Jeg er blevet spurgt om alternative stemninger til guitaren. Mange er stødt ind i det fra tid til anden og stiller spørgsmål om det.
Guitaren var så vidt vides nogle årtier om at komme til den stemning, som er standard i dag og som netop kaldes "standard stemning," når man er nået til at prøve andre måder at stemme på. Nogle af de første stemte som forgængeren lutten, der lå halvanden tone højere end guitaren, altså som hvis man havde capo i 3. bånd, dog skal g-strengen lige stemmes en halv tone ned for at det passer. Denne alternative stemning anvendes også i klassisk guitar, når man skal spille gamle musikstykker, der oprindelig er skrevet for lutten.
Der er også double dropped D, hvor begge e-strenge sænkes en tone ned til d. Den anvendes meget af Neil Young.
Så er der dropped G, hvor både den mørke e-streng og a-strengen stemmes en tone ned til henholdsvis d og g. Denne stemning giver ekstra fylde til stykker i G og er meget brugt af Nashville-guitaristen Chet Atkins.
En meget smuk åben stemning er åben C, hvor strengene er stemt til at danne en C-akkord. Den er meget fyldig med mange overtoner, bruges især af britiske folkguitarister.
I keltisk sammenhæng er den såkaldte DADGAD-stemning blevet meget populær. Det skyldes især, at det er muligt at lave droner, dvs., toner der ligger og klinger hele tiden under en melodi. Det er i det hele taget en meget velklingende stemning, og udover det keltiske har Jimmy Page fra Led Zeppelin også brugt den på Black Mountain Side.
Der er andre alternative stemninger, og mange guitarister eksperimenterer helt vildt med det. Folkesangerinden Joni Mitchel startede i tresserne med at bruge de gængse åbne stemninger og lavede så senere sine helt egne stemninger. Det kan snart blive en side af guitarverdenen, som man kan blive grebet af. Her er en tuner også praktisk, da det gør det lettere at skifte steming på den samme guitar.
Som sagt: på et tidspunkt skal der nok kommer introer til de alternative stemninger her - dette var bare en intro til fænomenet som sådan.
Guitarstemningens barndom
Det er en del af "fremtidsmusikken" for denne blog, men lad mig lige kort ridse nogle ting op.Guitaren var så vidt vides nogle årtier om at komme til den stemning, som er standard i dag og som netop kaldes "standard stemning," når man er nået til at prøve andre måder at stemme på. Nogle af de første stemte som forgængeren lutten, der lå halvanden tone højere end guitaren, altså som hvis man havde capo i 3. bånd, dog skal g-strengen lige stemmes en halv tone ned for at det passer. Denne alternative stemning anvendes også i klassisk guitar, når man skal spille gamle musikstykker, der oprindelig er skrevet for lutten.
De enkle alternative guitarstemninger
Desuden er der den såkaldte dropped D stemning, som blot består i, at den mørke e-streng stemmes en tone ned til d. Det giver guitaren en ekstra fyldig klang, især når der spilles i D-dur. Den bruges også i klassisk guitar, men er meget populær i moderne guitarformer. The Beatles har et nummer i denne stemning på deres hvide dobbeltalbum, Dear Prudence. Desuden kan nævnes James Taylor's Country Roads, der er i denne stemning. Gospelguitaristen Joseph Spence fra Bahamas spiller udelukkende i dropped d. Det er bare et fåtal af eksempler.Der er også double dropped D, hvor begge e-strenge sænkes en tone ned til d. Den anvendes meget af Neil Young.
Så er der dropped G, hvor både den mørke e-streng og a-strengen stemmes en tone ned til henholdsvis d og g. Denne stemning giver ekstra fylde til stykker i G og er meget brugt af Nashville-guitaristen Chet Atkins.
De mere komplicerede alternative guitarstemninger.
Så er der de såkaldte åbne stemninger, hvor strengene stemmes til en akkord. De mest populære er åben D og åben G, hvor de løse strenge danner en D-akkord og en G-akkord. Disse stemninger kaldes med en fælles betegnelse for åbne stemninger. Der er mange moderne folk guitarister, der har lavet stykker i disse stemninger, men de er især populære i bluesmusikken, navnlig når der spilles med slide.En meget smuk åben stemning er åben C, hvor strengene er stemt til at danne en C-akkord. Den er meget fyldig med mange overtoner, bruges især af britiske folkguitarister.
I keltisk sammenhæng er den såkaldte DADGAD-stemning blevet meget populær. Det skyldes især, at det er muligt at lave droner, dvs., toner der ligger og klinger hele tiden under en melodi. Det er i det hele taget en meget velklingende stemning, og udover det keltiske har Jimmy Page fra Led Zeppelin også brugt den på Black Mountain Side.
Der er andre alternative stemninger, og mange guitarister eksperimenterer helt vildt med det. Folkesangerinden Joni Mitchel startede i tresserne med at bruge de gængse åbne stemninger og lavede så senere sine helt egne stemninger. Det kan snart blive en side af guitarverdenen, som man kan blive grebet af. Her er en tuner også praktisk, da det gør det lettere at skifte steming på den samme guitar.
Som sagt: på et tidspunkt skal der nok kommer introer til de alternative stemninger her - dette var bare en intro til fænomenet som sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: