God sæsonafslutning med Rocks & Ivy

Rocks & Ivy på Karens Minde

Så blev der holdt den sidste koncert med bluegrass på Karens Minde inden sommerpausen. Det hollandsk-belgiske band Rocks & Icy gjorde det til en god afslutning.
De var her i 2010 til et arrangement, hvor de kun spillede et sæt, fordi der var to andre bands samme aften. Dengang var de så gode, at mange af os gerne ville høre dem en hel aften med to sæt. Det blev der så mulighed for i aftes, og de gav en god aften med velturneret bluegrassmusik. Deres trestemmige sang var så gennemarbejdet, at de lød som én stemme, der sang flerstemmigt.
Dertil kom også, at de så godt som alle var glimrende musikere på hver deres instrument. De havde solide rødder i bluegrassmusikkens veteraner og deres spil, mandolinen havde den rette Bill Monroe-lyd og banjospilleren havde også tydeligt lyttet til Earl Scruggs, som en hyldest til ham i anledning af hans bortgang for godt to måneder siden gav han også et medley over nogle af hans kendteste banjonumre. Violinen swingede som en god gammel fiddler fra Kentucky, bassen sad solidt.
På denne blog skal der jo nævnes den flamske guitarspiller, der gav nogle velturnerede soloer med tydelige rødder i nyligt bortgangne Doc Watsons spil, han formåede endda at komme opad på gribebrættet i sine soloer, ikke noget med at hænge i standarder i åben position. Desværre var det ind imellem svært at høre hans spil, et dilemma man ofte oplever med guitaren i genrer, hvor den spiller sammen med højrøstede instrumenter. Han gjorde dog en tapper god figur og høstede bifald for sine soloer - udover han på et tidspunkt også tog lidt kegler ved at tale flamsk til publikum.
Så er det sommer med festivaler og andet godt - og så kan man forhåbentlig se frem til endnu en god sæson til næste vinter.