Gode råd om akkordskift

Det kan være vanskeligt, det med at skifte mellem akkorder. Især med de første, hvor det er en uvant bevægelse for fingrene og hånden. Vi laver overhovedet intet andet med de legemsdele end at spille et musikinstrument, derfor er der muskler, der skal tilvænnes.

I min serie Kom i Gang her på bloggen har jeg i lektion 2 lavet den øvelse at man skifter ved at spille 4 slag på den ene akkord, så fire slag på den anden, så på den første igen og så fremdeles. Den kan jeg anbefale til alle nye akkordskift, som skal læres.

Vigtigt

For begyndere er der også problemet, at man er nødt til at kigge på guitarens gribebræt for at se, hvor man sætter fingrene. Prøv at gøre det uden at holde guitaren vandret - for så skal du bare knække håndledet en ekstra gang for at nå, og det gør det sværere. Hvis du har et stort spejl hængende, så øv dig foran det. Når du prøver de nye akkordskift til en sang, så lav det ultralangsomt. Den skal nemlig helst have det samme tempo hele vejen - det må så godt være langsomt, det skal bare være det samme hele vejen. Der må ikke blive ophold ved akkordskift.

Vigtigt er det også, at hånden bliver ved gribebrættet. Vi har får vane at gøre nogle ting, når vi lige tænker over noget - som at klø os i nakken eller under hagen. Styr de vaner her, hvor akkordrerne er uvante. Ikke noget med at tage hånden langt væk. Find altid den korteste vej til den akkord, der skal skiftes til.

Tænk over følgende ting

Er der en eller flere fingre, der kan blive liggende hvor de er?
Der er altid nogle fingre, der er på samme streng og bånd i to akkorder. Her vil jeg nævne E og H7 som eksempel.

Langfingeren kan her godt blive liggende på 5. streng, andet bånd, når der skiftes mellem de to akkorder. Eller når man i C-dur vampen skifter fra C til Am.

Lad her pege- og langfinger blive liggende og flyt ringfingeren ned til den nye plads.
Ved hvert nyt akkordskift du lærer, så tænk over det.

Er der fingre, der ligger i det samme bånd, men på en anden streng, når der skiftes?
Når der skiftes til den nye akkord, så kan der være fingre, der ligger på samme bånd, men de rykker bare en streng op og ned. Så skal de jo bare lige rykkes op eller ned. Skiftet mellem D og A7, som er klassisk at starte med for begyndere, er et godt eksempel.

Her skal langfinger bare rykkes en streng op og ned, de bliver jo på andet bånd.
Eller skiftet mellem E og H7 (se ovenfor), hvor ringfingeren rykker en streng op og ned, mens pegefingeren rykker ned og op.

Er der fingre, som bliver på den samme streng, men på et nyt bånd?
Det kan nemlig også ske, og så lader man ved skiftet fingeren blive på strengen og lader den glide op eller ned til det nye bånd. Ved skiftet mellem D og A7 (se ovenfor), så er ringfingeren på 2. streng, men når der skiftes til A7, så lader man den glide ned til andet bånd - og lader den glide op igen, når A7 skifter til D. Dette tip kan også bruges, når det er Dm, der skifter til og fra A7.

Når du lærer et nyt akkordskift, så studer akkorddiagrammet på de to akkorder og find ud af, om en eller flere af de tre punkter er tilfældet. Den tid du bruger til at finde ud af det, den kommer rigeligt igen, når du skal øve akkordskiftet i praksis.