torsdag

Bluesguitar

Hvad gør et indlæg om bluesguitar dog på en side om akustisk guitar? I dag tænker mange på bluesmusik som musik med el-guitar, spillet af et band sammensat som et rockband, men blues var oprindelig akustisk. Den elektriske blues opstod i efterkrigsårene, da de farvede emigrerede i stor stil nordpå til Chicago og samledes i barerne, hvor der ofte var meget støj. Så tog man den elektriske guitar i brug.
Før det blev bluesmusikken spillet på gaderne af fattige musikere, der havde hatten liggende til penge. Da pladeselskaberne søgte om musikere, der kunne spille de farvedes musik, var der mange der greb chancen til denne ekstra indtægt.
Den første markante hed Blind Lemon Jefferson, efter ham kom folk som f. eks.
  • Robert Johnson
    , hvis sange er indspillet af bl. a. Rolling Stones, Eric Clapton og andre rockfolk.
  • Charley Patton
  • Blind Blake
  • Mississippi John Hurt
  • Blind Willie McTell
og mange flere. De røg i glemmebogen, da den elektriske blues stormede frem, men den akustiske blues fik et revival i starten af tresserne i forbindelse med folkemusikbølgen, hvor nogle af de stadig levende fik lov at komme på scenen igen.
Der kom nye til, der spillede den gamle stil som Mance Lipscomb og Taj Mahal. Det har skrantet noget med denne stil af og til, men de senere årtier er den blevet genoplivet ved navne som f. eks.
  • Alvin Youngblood
  • Guy Davis
  • hollænderen Hans Theesink.

Hvad kræver det?

Når du har lært de første tre akkorder, kan du i princippet sagtens spille et 12-takters bluesskema, som er gennemgående i al blues og de rytmiske genrer, men om det er en god begyndelse, så er det ikke nok. Du må også lære den specielle bluesrytme, shufflerytmen, og lære nogle flere akkorder - E-dur og A-dur er populære tonearter, Men til gengæld kan du så anvende de samme akkorder, som du måske kender fra lejrbålguitar.
Måske farer du forskrækket sammen ved tanken om barreakkorder, disse skrækkelige akkorder, hvor du lægger fingeren over alle strengene og har skideondt i håndleddet bagefter, men gør en god indsats for dem. Gør også gerne en indsats for at lære bluesskalaerne - det er ikke så slemt som det lyder, dem kan du også bruge til den elektriske blues, hvis du vil kaste dig ud i det. Men hvis du vil spille den gamle akustiske blues, så er det vigtigt, at du også kan noget fingerspil, i særdeleshed hvad jeg har kaldt det moderne fingerspil.

Hvad indebærer det?

Den gamle akustiske bluesguitar har mange stilarter. Hovedprincippet i det er, at tommelfingeren holder en fast puls på de dybe strenge, mens de øvrige fingre spiller solo. Det sker i to variationer.
  • Tommelfingeren veksler mellem to strenge, kaldet alternate bass, eller vekselbas. Den bruges meget af de ragtime-inspirerede kunstnere.
  • Tommelfingeren slår en streng an i en fast puls. Den er især udbredt i Texas-området.
Det kræver noget øvelse, men når det sidder, så er det man lærer at løfte en finger fra akkorderne eller sætte en finger på for at spille solo. På et tidspunkt må du så lære akkorderne opad brættet.
Spil med slide - et rør der glider på strengene i stedet for at trykke dem ned med fingrene - er meget udbredt i genren, især i Mississippi-området. Da der også er meget blues uden slide, er du fri til at lade være, men har du lyst til at befatte dig med det, så gør det, selvom det måske ikke lige er det første, som du skal kaste dig ud i.

Der bruges også alternative stemninger. Det er naturligvis besværligt, når guitaren skal stemmes om, men det kan også åbne for nye muligheder. Det skal nok ikke lige være det første du kaster dig over, men har du lyst at prøve, så gør det.

Fordele og ulemper.

Det er i modsætning til den elektriske blues en genre, som du kan spille alene uden støtte fra andre instrumenter.
Mange af teknikkerne, som fingerspilsformen, bruges også i andre genrer, som f. eks. ragtime guitar og moderne folk guitar, så du får noget ballast til andre ting.
Men så må jeg tilstå, det er nok ikke lige den musik, som man spiller i venners lag.
Teknikken er også radikalt anderledes end klassisk guitar, så planlægger du det, så må du til at omstille dig.
Men kan du lide blues, så skal du da kaste dig ud i det. Man skal spille det, som man kan lide, det lærer man af.
En ekstra bemærkning om gospel: blues og gospel ligger ved siden af hinanden som kirken og kroen, adskillige bluesformer har også deres gospel-modstykke. Det har denne bluesform også, adskillige af de kendte bluesfolk har også indspillet gospelnumre, og så er der dem, der kun spiller gospel, som Blind Willie Johnson og Reverend Gary Davis.
Ingen lytteforslag her, da jeg har nævnt eksempler i artiklen, der alle er værd at lytte til.
En god forudsætning for blues kan være at lære det moderne fingerspil, som jeg har en indføring i her. Se Lektion 1
Desuden har jeg startet en serie indlæg, der viser grundelementer i blues, se del 1 af den.
Se min YouTube-afspilningsliste med bluesvideoer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: