Sm tiden dog går. Jeg syntes det var i går, at jeg var en 13-årig knægt, der forsøgte at hakke mig igennem Blowin' in the Wind på mine første akkorder og fik den til at lyde temmelig morsomt, fordi min stemme var i overgang.
Som meget ung mand med kunstnernavnet Bob Dylan efter den irske poet Dylan Thomas, som han satte meget højt,kom han til New York midt i folkemusik-revivalet og sang sig ind i deres hjerter, og selv om hans debutplade kun indeholdt to sange af ham selv, så havde han skrevet mange af de sange, som han fremførte i caféerne. Ikke bare spillede han guitar og sang, men han havde også mundharpen på et stativ, så han kunne fræse et par mundharpesoloer mellem versene.
Hans anden plade indeholdt kun en sang, han ikke selv stod bag, og derved dannede han skole. Flere og flere folkesangere begyndte nu at skrive selv og havde mod til at trumfe igennem at få lov at indspille egne sange. Han havde et usædvanligt sangskrivertalent, og hans katalog af sange er det ene pletskud efter det andet.
Han overraskede yderligere ved at gå country sidst i tresserne, hvor han samarbejdede med Johnny Cash. Også denne genre fornyede han ved den inspiration han gav de på det tidspunkt førende sangskrivere i den genre.
Han havde så en gospelperiode med den glimrende Slow Train Coming, men de tankeløse firsere var lidt af en kunstnerisk bølgedal for ham. Synd og skam, for når man hører sange, der ikke kom med på pladerne i denne periode, så er de langt bedre end dem, der kom med.
Desværre må man også sige, at han har haft tendens til at radbrække sit gode sangkatalog med den evige turne, hvor han spiller med bands, der ikke altid hænger godt sammen.
Men han har lavet sange, som jeg nyder at høre og spille selv. Til lykke, Bob, må du få nogle gode år endnu med flere gode sange. Ja, jeg ønsker for dig som du synger i sangen her:
Hans tidlige karriere
Men tiden står jo ikke stille. Bob fylder rundt, denne gang 20 år mere end da jeg blev overrasket over at høre, at han fylde 50, men så ved eftertanke fandt ud af, at det passede meget godt. Født 1941, navngivet Robert Zimmerman i en jødisk familie, blev grebet af rocken og tog den amerikanske folklore til hjertet lige fra de gamle bluesfolk til nyere countrysange.Som meget ung mand med kunstnernavnet Bob Dylan efter den irske poet Dylan Thomas, som han satte meget højt,kom han til New York midt i folkemusik-revivalet og sang sig ind i deres hjerter, og selv om hans debutplade kun indeholdt to sange af ham selv, så havde han skrevet mange af de sange, som han fremførte i caféerne. Ikke bare spillede han guitar og sang, men han havde også mundharpen på et stativ, så han kunne fræse et par mundharpesoloer mellem versene.
Hans anden plade indeholdt kun en sang, han ikke selv stod bag, og derved dannede han skole. Flere og flere folkesangere begyndte nu at skrive selv og havde mod til at trumfe igennem at få lov at indspille egne sange. Han havde et usædvanligt sangskrivertalent, og hans katalog af sange er det ene pletskud efter det andet.
Overraskelserne.
Da han midt i tresserne begyndte at spille med rockband´, blev han pevet ud af folkemusikpuristerne, men hans sange fornyede i høj grad rocksangskrivningen væk fra de banale sange til sange, der handlede om noget. Han viste her en utrolig evne til ordekvilibrisme. Han dannede også forbillede for bl. a. Bruce Springsteen, John Lennon og flere andre.Han overraskede yderligere ved at gå country sidst i tresserne, hvor han samarbejdede med Johnny Cash. Også denne genre fornyede han ved den inspiration han gav de på det tidspunkt førende sangskrivere i den genre.
Han havde så en gospelperiode med den glimrende Slow Train Coming, men de tankeløse firsere var lidt af en kunstnerisk bølgedal for ham. Synd og skam, for når man hører sange, der ikke kom med på pladerne i denne periode, så er de langt bedre end dem, der kom med.
Den senere tid
Nu vel, han kom stærkt igen i 1996 med Time Out of Mind og har udgivet glimrende plader siden da, præget af hans fremskredne alder med en vis modenhed og tyngde.Desværre må man også sige, at han har haft tendens til at radbrække sit gode sangkatalog med den evige turne, hvor han spiller med bands, der ikke altid hænger godt sammen.
Men han har lavet sange, som jeg nyder at høre og spille selv. Til lykke, Bob, må du få nogle gode år endnu med flere gode sange. Ja, jeg ønsker for dig som du synger i sangen her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: