Hvorfor dog skifte strenge?
Strenge bliver med tiden kedelige i lyden og får svært ved at holde stemningen.
Så skift alle strengene regelmæssigt - og vil du skifte fabrikat, så skal det gøres her. Ekstra strenge til brug ved at en streng knækker, bør være samme fabrikat, hvis der er for mange strenge på guitaren, der er af forskellig alder og forskelligt fabrikat, så bliver deres klang uensartet.
Det her er så stålstrenge på den guitar, der er bygget til det - sæt dem aldrig på en klassisk guitar, se De tre typer akustisk guitar og Om Guitarstrenge Nederst er der et videoklip, der viser hvordan det skal gøres, jeg håber det letter forståelsen af teksten. Hent også lige min pdf-fil Guitarudtryk så du ved hvad jeg taler om, når jeg nævner dele af guitaren i resten af indlægget.
Udskiftning af strengene
Stålstrenge, der også bruges til denne type guitar, har en ring i den ende, som sættes på stolen. På jazzguitaren – og de fleste elektriske guitarer – er den lange ende af strengen ført gennem denne ring. Træk den ud af ringen, hiv strengen ud af hullet i stolen og kassér den.
Så fører du den nye streng gennem hullet fra siden modsat lydhullerne, fører strengen gennem dens ring på siden mod lydhullerne og trækker, indtil den sidder stramt på stolen. Sørg for den ligger i rillen.Så er det på tide at få den nye streng på hovedet. Her skal du sætte den rigtigt i, så den stadigvæk løsnes, når du drejer skruen mod uret og strammes, når du drejer med uret. Tjek godt efter her i starten, så du ved kommende udskiftninger ved, hvordan det skal være på din guitar.
Stik strengen i hullet, de to tynde strenge skal snos en gang rundt og stikkes i hullet endnu engang. Træk dem i hver ende, så det strammer. Så kan du dreje på stemmeskruen, indtil strengen siger en tone.
De fire tykkere skal bare snos en gang om stemmeskruen.Se til at strengen ligger i rillen på sadlen.
Tænk ikke på om den stemmer i første omgang, bare at den siger en tone. Vent med at stemme til efter alle strenge er skiftet.
Efter strengene er skiftet
Inden du stemmer dem første gang, så hiv lige fat i strengene over lydhullet og træk dem let ud af. Se til, at de sidder tilstrækkeligt stramt i begge ender.
Nye strenge har en dejlig klang, men de er svære at få til at stemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: