Resonatorguitar

Måske har du i din nærmeste musikforretning set sådan en her - eller du har set en spille på den ved en koncert. Hvad er det dog for et dyr? Du er næppe i tvivl om, at det er en guitar, da den har seks strenge - omend det ikke er noget argument, der kunne jo at være andre instrumenter, der havde seks strenge.
Men jo, det er en akustisk guitar, en særlig type. Kroppen er af metal af varierende typer (almindeligvis stål, men også kobber og tin forekommer en del), og under strengene er der en resonator, en metalindretning, der forstærker guitarens lyd i højere grad end normale træguitarer. Det skal her siges, at der også forekommer resonatorguitarer med krop af træ, resonatorens effekt er den samme. Her ser du det indre af resonatoren med dækslet fjernet:

Oprindelse og de to typer

Den blev oprindelig udviklet til danseorkestre, hvor blæsere og slagtøj let kunne overdøve en almindelig træguitar, men de blev snart populære blandt gademusikere, fordi de var i stand til at spille med en lydstyrke, der påkaldte sig folks opmærksomhed. Derved blev de også gængse hos bluesguitarister, der ofte sad på gaden med hatten foran sig.
Der findes groft set to typer, National guitars og Dobro. Den første har en dobbeltlags resonator, og den er meget populær til bluesmusik, den anden er udviklet af de slovakiske brødre Dobero, der havde slået sig ned i USA som instrumentbyggere. Dens betegnelse er en amerikanisering af deres navn. Den har en enkeltlags-resonator.

Anvendelse af resonatorguitaren.

Man skulle tro, at den elektriske guitar ville fortrænge et sådant instrument, men sådan er det ikke gået. Bortset fra at det er den elektriske guitar, der fylder rollen som hørbar guitar i jazzbands og er blevet et hovedinstrument i rockmusikken, så har resonatorguitaren en speciel klang, som dyrkes i mange sammenhænge.

I blues anvendes National-typen ofte til spil med slide, dvs. teknikken med at spille med et rør, der glider på strengene. Det skyldes især, at de gamle bluesfolk ofte spillede med slide, og da National-guitaren blev brugt meget af dem, så syntes man efterhånden, at det var den rigtige lyd med slidespil. Det kan dog også lade sig gøre at spille med fingrene, hvad de gamle bluesfolk også gjorde, men resonatorguitaren er blevet forbundet med slide i dag indenfor bluesmusikken. Den anvendes derfor også en del i rocken, når der skal spilles slide på akustiske instrumenter - et eksempel kan høres forspillet til Stones-hittet Angie fra 1973.
Da de har stålstrenge må de - i lighed med westernguitaren og jazzguitaren - siges at være noget hårde ved fingrene for begyndere, men er du længere fremme og gerne vil dyrke blues og slidespil, så overvej den. Her ser du en spille blues på resonatorguitar med slide:


En anden sammenhæng er i bluegrass, hvor det er Dobro-typen, der anvendes, anbragt i vandret stilling og spillet med en slideteknik, som vi ellers mest forbinder med hawaii guitar. Den dobro, der anvendes her, er med strengene løftet meget højt over gribebrættet for at sliden ikke skal skramle med båndene - så den er absolut uegnet til ordinært spil, strengene kan bare ikke trykkes ned med fingrene. Den stemmer anderledes end den ordinære guitar. Jeg kan godt lide lyden af dobroen og glæder mig over den i bluegrassbands, men jeg hælder til at mene, at det er et helt andet instrument end guitaren. Hvis nogen, der læser dette, har lyst til at spille sådan en, så gør det da og god fornøjelse. Det bliver bare ikke lige denne side, hvor du kan finde stof om den.
Her ser du et videoklip med den ansete bluegrass dobrospilller Jerry Douglas: