tirsdag den 7. februar 2012

Guitar og Midi

Baggrundshistorie

Da den digitale revolution fandt sted, blev musikbranchen også berørt. I starten af firserne gav det sig udslag i keyboard-revolutionen, hvor der kom de  bærbare keyboard. Nu skulle suppe-steg-is-musikerne ikke længere slæbe rundt på de store skrumler, som el-orglerne havde været, og der blev efterhånden flere rytmer at vælge imellem i den indbyggede rytmeboks og flere klange til tangenterne.
Efterhånden blev disse lyde også mere naturlige og lød mere som det instrument  de skulle forestille at efterligne. Det gjaldt også trommerne og bassen i rytmeboksen. Der kom så digitale klaverer på markedet, der klingede  naturligt som et ægte hammerklaver.
Det forandrede også focus på de elektroniske instrumenter. Hvor det sensationelle ved synthesizeren i tresserne og halvfjerdserne havde været muligheden for at skabe nye lyde, som ingen andre instrumenter kunne lave, så blev det  mere  idealet, at man kunne efterligne de gængse instrumenter så nøjagtigt som muligt. Det skulle være så nøjagtigt, at ingen keyboardspiller måtte overskride det efterlignede instruments toneområde. Kun sampleren - der optog lyde og fordrejede dem - beholdt friheden til at skabe nyt. Det medførte, at rocken blev domineret af keyboardspillere fremfor den tidligere almindelige lead guitarist.

Midi

Den teknologi, der blev udviklet til at styre de  forskellige keyboardinstrumenter, som nu var til rådighed, blev kaldt midi. Det er et digitalt interface, hvor det  meddeles et andet instrument hvilken tangent, der bliver trykket ned, og hvor længe og hårdt. Så kan der spilles en valgt lyd fra et bestemt instrument på denne tone, for midi meddeler kun tangenttrykket, lyden sørger modtagerinstrumentet for.
Der blev  også udviklet midi til guitarer, men da det er til el-guitar falder det uden for denne blogs rammer.
I computeren er midi indbygget i lydkortet. Her er en serie lyde af instrumenter, som afspilles f. eks. ved hjælp af en midi-fil. Hvad der skiller en midi-fil fra en mp3 eller evt. vaw-fil er, at den ikke indeholder  lyd i sig selv, den meddeler  de toner der skal spilles - den indbyggede midi i lydkortet spiller det med den instrumentlyd, der er valgt. Et program, som man laver en midi-fil med, kaldes en sequeazer. Det er sammenligneligt med pianorullen i de gamle mekaniske klaverer, der indeholdt meddelelser om tangenttryk, men de skulle ind i et klaver før der kom musik ud af det.
Midi giver så også en  fordel, når man bruge computeren til nodeskrivning. Man kan afspille noderne via midi-delen af lydkortet, den spiller så med de instrumenter man har valgt. Så bliver det muligt at høre, hvordan ens frembringelse lyder. På den måde finder man forkerte toner, disharmonier o. l. og kan rette dem, og ved et arrangement for et band kan man få en ide om, hvordan det vil komme til at lyde.

Guitarlydene

Det kan også bruges, når man laver guitarnoder, endda tablatur, de fleste tablaturprogrammer har midi-afspilning indbygget. Så er det sært, at hvor mange andre instrumentefterligninger i midi er blevet meget naturtro, så er guitarlydene stadigvæk  kunstige. Hvis man ikke kan høre forskel på en midi-efterligning af en akustisk guitar og  en ægte guitar, så er det fordi man ikke ved, hvordan en guitar lyder. I det hele taget gælder det strengeinstrumenter, hvor strengene knipses. Af en eller anden grund har man ikke kunnet fange deres lyde rigtigt. Det er især intonationen ved knipset - tonens start - som er kunstig. Teknikerne på området arbejder stadig på det og andre instrumenter, der ikke er lette at efterligne.
Så hvis du er en af dem, der skriver guitarnoder eller tablatur på din pc, så er der ikke noget galt, hvis det lyder unaturligt ved afspilningen. Heldigvis ophæver det  ikke de andre fordele, som der er ved at skrive det elektronisk. Afspilningen afslører jo stadig forkerte toner og andre fejl, så man kan rette det. Vi kan bare ikke få nogen ide om, hvordan f. eks. et arrangement for to guitarer lyder, det skal prøves af de ægte.
Men brug det da alligevel til det, som det kan bruges til.