Bob Dylan i julestemning

To år tilbage købte jeg Bob Dylans jule-cd Christmas in the Heart og har hørt den flere gange. For nogen har det måske været overraskende, at han indspillede en sådan, men jeg synes det egentlig ikke.
Når man lytter den igennem og ser udvalget af sangtitler, leder det tanken hen på dobbelt-lp'en Self Portrait fra 1971, hvor der kun var få af hans egne sange, ellers var det en brokkasse af alt muligt: gamle bluesnumre, ditto countrysange, populærmelodier fra  alle årtier, et par sange af samtidige singer-songwritere som Paul Simon og Gordon Lightfoot, folkesange af forskellig art. Her kunne man få et indblik i, hvad Dylan havde i sin musikalske bagage fra starten af hans karriere, og det giver et indtryk af ham som udøvende kunstner, når han fortolker andre sange end sine egne.
Denne cd kunne være en juleudgave af Self Portrait. Her er så godt som alt repræsenteret af engelsksprogede julesange: engelske carols, populære julesange, countryjulesange og lidt julegospel. Som på førnævnte dobbelt-lp er hans fremførelse præget af dyb indlevelse, så man fornemmer, at det er som titlen siger jul i hans hjerte. Den er også forskellig fra sang til sang, på nogle sange crooner han sig igennem, så det leder tanken hen på hans country-trip Nashville Skyline, andre steder er han lige så rusten som vi for det meste kender ham. Den instrumentale baggrund er også varieret. Han skal have stor ros for, at han undgår det sødladne, som andre kunstnere er plumpet i, når de har lavet juleplader. Hele vejen igennem er det trods variationen præget af renfærdighed og varme.
Vil den få Dylan-hadere til at skifte mening? Det tror jeg ikke. For Dylan-fans er det en glimrende hyggespreder i denne søde juletid.