mandag

Akkompagnement til guitaren

Jeg havde tidligere et indlæg, der handlede om at ledsage andre instrumenter på din guitar med akkorder, men kan guitaren selv akkompagneres?

Bas

Dette indlæg henvender sig nok mest til dem, der spiller solo på guitaren enten efter noder eller tablatur, men ét instrument kan dog akkompagnere guitaren selv om den "kun" lægger akkorder til din sang - bassen, det være sig kontrabas, el-bas eller andre basinstrumenter. Bassen lægger en god klangbund under akkorderne. Spiller du sammen med en bas, så spar på dine anslag af de tre dybe strenge, bassen leverer allerede det, som de ellers giver, når guitaren er alene.

Andre akkordinstrumenter

Så kan det være, at du spiller solo på guitaren og gerne vil have et akkordinstrument til at ledsage dig. Her er muligheder nok - en anden guitar er oplagt, dens klang passer til dit instrument. Klaver er også godt, men pianisten må her tænke på at dæmpe sig lidt ned. Andre tangentinstrumenter kan også give et godt akkompagnement - en orgellyd eller harmonika der ligger og dvæler på akkorderne pynter godt på de stille sange. De har så også pligt til at dæmpe sig ned, da de er mere lydstærke end dit instrument.

Vigtigt at huske

Ved sådanne sammenspil er det vigtigt, at du og dine sammenspilspartnere er enige om akkorderne og hvor dan de forløber. Skriv gerne et såkaldt akkordskema op til hinanden. Det er også meget vigtigt, at du holder takten, og node- og pauseværdier skal overholdes præcist. I modsat fald vælter musikken.
Men sammenspil er en dejlig måde at udøve musik på - med socialt samvær som stor sidegevinst - så gå løs på det.

lørdag

At akkompagnere et instrument med guitaren

Du har måske startet med  at akkompagnere sange på guitaren. Her giver man ofte sangteksten med angivelser af akkorderne ovenover teksten. Det viser, hvor akkorden skifter, nemlig på den stavelse i teksten, som den står ovenover, se Lejrbålguitar. Her træner du med egen sang, og skal du akkompagnere en anden sanger end dig selv, så giver det sig selv.
Men så kommer det: hvordan akkompagnere et andet instrument, der spiller melodien? Det kan være en anden guitar, en fløjte, violin, mundharpe - hvad som helst.
Her er du på den, hvis du hidtil kun har spillet på den måde, som jeg nævnte i starten, for her er ingen tekst, der giver et pejlemærke. Nu kan det være melodien til en sang, der spilles - her kan du synge teksten indeni dig selv, så går det.
Men det kan ske at være instrumentalmusik, musik uden sang.

En enkel akkordnotation

Så er der en måde at notere akkorder på for akkordinstrumenter, som kan bruges her. Man angiver først taktarten (se Rytmelæren), så takterne med en lodret streg | og mellem disse streger står akkorderne, der spilles. Et eksempel med akkorderne til den gamle dansemelodi Skæve Thorvald
4/4 | D | D | A7 | D | D | D | A7 | D :|
| G | G | G | G | G | D7 | D7 | G :| |
:| betyder gentagelse.

Fra taktarten ved man, at det er fire slag per takt, og så er den lodrette streg en takt med de fire slag.
Det kan være en udmærket måde at få akkorderne skrevet ned på - også til sange du selv synger. Det gør det lettere at få lært forløbet og dermed hvordan akkorderne ligger på samtlige vers i sangen.

Kend nodeværdierne

Nogen melodier kan være mere komplicerede end eksemplet ovenfor, og med flere akkorder i en takt, som det kan være svært at høre lige præcist hvor de kommer.
Her kan det være en god hjælp at kunne noder, se Er det nødvendigt at kunne noder? Om ikke andet, så i hvert fald nodeværdierne som er forklaret under Rytmelæren. Kan du nodeværdierne, så kan du på melodispillerens nodeark se, hvordan melodien kører rytmisk, selv om du så ikke kan spille melodien på din guitar. Det hjælper til at se, hvor akkorderne skal placeres på melodien. Det kan især til komplicerede melodier være en stor hjælp.

Gehørspil

Her vil jeg så også slå et slag for gehørspil, at træne sig op til at spille efter øret alene. Du starter naturligvis med at træne det til sange, som du selv synger, men med træningen vil du få evnen til at gennemskue, hvordan akkorderne til en instrumental melodi kører. Det sker måske ikke første år efter du er begyndt på det, men det skal nok komme.

Sammenspil med andre er en dejlig social samværsform, så gå endelig løs på denne side af guitarspillet. Husk: hold takten!

tirsdag

Bob Dylan fylder 70

Sm tiden dog går. Jeg syntes det var i går, at jeg var en 13-årig knægt, der forsøgte at hakke mig igennem Blowin' in the Wind på mine første akkorder og fik den til at lyde temmelig morsomt, fordi min stemme var i overgang.

Hans tidlige karriere

Men tiden står jo ikke stille. Bob fylder rundt, denne gang 20 år mere end da jeg blev overrasket over at høre, at han fylde 50, men så ved eftertanke fandt ud af, at det passede meget godt. Født 1941, navngivet Robert Zimmerman i en jødisk familie, blev grebet af rocken og tog den amerikanske folklore til hjertet lige fra de gamle bluesfolk til nyere countrysange.
Som meget ung mand med kunstnernavnet Bob Dylan efter den irske poet Dylan Thomas, som han satte meget højt,kom han til New York midt i folkemusik-revivalet og sang sig ind i deres hjerter, og selv om hans debutplade kun indeholdt to sange af ham selv, så havde han skrevet mange af de sange, som han fremførte i caféerne. Ikke bare spillede han guitar og sang, men han havde også mundharpen på et stativ, så han kunne fræse et par mundharpesoloer mellem versene.
Hans anden plade indeholdt kun en sang, han ikke selv stod bag, og derved dannede han skole. Flere og flere folkesangere begyndte nu at skrive selv og havde mod til at trumfe igennem at få lov at indspille egne sange. Han havde et usædvanligt sangskrivertalent, og hans katalog af sange er det ene pletskud efter det andet.

Overraskelserne.

Da han midt i tresserne begyndte at spille med rockband´, blev han pevet ud af folkemusikpuristerne, men hans sange fornyede i høj grad rocksangskrivningen væk fra de banale sange til sange, der handlede om noget. Han viste her en utrolig evne til ordekvilibrisme. Han dannede også forbillede for bl. a. Bruce Springsteen, John Lennon og flere andre.
Han overraskede yderligere ved at gå country sidst i tresserne, hvor han samarbejdede med Johnny Cash. Også denne genre fornyede han ved den inspiration han gav de på det tidspunkt førende sangskrivere i den genre.
Han havde så en gospelperiode med den glimrende Slow Train Coming, men de tankeløse firsere var lidt af en kunstnerisk bølgedal for ham. Synd og skam, for når man hører sange, der ikke kom med på pladerne i denne periode, så er de langt bedre end dem, der kom med.

Den senere tid

Nu vel, han kom stærkt igen i 1996 med Time Out of Mind og har udgivet glimrende plader siden da, præget af hans fremskredne alder med en vis modenhed og tyngde.
Desværre må man også sige, at han har haft tendens til at radbrække sit gode sangkatalog med den evige turne, hvor han spiller med bands, der ikke altid hænger godt sammen.

Men han har lavet sange, som jeg nyder at høre og spille selv. Til lykke, Bob, må du få nogle gode år endnu med flere gode sange. Ja, jeg ønsker for dig som du synger i sangen her:


At kunne spille efter gehør

At spille efter gehør vil sige, at man spiller efter øret, med andre ord: man kigger ikke i noderne eller teksten med akkordangivelserne, men stoler på høresansen. Det er en god evne at træne op, og begyndere bør starte med det så tidligt som muligt.
Lyder det skræmmende? Det behøver det ikke at være, for der er en ting en stor del af os gør efter gehør: fællessang. Vi lærer, hvordan melodien er, når der startes på en fællessang vi ikke kender, så lytter vi efter de første vers - antallet afhænger af vores gehørtræning - og så kan vi synge med. Ofte synger man det første vers to gange, hvis ingen af de tilstedeværende kender melodien - eller pianisten (eller hvem der nu spiller til) spiller melodien igennem et par gange.

