. bånd på 4. streng, og tjek.
  • Så er det 5. bånd på 5. streng.
  • Til sidst 5. bånd på 6. streng.
  • Hele vejen: når den er for lav, så stram, når den er før høj, skal du løsne.
De fleste undervisnings-CD'er og DVD'er indleder med tonerne på de seks løse strenge, så de enkeltvis kan stemmes efter det. Ejer du en sådan CD/DVD, så brug da den mulighed.

Den rigtigt gode efter gehør

Denne måde kræver at du har spillet et stykke tid, men den er meget pålidelig. Spil en akkord, der bruger alle seks strenge, f. eks. G, og lyt godt efter, om den lyder rigtigt. Gør den ikke det, så spil den langsomt, så du kan høre hver streng for sig.  Når du har lokaliseret synderen, så stem den ved at tjekke den med nabostrengen. Den metode kræver øvelse af gehøret, men den er god.