Hidtil har jeg skrevet flere indlæg om de problemer, som nybegyndere står med - spørgsmålene inden man starter om køb af guitar, hvordan man kommer i gang o. l. - og de spørgsmål, der melder sig når man tager de første skridt.
Det kunne synes som det var udpint, og jeg har også lovet i lang tid, at der ville komme indlæg, der hjalp de mere eller mindre øvede videre - nogle af dem er det da blevet til.
Men utroligt nok: der kommer nye ting op i denne "de første skridt"-kategori, som jeg synes er værd at tage op.
Som overskriften siger: musikteori, er den nødvendig?
Det er ikke kun nybegyndere, der stiller det spørgsmål, det kommer også fra nogen, der har været i gang i kortere eller længere tid.
Jeg vil svare ja til sidste sætning, og især i starten må det være sådan. Måske forstår du ikke i starten, hvorfor lige de to akkorder hører sammen og hvorfor det hedder dur o. l., men tænk ikke for meget over det i den fase, bare godtag det og lær melodierne og/eller akkorderne.
Sagt med et billede: når du finder vej ved hjælp af et kort, så tænker du ikke over, hvorfor vejene har fået det navn de har eller hvorfor husene er bygget der hvor de er. Du godtager at vejene går der hvor de er. Når du er blevet kendt i kvarteret, så kan du begynde at finde ud af dets historie, hvordan gaderne opstod, og hvad fremtiden for kvarteret er.
Sådan må det at finde vej til at spille tages i starten - for den sags skyld også ved mange nye skridt, når man er blevet øvet i at spille.
Lad mig nævne nogen eksempler på, hvor musikteorien er nyttig:
Akkordspil efter gehør. Kendskab til "grammatikken" i den måde, som akkorderne vælges på i vestlig musik, kan være en hjælp, især når der spilles til sange med mere end de 2-3 akkorder. Her kan den musikteoretiske indsigt give et fingerpeg om, hvad det kan være for en akkord, der kommer nu. Allerede ved de enkle sange med få akkorder er det jo godt at vide, at de som hovedregel ender på grundtoneakkorden, og for det meste har -7 akkorden lige inden.
Improviserede soloer. Er du en af dem, der vil dyrke improviseret solospil, som det kendes fra de rytmiske genrer, så er det absolut nødvendigt at kende skalaerne, og hvilke akkorder de hører til for at vide, hvad der går i de forskellige akkordskift.
Flytbare akkorder. Det er akkorder uden løse strenge, som kan flyttes op og ned ad gribebrættet og derved blive en anden akkord, se forklaring på nogle akkordbegreber. Her er det godt at kende tonerækken og regne sig frem til, hvad denne akkord er, når den tages i f. eks. 5. bånd. Især i sammenspilssituationer skal man kunne fortælle andre, hvad man spiller.
Det var bare eksempler - jeg håber, at de viser, at musikteori i hvert fald ikke er ubrugelig.
Et lille slutord: forvent ikke, at instrumentalundervisning giver dybdegående indføring i musikteori. Ellers ville der slet ikke blive tid til at lære at spille. Musikteori i den forbindelse vil ofte være det rent og skært nødvendige. Er du interesseret i dybtgående indføring, så meld dig hellere på et musikteorihold på aftenskolen ved siden af din guitarundervisning eller læs en større bog om musikteori.
Eller lær det fra denne her glimrende web-indføring: Musikipedia - Teori
Det kunne synes som det var udpint, og jeg har også lovet i lang tid, at der ville komme indlæg, der hjalp de mere eller mindre øvede videre - nogle af dem er det da blevet til.
Men utroligt nok: der kommer nye ting op i denne "de første skridt"-kategori, som jeg synes er værd at tage op.
Som overskriften siger: musikteori, er den nødvendig?
Det er ikke kun nybegyndere, der stiller det spørgsmål, det kommer også fra nogen, der har været i gang i kortere eller længere tid.
Lidt erfaringer fra guitarhold.
På mine egne guitarhold har jeg tit oplevet at få spørgsmål, der er relateret til musikteorien, det stilles på begynderhold især af nogen, der har spillet et andet instrument før. Eksempler:Hvorfor hører D og A7 sammen? Hvordan kan det være, at vi bruger en dur-akkord i en mol-sang? Hvorfor har G-akkorden tonen g øverst?Både jeg selv og andre lærere svarer efter bedste evne. Vi kender jo godt svarene. Det vanskelige kan være at forklare det, så begyndere kan fatte det, især begyndere, der ikke har spillet noget andet instrument før. Her er det at mange står af og fristes til at besvare overskriftens spørgsmål med: volapyk!
Kan vi ikke bare spille løs på guitaren?
Holdningen er ofte, at man behøver da ikke al den tørre viden, kan man ikke bare spille?Jeg vil svare ja til sidste sætning, og især i starten må det være sådan. Måske forstår du ikke i starten, hvorfor lige de to akkorder hører sammen og hvorfor det hedder dur o. l., men tænk ikke for meget over det i den fase, bare godtag det og lær melodierne og/eller akkorderne.
Sagt med et billede: når du finder vej ved hjælp af et kort, så tænker du ikke over, hvorfor vejene har fået det navn de har eller hvorfor husene er bygget der hvor de er. Du godtager at vejene går der hvor de er. Når du er blevet kendt i kvarteret, så kan du begynde at finde ud af dets historie, hvordan gaderne opstod, og hvad fremtiden for kvarteret er.
Sådan må det at finde vej til at spille tages i starten - for den sags skyld også ved mange nye skridt, når man er blevet øvet i at spille.
Musikteorien som gavnlig viden.
Den anden side af sagen er, at musikteori kan være nyttig viden - i mange tilfælde endda nødvendig viden. Vi kommer længst på et musikinstrument med en vis forståelse - den kommer ikke på en dag, men spil løs også før forståelsen er kommet. Mange stopper, fordi de stirrer sig blinde på, hvad de ikke forstår - mit bedste råd er: glem det! Hvad du ikke fatter i dag, fatter du måske i morgen, og du kan spille løs før det.Lad mig nævne nogen eksempler på, hvor musikteorien er nyttig:
Akkordspil efter gehør. Kendskab til "grammatikken" i den måde, som akkorderne vælges på i vestlig musik, kan være en hjælp, især når der spilles til sange med mere end de 2-3 akkorder. Her kan den musikteoretiske indsigt give et fingerpeg om, hvad det kan være for en akkord, der kommer nu. Allerede ved de enkle sange med få akkorder er det jo godt at vide, at de som hovedregel ender på grundtoneakkorden, og for det meste har -7 akkorden lige inden.
Improviserede soloer. Er du en af dem, der vil dyrke improviseret solospil, som det kendes fra de rytmiske genrer, så er det absolut nødvendigt at kende skalaerne, og hvilke akkorder de hører til for at vide, hvad der går i de forskellige akkordskift.
Flytbare akkorder. Det er akkorder uden løse strenge, som kan flyttes op og ned ad gribebrættet og derved blive en anden akkord, se forklaring på nogle akkordbegreber. Her er det godt at kende tonerækken og regne sig frem til, hvad denne akkord er, når den tages i f. eks. 5. bånd. Især i sammenspilssituationer skal man kunne fortælle andre, hvad man spiller.
Det var bare eksempler - jeg håber, at de viser, at musikteori i hvert fald ikke er ubrugelig.
Et lille slutord: forvent ikke, at instrumentalundervisning giver dybdegående indføring i musikteori. Ellers ville der slet ikke blive tid til at lære at spille. Musikteori i den forbindelse vil ofte være det rent og skært nødvendige. Er du interesseret i dybtgående indføring, så meld dig hellere på et musikteorihold på aftenskolen ved siden af din guitarundervisning eller læs en større bog om musikteori.
Eller lær det fra denne her glimrende web-indføring: Musikipedia - Teori
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: