fredag

Bastoner i anslag 2. lektion - Vekselbas på alle greb

Start med indledning
Vi lærte sidste gang at vælge bastonen til enkeltbas til alle de grundlæggende åbne akkorder, når du spiller bas med efterslag og fingerspil.
Hvad så, når vi spiller vekselbas?

Regler for vekselbas

Reglen er her: start altid med akkordens grundtone - som vi lærte det sidste gang - efter et akkordskift og, hvis der er mere end en bastone i en takt, som første slag i takten. Allerede i lektion 5 i forløbet Varier højrehåndens anslag lærte vi det til de 6 akkorder, som du kunne på det tidspunkt. I tredelt takt og todelt takt og når man bruger det såkaldte lange fingerspil til firdelt takt er der kun en bastone per takt, så er vekselbastonen i hver anden takt. I firdelt takt iøvrigt og seksottendedel er vekselbastonen den anden bastone i en takt, hvor første bastone så er grundtonen.
Undtagelsen er 7-akkorderne. Der skal helst undgås at spille den samme tone efter et akkordskift, og da grundtoneakkorden og 7-akkorden har en tone tilfælles, så undgår man det ved efter akkordskift eller som første anslag i takten at slå en anden tone end grundtonen. For A7's vedkommende bliver det så 4. streng - som er et e - og så 5. streng - grundtonen - som vekselbastone.

Den almindeligste vekselbastone

Det almindeligste som vekselbastone er at bruge den tone i akkorden, som i tonerækken ligger fem toner over grundtonen eller fire toner under - det er så i D-durakkorden a, som ligger på den løse a-streng. Det er denne bas, som ofte kaldes skomagerbas, og du kan ofte høre bassen spille det på mange plader med populærmusik og dansemusik, bare i et dybere toneleje end guitaren.
Kig lige i første lektion på toneoversigen over de første bånd. Her vil du så kunne se hvilke toner, der hører med til akkorderne. Det giver oversigt over valgmulighederne.
Hør det på podcast

Vekselbas på alle akkorderne.

Har du glemt nogle af akkorderne? Se Grundlæggende åbne akkorder.
  • På G-akkorden kan du veksle mellem både 5- og 4. streng, hvor den holdes i lang tid ad gangen kan du spille først 6. streng, så 5., så 4., så 5. igen. Det er en brudt akkord i bassen, som er meget brugt blandt bassister, men denne her er den eneste akkord, hvor det kan lade sig gøre på guitaren.
  • På G7 (dominant i C-dur) veksler du mellem 4. og 6. streng.
  • I både A-dur og Amol kan du veksle på både den dybe e-streng og 4. streng, som er et højere e. At vi ikke anvender den dybe e-streng, når vi strummer akkorden skyldes, at man vil undgå det mudrer, den kan godt spilles som enkelt vekselbastone til akkorden.
  • På E7 i forbindelse med A-dur og A-mol veksler du mellem 5. streng og 6. streng.
  • På D7 kan du veksle mellem 5. streng og 4. streng.
  • Dm veksler mellem de samme strenge som D-dur, 4. og 5. streng.
  • E-dur og Em veksler mellem enten den dybe e.-streng og 5. streng, som er et h, eller også 4. streng, som er et højere e, og 5. streng.
  • H7 veksler mellem 5. og 4. streng.
  • C kan veksle mellem 5. og 4. streng, som er et e.
  • F har kun en bastone på 4. streng, så her er vist ikke noget at rafle om, her må du holde en enkeltbas.
Hør det på podcast
Både C, F og H7 har en finesse, som det ville være godt at lære, den kommer vi ind på næste gang.
Prøv nu at spille Cotton Fields og Den er fin med kompasset med vekselbas i G-dur, A-dur og E.dur. De findes begge to på filen Begyndersange på tre akkorder.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Mere vekselbas og ledetoner
Her lærer du så nogle specielle finesser med vekselbas i C, F og H7 akkorderne og om begrebet ledetoner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: