Tønder Festivalen endnu engang vellykket

Tønder Festivalen leverede endnu engang varen, en god gammel folk-festival som de plejede at være. Vejret kan ingen holde for, så ingen skal slås i hovedet for de kraftige byger, der skyllede ind over arrangementet, især om søndagen, hvor koncertteltene lignede et rent mudderbad, da vandet trængte ind. Tværtimod, stor ros til de ansvarlige for at finde en løsning hurtigt til afslutningskoncerten søndag aften, hvor der blev lagt gangbrædder ud i gangene.
Musikken holdt også den sædvanlige høje standard. Det er ikke muligt at nå alt på en så omfattende festival, så her vil jeg nævne nogle af mine store oplevelser, der er relevante i guitarsammenhæng - uden at forklejne den hollandske mandskvartet Deep River Quartet, der sørgede for at festlig gospelkoncert søndag formiddag og de unge skotter i Paul McKenna Band, der leverede forrygende keltisk musik. Strålende, men ikke så guitarrelevant.

Festivalgudstjeneste

Kristkirken har de sidste fire år haft en festivalgudstjeneste torsdag aften, og i år blev musikken leveret af de nyviede par Ditte Fromseier på violin og Sigurd Hockings på guitar, der er skrappe musikere på deres respektive instrumenter og har komponeret musik med solide rødder i folkemusikken. Han mestrede både fingerspil og plektrum på guitaren, og da han akkompagnerede hende med fingerspil ledte det mine tanker hen på det legendariske samarbejde mellem de to britere Martin Carthy på guitar og Dave Swarbrick på violin, som jeg husker for en fremragende koncert i Tønder i starten af halvfemserne.

De mange varierede musikere

Da singer-songwriteren Chuck Brodsky gik på scenen og leverde sine sange med tilhørende baggrundshistorier følte man Woody Guthries ånd svæve over festivalen. Brodsky viderefører den amerikanske folkesangstradition fra den gamle skjald, hvor livet ses fra bunden af samfundet med alt hvad det indebærer, og hos Brodsky føres den op til vor tid akkompagneret af et effektivt guitarspil. Dejligt at der stadig lever sangskrivere som ham - lad os håbe han ikke bliver den sidste.
Amerikaneren Tim O'Brien er fast gæst på festivalen og er med allevegne, men han har også format til det. Denne gang havde han en trio, der udover ham selv på violin og mandolin havde irske Arthur McGlynn på guitar og Dirk Powell fra Louisiana på banjo og harmonika. Som sædvanlig fra Tims side et flot sæt med varieret musik kædet sammen af hans tørre humor. McGlynn spillede guitar i den alternative DADGAD-stemning, hvad der gav bandet en for old-time og bluegrass særpræget lyd.
Fransk-canadisk musik var der også, storbandet La Boutine Soriante leverede et forrygende sæt ved afslutningskoncerten og tre tidligere medlemmer havde dannet deres eget lille band De Temps Antan, som jeg hørte fredag aften. Ægte musik fra Quebec-provinsen med det sjældne træk, at guitaren fik lov at spille solo. Deres guitarist leverede fremragende soloer i den flatpick-stil, som ellers forbindes med bluegrassmusikken.
Den skotske multiinstrumentalist Brian McNeill og hans landsmand, sangeren Ron Kavana gav et smukt sæt i Visemøllen lørdag aften, hvor de fremførte folkesange så medrivende som kun skotter kan gøre det. McNeill demonstrede i et sæt af fiddle- og harpemusik omarrangeret for guitar, at han mestrer den moderne keltiske guitarstil til fulde. Guitaren fik en smuk klang i hans hænder.
Så var der også traditionen tro Songwriters Circle, hvor flere sangskriver sidder på scenen og på skift fremfører prøver på deres kunst. Den blev ledet af canadieren Bruce Guthro, der har en lignende udsendelsesrække i hans hjemlands tv. Han gjorde det i en uhøjtidelig og afslappet tone, der inspirerede deltagerne til at yde det bedste. Her var flere gode, som jeg kunne tænke at høre et helt sæt med ved kommende festivaler - Chris Smitter med en meget smuk barytonstemme og velklingende finrgerspilsguitar, Guy Forsyth med tydelig bluesbaggrund og en ung Sara Jarosz, der deltog for første gang på festivalen og demonstrerede en yderst smuk stemme.

Bob Dylans 70 år

Selvfølgelig skulle Bob Dylans 70 år fejres, så lørdag eftermiddag var der lagt op til Dylan-sange med et husorkester til sangene fra hans rockperioder og flere forskellige sangere, der sang hver deres sang. Omend det nok er sandt hvad der er sagt, at ingen synger Dylan bedre end Dylan selv, så vil jeg da sige, at adskillige deltagere kom godt efter det. Blowin' in the Wind kom til at lyde usædvanligt smuk med den keltiske instrumentsammensætning ved Coast og vi fik da også Dylan gjort til bluegrass, som Tim O'Brien har lavet en hel CD med. Det er godt nok en eftermiddag, hvor man dårligt ved hvad man skal nævne - Guy Forsyths forrygende udgave af Subterrenean Homesick Blues, Chris Smitters fingerspilsudgave af Desolation Row eller meget andet.

Det var en vellykket festival trods vejr og vind. Musikken stod fast med sine kvaliteter trods disse vanskeligheder.

Moderne fingerspil - indledning

Dette forløb henvender sig til fortsættere. Jeg ved ikke, hvor mange og hvilke akkorder du kan, men jeg vil opfordre dig til at downloade min akkordoversigt over de basale åbne akkorder. Prøv at se, hvor mange af dem du kan og lær nogle af dem, som du ikke kan.
Hvert indlæg vil være forsynet med et akkorddiagram over de mere usædvanlige akkorder, som bruges i indlæggets musikeksempler, så der tages ikke noget for givet - men sørg for at holde dine akkorder ved lige. Se indlægget Tonearterne og guitarens akkorder.

Hvis du slet ikke har spillet nogle former for fingerspil før, så vil jeg opfordre dig til at se på mine tidligere indlæg Basalt fingerspil og Basalt fingerspil i tredelt takt. Her får du forklaret hånd- og fingerstillingen, som også bruges til det moderne fingerspil.

Håber du får glæde af det. Første lektion
Du får her vist, hvordan du spiller en regelmæssig takt med tommelfingeren, der veksler på to strenge og lader de andre fingre spille synkoperede toner hen over det.

Kom i gang - Indledning

På bloggen her er en serie indlæg på med ti lektioner for totale nybegyndere, der hedder Kom i gang på guitaren.

Forhåbentlig har du en guitar - ellers læs lige de to indlæg De tre typer akustisk guitar og Køb af guitar for begyndere inden du læser videre - og vend så tilbage hertil med din guitar.
Hvis du har en, så læs lige Har du en guitar? Få tjekket, om den er i orden.

Er din guitar i orden? Godt, jeg vil også kraftigt opfordre dig til at læse disse indlæg som forberedelse:

At stemme guitaren.
Guitaristens negle.
Find en afslappet stilling til at spille guitar.
Se også min Power Point Præsentation af guitaren

Det var alle de indledende fagter, men den tid du har brugt på dem, den sparer du senere hen, fordi du lærer hurtigere med en ordentlig guitar og en ordentlig stilling at sidde i.

Desuden er der så også nogle ting, som det er rart at vide fra start af, se Hvad er nødvendigt at vide for at kunne spille guitar?
Jeg vil opfordre dig til at downloade min pdf-fil med guitarudtryk, Her vil du kunne finde de nødvendige betegnelser. Læs noget på den inden du starter med at læse de ti indlæg.
Gå til første lektion
Du sættes ind i, hvordan du lærer en akkord og lærer dermed den første, D-dur. Til den kan du spille Mester Jakob og Ro din båd

Alternative stemninger

Jeg er blevet spurgt om alternative stemninger til guitaren. Mange er stødt ind i det fra tid til anden og stiller spørgsmål om det.

Guitarstemningens barndom

Det er en del af "fremtidsmusikken" for denne blog, men lad mig lige kort ridse nogle ting op.
Guitaren var så vidt vides nogle årtier om at komme til den stemning, som er standard i dag og som netop kaldes "standard stemning," når man er nået til at prøve andre måder at stemme på. Nogle af de første stemte som forgængeren lutten, der lå halvanden tone højere end guitaren, altså som hvis man havde capo i 3. bånd, dog skal g-strengen lige stemmes en halv tone ned for at det passer. Denne alternative stemning anvendes også i klassisk guitar, når man skal spille gamle musikstykker, der oprindelig er skrevet for lutten.

De enkle alternative guitarstemninger

Desuden er der den såkaldte dropped D stemning, som blot består i, at den mørke e-streng stemmes en tone ned til d. Det giver guitaren en ekstra fyldig klang, især når der spilles i D-dur. Den bruges også i klassisk guitar, men er meget populær i moderne guitarformer. The Beatles har et nummer i denne stemning på deres hvide dobbeltalbum, Dear Prudence. Desuden kan nævnes James Taylor's Country Roads, der er i denne stemning. Gospelguitaristen Joseph Spence fra Bahamas spiller udelukkende i dropped d. Det er bare et fåtal af eksempler.
Der er også double dropped D, hvor begge e-strenge sænkes en tone ned til d. Den anvendes meget af Neil Young.
Så er der dropped G, hvor både den mørke e-streng og a-strengen stemmes en tone ned til henholdsvis d og g. Denne stemning giver ekstra fylde til stykker i G og er meget brugt af Nashville-guitaristen Chet Atkins.

De mere komplicerede alternative guitarstemninger.

Så er der de såkaldte åbne stemninger, hvor strengene stemmes til en akkord. De mest populære er åben D og åben G, hvor de løse strenge danner en D-akkord og en G-akkord. Disse stemninger kaldes med en fælles betegnelse for åbne stemninger. Der er mange moderne folk guitarister, der har lavet stykker i disse stemninger, men de er især populære i bluesmusikken, navnlig når der spilles med slide.
En meget smuk åben stemning er åben C, hvor strengene er stemt til at danne en C-akkord. Den er meget fyldig med mange overtoner, bruges især af britiske folkguitarister.
I keltisk sammenhæng er den såkaldte DADGAD-stemning blevet meget populær. Det skyldes især, at det er muligt at lave droner, dvs., toner der ligger og klinger hele tiden under en melodi. Det er i det hele taget en meget velklingende stemning, og udover det keltiske har Jimmy Page fra Led Zeppelin også brugt den på Black Mountain Side.
Der er andre alternative stemninger, og mange guitarister eksperimenterer helt vildt med det. Folkesangerinden Joni Mitchel startede i tresserne med at bruge de gængse åbne stemninger og lavede så senere sine helt egne stemninger. Det kan snart blive en side af guitarverdenen, som man kan blive grebet af. Her er en tuner også praktisk, da det gør det lettere at skifte steming på den samme guitar.
Som sagt: på et tidspunkt skal der nok kommer introer til de alternative stemninger her - dette var bare en intro til fænomenet som sådan.

Basalt fingerspil i tredelt takt

Vi har tidligere set på det basale fingerspil, som var i to-fjerdedelstakt og firefjerdedelstakt.
Vi skal nu til den brudte akkord i tredelt takt, altså, trefjerdedelstakten. Det fingerspil kan så også bruges til seksottendedelstakten. De akkorder som vi skal bruge, er Am, Dm og E7.
Kan du huske, hvordan du skulle holde hånden til fingerspil? Ellers gå tilbage til det tidligere indlæg om det og repeter det. Som du måske husker, så skulle vi også tælle takten med "og" mellem numrene på taktslagene. Det indebærer, at vi her skal tælle "1 og 2 og 3 og".
Tag en A-molakkord og slå først 5. streng an med tommelfingeren på "1" så kommer 3. streng med pegefinger på "og" 2. streng med langfinger på "2" 1. streng med ringfinger på "og" og så 2. streng igen med langfinger på "3" og på det sidste "og" igen 3. streng med pegefinger.

På tablatur noteres det:

En sang, som du kan prøve det på, er den finske folkevise Vem kan Segla, og her skal du så lave det samme fingerspil på Dm, hvor du så slår 4. streng an med tommelfingeren og E7, hvor du slår 6. streng an med tommelfinger.
Her er sangen:

Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.

Yderligere tips til fingerspil findes i indlægsserien Fingerspilsmønstre
For valg af hvilke strenge tommelfingeren skal slå an henvises til forløbet Bastoner i anslag

Lidt råd om opøvelse af anslag

Jeg har nu haft et indlæg her om basalt fingerspil. Her benyttede jeg små enkle sange med typiske begynderakkorder. Det var helt bevidst, for hvis du er ude på at lære varierede anslag af akkorderne, så er det klogt at anvende nogle akkorder, som du er helt fortrolig med og ikke behøver at slå op og nogle skift mellem akkorder, som du er rutineret i. Begyndere, der lærer de første akkorder, bruger for det meste med det, som jeg kalder "begynderanslaget," en gang nedstrygning over strengene på hvert taktslag, fior de skal først være øvede i at tage akkorderne og skifte mellem dem.
Skal man så til at lære forskellige varierede rytmer, fingerspilsmønstre og andet, der gør spillet af akkorderne mere spændende, så er det vigtigt at akkorderne du opøver det til sidder på rygraden, så du kan koncentrere dig hundrede procent om at opøve anslaget. Gør det også til sange med to eller tre akkorder og helst sange, som du er helt fortrolig med.
Når du efterhånden kan anslaget - rytmen, fingerspillet - så kan du bruge det til mere komplicerede sange. Måske er du lige nødt til at øve disse mere komplicerede sange først med "begynderanslaget" for at blive fortrolig med akkordgangen i dem, men når det sidder, så kan du lægge din rytme eller fingerspil på den.
Du vil også være nødt til at falde lidt tilbage på "begynderanslaget," når du lærer nye akkorder, men fortvivl ikke over det. Her kan det være et råd, når du øver, at du starter med noget af det sjove - det du kan med fingerspil og det hele - og så det mere trælse, de nye akkorder eller nye anslag og slut så igen med noget af det sjove.

Mogens Sørensen

Sangbog for guitarbegyndere

ÅH NEJ!! IKKE TOM DOOLEY IGEN!
Når begyndere har lært de første få akkorder, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre...

kr151,08 Paperback

Køb nu

Basalt fingerspil

Har du prøvet noget fingerspil før? Dette er en lille lynoplæring i det grundlæggende.
Nu kender jeg ikke dine forudsætninger. Jeg forudsætter i hvert fald, at du har lært nogle akkorder, men jeg kan jo ikke vide hvilke Du kan også downloade en pdf-fil med de grundlæggende åbne akkorder.  For notationen af fingerspil i dette indlæg, se Tablatur.

Sådan holdes hånden til fingerspil

Den hånd, som du anslår strengene med, skal have negle af en vis længde, se Guitaristens negle. Desuden skal den holdes afslappet, når du spiller. Hvil albuen på kanten af guitarens krop og lad hånden hænge fuldstændig løst og form den med fingrene som en klo.
Den grundlæggende position i den hånd, som du anslår guitarstrengene med, er pegefingeren på 3. streng, langfingeren på 2. streng og ringfingeren på 1. streng.:

Disse tre fingre knipser de tre lyse strenge, men tommelfingeren anslår en af de dybe, kaldet basstrengene. Man bruger at nummerere den knipsende hånds fingre på denne måde:

p = tommelfinger
i = pegefinger
m = langfinger
a = ringfinger

Når der ikke bruges tal til dem, så er det for ikke at forveksle med nummerering af de andre ting på guitaren, der nummereres.

Men prøv nu at slå at tage en D-akkord og slå 4. streng an med tommelen, dernæst knipser du på en gang de tre lyse strenge med de tre fingre, der er på den. I 4/4-takt går det sådan:

Prøv i 4/4-børnesangen Svinehyrden:

Du kan så veksle mellem 4. og 5. streng med tommelen. I 3/4-delstakt laver man det:

Prøv i 3/4 en anden børnesang Blæksprutten Olsen, som du kan finde på min fil Begyndersange på to akkorder

Hør det på podcast

Men så kommer det med den såkaldte brudte akkord, at akkorden brydes op i enkelt toner. Prøv at tage en A-dur og slå 5. streng an med tommel, derefter 3. streng med pegefinger, så 2. streng med langemand og til sidst 1. streng med ringfingeren.

Prøv det gamle Kim Larsen-hit Hvad gør vi nu, lille du på dette fingerspil - her skal 4. streng slås and med tommel, når det er D og 6. streng, når det er E7.

Hør det på podcast

Det var så det helt basale fingerspil - fortsættes i basalt fingerspil i tredelt takt.

Yderligere tips til fingerspil har jeg i indlægsserien Fingerspilsmønstre
For valg af hvilke strenge tommelfingeren skal slå an henvises til forløbet Bastoner i anslag

Kan man skifte til andre instrumenter fra guitar?

Overskriftens spørgsmål skal i fuld længde formuleres : kan man uden videre skifte til andre strengeinstrumenter, når man har lært at spille guitar? Hvor meget går igen fra det ene instrument til det andet?
Nogen ting kan man godt tage med til et nyt instrument, men ikke alt. Det er et af den type spørgsmål, hvor svaret må indledes med frasen "det kommer an på..."

Hvad du altid kan tage med.

Hvad du har lært af musikalske begreber kan du altid tage med til et nyt instrument - det gælder så også om det så er et blæseinstrument eller andet ikke-beslægtet instrument. Du vil altid have den fordel, at der er noget du godt ved hvad er uden at skulle have det forklaret igen. Har du lært at spille guitar efter noder, så kan du tage nodekendskabet med dig. Du skal så lære, hvor de ligger på det nye instrument. Dog må det siges, at hvis det nye instrument er et dybliggende instrument, så skal du til at lære en ny nøgle, F-nøglen i stedet for G-nøglen. Så er fordelen dog, at princippet i nodeskriften stadig er den samme.
Desuden kan man sige, at hvad dit gehør har fået af træning ved at spille guitar, det er altid værdifuldt på alle nye instrumenter.
Er det et strengeinstrument du skifter til, så har du også den fordel, at venstre hånd er vant til at trykke strenge ned og ikke først skal til at vænne sig til det.

Hvad så med spilleteknikken?

Nu kan guitaren spilles med både fingre og plekter, og her vil meget afhænge af, hvad du har lært.
Hvis du har lært det med plekter, så har du den store fordel at du kan tage plekterteknikken med til mandolin, tenorbanjo, ukulele, bouzouki og andre strengeinstrumenter, hvor plektret anvendes. Så sidder teknikken fint på højre hånd, men du skal til at lære, at tonerne ligger et nyt sted på gribebrættet. Flere af de nævnte instrumenter stemmer totalt anderledes end en guitar, så det bliver et nyt gribebræt at vænne sig til. Det kan så også lade sig gøre, men det tager lige så lang tid som da du i sin tid lærte guitarens bræt at kende.
Hvis du har lært at spille med fingrene, så er mulighederne færre. Et par muligheder kan nævnes.
Hvis du kan lide rennæssance- og barokmusik, så kan du overveje lutten (se mit indlæg om klassisk guitar), hvis spilleteknik med fingrene er meget lig klassiske guitar. Dens stemning ligger også tæt på guitarens - hvis du stemmer din g-streng ned fil f# og sætter capoen i 3. bånd, så har du luttens stemning.
Den femstrengede banjo spilles i bluegrass-musikken med en fingerspilsteknik, der meget ligner moderne fingerspil på guitaren, dog uden de regelmæssige basstrenge.

Lignende stemninger.

Nu har jeg allerede nævnt, at luttens stemning er tæt på guitarens. Det er ukulelens også, den er som de fire lyste strenge på guitaren, bare fem toner højere. Så er der bassen, der stemmer præcist som de fire dybe strenge på guitaren, bare otte toner lavere, hvor tonerne så hedder det samme. Her får du bestemt en fordel med fingersætning og akkorder på gribebrættet, men du skal så vænne dig til, at det er andre toner du tager med de samme greb og bevægelser.
Så fordelen ved at komme fra guitar, ja, det kommer så virkelig an på så meget.