tirsdag den 19. oktober 2010

Akustisk guitar i rock- og popmusikken

Den elektriske guitar er blevet et symbol for rocken, selv om keyboardspillerne nærmest er ved at have overtaget den prominente position, og selv om ideen med elektrisk forstærkning opstod i jazzsammenhæng, hvor guitaren skulle være i stand til at høres i et big band. Den elektriske lyd er også karakteristisk for den genre.
Det betyder dog ikke, at vi skal lade rocken ude af betragtning på en side om akustisk guitar. Derfor er den med i præsentationen af genrer.

Historisk vue.

Selveste Elvis Presley og flere samtidige stod i forgrunden med akustisk guitar, men dens lyd blev ikke udnyttet så meget. Først i tresserne gjorde The Beatles nogle eksperimenter. Først med den stille ballade And I Love Her, hvor de ligefrem bruger nylonstrenget guitar, så vakte de sensation, da Yesterday kom ud med Paul McCartney på akustisk guitar og sang bakket op af en strygekvartet. Det fik straks mange af deres samtidige til at springe ud i det, selv efter den tids målestok hårde grupper som Rolling Stones og The Who lavede akustisk baserede sange.
The Beatles videreudviklede det, og på deres hvide dobbeltalbum er der f. eks. Blackbird, som er mere kompliceret i sit guitarspil. I sentresserne rendyrkede Crosby, Stills, Nash & Young akustisk guitar ved på plader og koncerter at lade halvdelen af sangene være akustisk baserede. En gruppe som Traffic havde adskillig af deres musik med akustisk guitar.
Det fortsatte i halvfjerdserne. Selv de mest hardcore heavy grupper havde mindst et nummer med akustisk guitar på hvert eneste album de udsendte. Led Zeppelin skabte ligefrem klassikeren Stairway to Heaven. Her skal heller ikke overses, at guitaren var et populært instrument blandt singer-songwriterne, der havde en gylden periode i dette årti. Især en mand som James Taylor viser ofte, at han udover sit sangskrivertalent også er en excellent guitarist.
I firserne med keyboardrevolutionen var det som guitaren, akustisk som elektrisk, blev noget fortrængt. Det skete dog ikke helt, for musikvideokanalen MTV startede i senfirserne serien Unplugged, hvor adskillige bands forsøgte sig med at spille akustisk. Det var ikke lige godt alt sammen, meget var bare nøjagtige versioner af deres sange på akustisk guitar uden at de udnyttede dens muligheder. En af de positive undtagelser er Eric Clapton, hvis Unplugged CD fra hans medvirken virkelig udnytter den akustiske lyd, og han viser, at han mestrer den lige så godt som han altid har mestret den elektriske.
Udover Unplugged skal også nævnes Bruce Springsteen, der lavede pladen Nebraska, hvor han udelukkende blev ledsaget af akustisk guitar og mundharpe, sender kom Seeger Sessions, hvor han spiller gamle folkesange med sit band, der her er udelukkende akustisk.
Guitaren har holdt sig indenfor rocken til i dag, vi hører stadig fræsende soloer på el-guitar - og fra tid til anden dukker der prøver på det akustiske o

Hvad kræver det?

Det er næsten svært at sætte på en formel, hvad det kræver, hvis du vil imponere dine venner med de akustiske rockklassikere, eller måske lave dine egne akustiske rocksange, for der er alle sværhedsgrader fra den enkle strumming af rytmen til det yderst komplicerede som Blackbird, Stairway to Heaven og Crosby, Stills & Nash's sange. I hvert fald må du lære de basale akkorder og lidt til, så vil du kunne spille nogen af de dem i hvert fald, som Yesterday og Stones-sangen As Tears Goes By - den første har mange akkordskift.
Vil du spille Blackbird og Stairway to Heaven og andet i samme sværhedsgrad, så kræver det den avancerede fingerspilteknik, som jeg præsenterede i indlæggende om moderne folkemusik. Start med at lære den som sangledsagelse, så får du en god forøvelse til disse numre, se mine indlæg om Moderne fingerspil.

Fordele og ulemper.

Det er en populær genre, og mange elsker at høre de klassiske akustiske rocknumre.
Du får en lidt alsidig teknik på guitaren.
Men så kan nogle af elementerne måske blive lidt overfladiske, hvis man ikke også dyrker en anden genre.