Fordelen ved gehørspil

Du bliver fri for at kigge i bogen/node- eller sangarket.
Jeg vil også råde til, at sådanne ting står halvt oprejst, når de bruges af hensyn stil den stilling vi sidder i - et nodestativ kan være en god ting.
Men ved gehør får vi gjort os fri af det, sidder/står i en bedre stilling og kommunikerer bedre med et evt. publikum. Du er ikke længere den indadvendte musiker med næsen ned i et papir.
Det gør det også lettere at udvide repertoiret, for du hører hurtigere, hvordan et nyt nummer skal være.

Akkordspil efter gehør.

Allerede begyndere, der kan de to første akkorder, bør starte med det - det er lige så vigtigt at få trænet øret, som det er at få trænet fingrene.
Om du er kommet langt og ikke har prøvet gehørspil endnu, så start med sange, der har to akkorder. Flere guitarskoler har en liste over sådanne sange, vælg en du kender godt.
Få først sangens taktart bestemt. Dernæst om det er dur eller mol - det kan du gøre ved at starte på den med en dur-akkord, lyder det mærkeligt så prøv en mol-akkord.
Start så med grundtoneakkorden - som regel D, når det er begyndere og en sang i dur - spil den til din sang, indtil det lyder mærkeligt. Skift så til dominanten - til D er det A7 - og bliv ved, indtil det lyder mærkeligt og skift så til D igen osv. Reglen er, at det ender på grundtoneakkorden, her D, og det ligger på dominanten A7 lige forinden. Ja, der findes undtagelser, men husk: det er reglerne vi skal lære, undtagelserne må vi finde ud af efterhånden.
Denne regel gælder også sange, de har mere end to akkorder. Det er værd at huske når du skal til at træne disse sange efter gehør. Den tredje akkord - der til D-dur er G - forekommer ofte ikke særlig meget i de fleste sange. Du vil ofte kunne kende det ved, at melodien får et slags "løft" fra sit leje der, hvor den er. Hvis du i brugen af ovennævnte metode synes, at den akkord du skifter til lyder mærkelig, så prøv den anden.
Hvis du øver det hver dag, så vil du få træningen i at genkende disse basale akkordskift.
Sange med mere end tre akkorder er vanskeligere, men der findes ofte forekommende akkordgange, som går igen i mange sange. Dem er der indlæg om på denne blog:
Den lille vamp
Vampen
Vampvariationer
Dem store vamp
Swingrundgang med dim-akkord
"Hit the road"-rundgang i mol
Tolvtakters blues og dens variationer.
Der vil komme flere indlæg om sådanne ofte brugte rundgange
Lær dem og øv dit øre i at genkende dem. Her kan musikteorien være en hjælp.

Melodispil efter gehør.

Dette har en stor del af os gjort som børn ved at sidde med en mundharpe. Hvem har ikke kunnet finde små melodier på den?
At gøre det samme på guitaren er en træningssag. Du må først kende guitarens toner som de ligger på de første fire bånd og kunne spille melodierne her. Start med at spille små enkle sange, f. eks. børnesange. Hvilke kan du huske fra De Små Synger? Prøv dem. Start også her med at bestemme taktart og dur-mol.
Træning i at genkende intervallerne - de forskellige spring mellem tonerne - kan være en stor hjælp, så du kan genkende dem i en melodi. Husk, at det også er vigtigt, at du hører efter rytmen - de lange og korte toner.
Tab ikke modet, om du i starten rammer forkert hele tiden, når du finder en melodi efter øret. Det tør jeg vædde med du også gjorde, da du som barn sad med mundharpen første gang, har du bare glemt. Bliv ved at øve det, og gå efterhånden over til gradvist vanskeligere melodier, ligesom at lære at spille efter noder, hvor vi også lærer gradvist.

