fredag den 17. juni 2011

Tonearterne og guitarens akkorder.

De fleste starter med at lære de åbne akkorder - også kaldet spanske akkorder - når de starter med at lære guitar, greb med åbne strenge. Mange foretrækker at holde sig til dem, da de kan ikke klare det sejpineri, som det er med barrégreb, hvor fingeren skal lægges over alle strengene.
Så er der dem, der foretrækker barrégrebene, for de er lettere at huske, når man kan nogle få af dem, så kan de flyttes - fremfor alle de mange åbne akkorder.
Fordele og ulemper må jo ofte vejes mod hinanden.

De "lette" tonearter.

En ting er i hvert fald sikkert: Med de åbne akkorder kan det lade sig gøre at spille 5 durtonearter på guitaren og 3 moltonearter. Durtonearterne er
  • C-dur
  • G-dur
  • D-dur
  • A-dur
  • E-dur,
moltonearterne er
  • A-mol
  • D-mol
  • E-mol.
Se min fil Grundlæggende guitarakkorder for at få en oversigt.
Så længe man holder sig til sange med kun to eller tre akkorder, så kan man spille i disse tonearter helt uden barrégreb - så er C-dur endda allerede lidt svær med sin F-akkord og dens halv-barré, og D-mol har en noget ond akkord i G-mol.
Vil man spille andre tonearter end disse, må man bruge capo.

Udover tre-akkordsangene.

Så snart man vil spille sange med mere end de tre akkorder, så kan det overhovedet ikke lade sig gøre med E-dur og A-dur uden at supplere dem med barré.
D-dur, der ellers er en velegnet begyndertoneart, fordi skiftet mellem de to første akkorder er forholdsvis let. begynder at blive svær, når man skal til sange med mere end tre akkorder. Enkelte af disse akkorder udover de tre grundlæggende er åbne, men kun få.
G-dur kan gå meget langt over de tre akkorder uden barré, C-dur kan gå endnu længere. I den sidste kan barrégreb helt undgås.
Hvad moltonearterne angår, så er det kun A-mol, hvor det kan lade sig gøre at spille sange med mere end tre akkorder uden barré. I de to andre er det absolut umuligt.

Så selv om C-durs tre grundlæggende akkorder er svære, så er det godt at gøre en indsats for at lære dem, hvis man vil spille ens favoritsange som måtte være på mere end tre akkorder. Det er nogle lange stræk at øve med fingeren, og så den F-akkord, altså...! Men gør indsatsen, ellers sidder man fast i tre-akkordsangene.
G-dur kan så også være svær i starten, men du kan komme lidt over puklen til nogle sange med mere end tre akkorder, når du har lært den, men det er så C-dur, der kommer længst.

For barrégreb.

Så er der også et argument for at lære barrégrebene. De er nok stride, men har man fået skovlen under dem, så kan man spille i alle tonearter. Jeg nævnte i indledningen de forskellige holdninger til hvilke type greb, åbne eller barré, der er bedst. Det ene udelukker ikke det andet, åbne greb er det mest brugte i folkemusik og country.
At man oftest bruger barrégreb til dansemusik skyldes, at det med dem er lettere at lave en klar rytme, som der kan danses til. At man så ofte bruger de åbne akkorder til sangledsagelse skyldes, at de har en dyb, blød klang, der står godt til den menneskelige stemme. Her kan så suppleres med barré, når man har lært dem.

Det kan være hårdt at indøve akkorder, men det betaler sig.