Når du har trænet gehørspillet i nogle måneder, så vil du helt givet opleve, at du bliver mere sikker i dit spil, også det du gør efter papir.

mandag

Resonatorguitar

Måske har du i din nærmeste musikforretning set sådan en her - eller du har set en spille på den ved en koncert. Hvad er det dog for et dyr? Du er næppe i tvivl om, at det er en guitar, da den har seks strenge - omend det ikke er noget argument, der kunne jo at være andre instrumenter, der havde seks strenge.
Men jo, det er en akustisk guitar, en særlig type. Kroppen er af metal af varierende typer (almindeligvis stål, men også kobber og tin forekommer en del), og under strengene er der en resonator, en metalindretning, der forstærker guitarens lyd i højere grad end normale træguitarer. Det skal her siges, at der også forekommer resonatorguitarer med krop af træ, resonatorens effekt er den samme. Her ser du det indre af resonatoren med dækslet fjernet:


Oprindelse og de to typer

Den blev oprindelig udviklet til danseorkestre, hvor blæsere og slagtøj let kunne overdøve en almindelig træguitar, men de blev snart populære blandt gademusikere, fordi de var i stand til at spille med en lydstyrke, der påkaldte sig folks opmærksomhed. Derved blev de også gængse hos bluesguitarister, der ofte sad på gaden med hatten foran sig.
Der findes groft set to typer, National guitars og Dobro. Den første har en dobbeltlags resonator, og den er meget populær til bluesmusik, den anden er udviklet af de slovakiske brødre Dobero, der havde slået sig ned i USA som instrumentbyggere. Dens betegnelse er en amerikanisering af deres navn. Den har en enkeltlags-resonator.

Anvendelse af resonatorguitaren.

Man skulle tro, at den elektriske guitar ville fortrænge et sådant instrument, men sådan er det ikke gået. Bortset fra at det er den elektriske guitar, der fylder rollen som hørbar guitar i jazzbands og er blevet et hovedinstrument i rockmusikken, så har resonatorguitaren en speciel klang, som dyrkes i mange sammenhænge.

I blues anvendes National-typen ofte til spil med slide, dvs. teknikken med at spille med et rør, der glider på strengene. Det skyldes især, at de gamle bluesfolk ofte spillede med slide, og da National-guitaren blev brugt meget af dem, så syntes man efterhånden, at det var den rigtige lyd med slidespil. Det kan dog også lade sig gøre at spille med fingrene, hvad de gamle bluesfolk også gjorde, men resonatorguitaren er blevet forbundet med slide i dag indenfor bluesmusikken. Den anvendes derfor også en del i rocken, når der skal spilles slide på akustiske instrumenter - et eksempel kan høres forspillet til Stones-hittet Angie fra 1973.
Da de har stålstrenge må de - i lighed med westernguitaren og jazzguitaren - siges at være noget hårde ved fingrene for begyndere, men er du længere fremme og gerne vil dyrke blues og slidespil, så overvej den. Her ser du en spille blues på resonatorguitar med slide:


En anden sammenhæng er i bluegrass, hvor det er Dobro-typen, der anvendes, anbragt i vandret stilling og spillet med en slideteknik, som vi ellers mest forbinder med hawaii guitar. Den dobro, der anvendes her, er med strengene løftet meget højt over gribebrættet for at sliden ikke skal skramle med båndene - så den er absolut uegnet til ordinært spil, strengene kan bare ikke trykkes ned med fingrene. Den stemmer anderledes end den ordinære guitar. Jeg kan godt lide lyden af dobroen og glæder mig over den i bluegrassbands, men jeg hælder til at mene, at det er et helt andet instrument end guitaren. Hvis nogen, der læser dette, har lyst til at spille sådan en, så gør det da og god fornøjelse. Det bliver bare ikke lige denne side, hvor du kan finde stof om den.
Her ser du et videoklip med den ansete bluegrass dobrospilller Jerry Douglas:

lørdag

Strålende koncert med Special Consensus

Det var en fremragende koncert, som Special Consensus gav fredag aften på Kulturhuset Karens Minde i Sydhavnen. Deres repertoire var præget af traditionelle bluegrass-numre som Blue Night, My Rose of Old Kendtucky og andet i den boldgade, men der var også plads til jazzstandards som Blue Skies, western swing som Sweet Temptation og en del nyere countrysange. De havde en hyggelig udstråling fra scenen og kunne synge de flerstemmige arrangementer med en sikkerhed, der fik dem til at sidde. Især klingede det godt i deres ene gospelnummer.

De var også skrappe instrumentalister, og for denne blog er det værd at bemærke, at de siden deres sidste besøg havde fået en ny guitarist, der kunne spille soloer og var særdeles rap på fingrene. I et nummer som Blue Skies viste han også, at han kunne mere end de sædvanlige treklangsakkorder, der var flere af de krydrede akkorder, som især bruges i jazzguitar.

For dem, der gik glip af oplevelsen, håber jeg at de kommer igen. De præsterede noget så sjældent som at blive klappet frem til to ekstranumre.

fredag

At kunne synge til guitaren

Guitaren er et glimrende instrument til ledsagelse af egen sang, ingen tvivl om det. Det er derfor ikke uden grund, at den er blevet det populæreste instrument blandt folke- og visessangere og singer-songwritere, med klaveret på en stærk andenplads. Utallige starter med guitaren netop med det formål at kunne akkompagnere egen sang, måske endda sange de selv har lavet. Desuden er den glimrende til fællessang, hvor der ikke er klaver tilstede.
Det siger sig selv, at der i guitarundervisning ikke kan gives sangundervisning, selvom der undervises i sangledsagelse af den simple grund, at man ikke kan nå det hele. Derfor handler dette indlæg heller ikke om sangteknik, det må læres andre steder, men lidt tips omkring guitar og sang skal lige gives.

Ikke den store sanger

Nogen er så heller ikke de store sangere og vil hellere bruge guitaren enten til at ledsage andres sang eller spille instrumentalt - fair nok, men for at kunne ledsage andres sang er man jo nødt til at øve ved at synge med sit eget næb derhjemme - trøst dig, der er der jo ingen, der kan høre det, og ved undervisningen kan læreren synge, så du får fornemmelsen af, hvordan man ledsager andres sang. Husk: hold takten!

Begynderfasen

I begynderfasen kan det være svært, for man bruger meget tankeenergi på at koncentrere sig om de akkordskift, som er en helt ny færdighed, der ikke kendes fra andre færdigheder. Dertil kommer, at i de fleste sangbøger står akkordangivelserne kun over første vers, og så er du nødt til at regne dig frem til, hvor de er i resten af sangen.
Det er helt ok i starten bare at synge første vers af en sang for at få indøvet akkordskiftene. Med tiden vil ens øre  blive trænet i at høre, hvor akkorderne skal komme - jeg kan ikke give nogen mirakelkur, det er en træningssag. Prøv i små skridt at synge sangens anden vers, når du har fået styr på akkordernes forløb.
Den anden begyndervanskelighed kan være, at de første akkorder du har lært ligger enten for højt eller lavt til din stemme. Når jeg underviser i G-durs akkorder, har jeg ofte fået spørgsmålet, om jeg tror deltagerne på holdet er Johnny Cash. Det problem løser sig efterhånden som du lærer flere akkorder, men det er lovligt i starten, når det er for lavt, at sætte en capo på guitaren.
Ligger det for højt, så må du bare synge så godt du kan - som sagt, det er jo ikke sangundervisning, hvor sangen skal indlæres perfekt.

Fortsættere på guitaren

Længere fremme, når du er rutineret i at spille til din egen sang, så er det klogt at finde dit stemmeleje. Sæt ikke tonearten til en sang højere eller lavere end du formår at synge den, det kan medføre tab af sangstemmen, i værste fald permanent.
Sørg for at lære forskellige anslag med højrehånden, forskellige fingerspilsmønstre og andet, så dit guitarspil kommer til at lyde afvekslende. Uanset hvor godt du synger og evt. hvor gode dine egne sange er, så kan det blive trivielt at høre det samme guitarakkompagnement til dem alle. Vælg forskellige anslag og fingerspil til sangene efter hvad der passer efter din smag, prøv at tjekke mit forløb på bloggen Varier Højrehåndens anslag.
I megen moderne folkesang og i blues er guitarspillet udviklet så langt, at guitaren er blevet en selvstændig stemme ved siden af sangen. Det kræver så noget kunnen på guitaren, men har du mod at prøve det, så gør det. Jeg må bare sige af egen erfaring, at det er farligt, man kan blive grebet af det for livstid.


Mogens Sørensen
Sangbog for guitarbegyndere
kr151,08 Paperback