fredag

Nytårsspøg: Guitarvitser


Når vi nu nærmer os nytåret, skal der lige være plads til en nytårsspøg. Det bliver nogle guitarvitser.

Hvad kalder man en guitarist, der har en nylonstrenget guitar?
- En guitarnørd.
Hvad kalder man guitarist, der har en elektrisk guitar?
- En drømmer.
He he, jeg er både en nørd og en drømmer.

Hvordan kan man kende en gentleman?
- Det er en guitarist, der har lært at spille heavy metal, men aldrig bruger det.
Hvordan kender man forskel på to guitar bluesnumre?
- Ved hjælp af titlen.
Det første passer, det andet, hm tjaa.. *rødmer*

Hvad er forskellen på guitarer og guitarister?
- Guitarer stemmer aldrig, guitarister stemmer altid.
Hvordan får man en guitarist til at stoppe med at spille?
- Man giver ham et nodeark og beder ham om at spille det.
Hvordan giver man fattighjælpere noget at bestille?
- Man lærer guitarister at spille bluegrass guitar.
Hvad er arbejdsløshed?
- En klassisk guitarist, der søger job som kammermusiker.

Skt. Peter viser en lige afdød guitarist rundt i guitarafdelingen af Himlen. Da de kommer forbi Segovias rum, siger Skt. Peter:
"Ssshh, han tror han er den eneste her."

onsdag

Historien om Joan Baez


Der blev på kanalen DR-K vist et program om folkesangerinden Joan Baez, som må siges at have betydet meget i den moderne folkemusik. Født i 1941 i en familie, der flyttede ret ofte, startede tidligt at spille guitar og synge og blev snart indrulleret som purung pige i det gryende folkemusik-revival.
Udsendelsen var fyldt med klip fra hendes koncerter og engagementer. Det gjorde det til en sand glæde at følge hendes historie. Den vakte minder. Hun ville først og fremmest være et menneske, der kæmpede for alles lige ret uanset race og for ikke-vold og pacifisme, med  hendes egne ord: når hun sang sange, der havde en mening, så måtte hun også gøre efter dem.
Selveste Martin Luther King støttede hun op om i hans hårde kamp. Her mindes jeg , at første gang jeg hørte hende var hos familie, der havde en singleplade med hende, hvor hun sang We Shall Overcome. Den var der mange, der indsang på det tidspunkt, men denne utrolige intense sopranstemme, det var noget helt særligt.
Midt i tresserne havde hun også et forhold til Bob Dylan, hvis sange hun beundrede. Det forhold endte ikke så lykkeligt, men hvor var det dejligt at høre dem begge i udsendelsen tale gensidigt positivt om hinanden.
I en tid, hvor Vietnamkrigen satte sindene i kog havde man stor sympati for hende, da hendes daværende mand David Harris sad i fængsel for at nægte militærtjeneste. Ægteskabet gik i stykker tre måneder efter hans løsladelse, men i denne udsendelse fra i år kunne de sidde og snakke sammen om dengang.
Hendes styrke er hendes utrolige sopranstemme, selv i dag holder den stemme sig godt, det kunne høres i flere af de nyere koncertoptagelser med hende. Hun mestrer også den kunst at variere sit guitarspil til sangene, så hun undgår monotonien. Mange folkesangere dengang strummede bare akkorder på en akustisk guitar, men hun kunne lave fingerspil, der bare sad rigtigt til de sange hun sang.
DR-K er en kanal, der genudsender meget, så til dem, der missede den kan jeg varmt anbefale at holde øje med den og se den, når den kommer.

Her er et klip med hende fra velmagtsdagene med en sang skrevet i Robbie Robertson fra legendariske The Band.

fredag

White Christmas på slide guitar

Fandt lige denne på YouTube og ville dele den. Der er mange måder at spille julemusik på.

torsdag

Coen brothers nye film om folk guitarist

De to amerikanske brødre Joel og Ethan Coen har begået en række originale film, som næsten alle er seværdige. Det fantastiske er, at de ikke ligner hinanden, men er meget forskellige. Af deres tidligere film er en af interesse i denne blog, O Brother, Where art Thou? om tre straffefanger, der i 30'ernes sydlige USA rømmer og skaffer penge ved at indspille en plade. Den var fuld af hilbilly musik, både old time, bluegrass og et blues nummer af veteranen Skip James.
Det er nu ikke så meget den film jeg vil skrive om her, selv om den er seværdig som film i sig selv og tilmed har masser af god musik. Det er om deres nyeste film Inside Llewelyn Davis om en fiktiv sanger og guitarist, der kommer til New York i starten af tresserne og indrulleres i folkemusikmiljøet i Greenwich Village, hvorfra det store folkemusikrevival med Pete Seeger, Bob Dylan, Joan Baez og Tom Paxton som nogen af de kendteste repræsentanter startede.
Den er allerede blevet vist ved de store filmfestivaler, også Cannes og har amerikansk premiere den 20. december 2013. Den forventes at komme til Danmark 6. marts 2014 - det bliver i hvert fald en film jeg stormer ind og ser! Så skal den også nok blive anmeldt her.
Filmens opdigtede guitarist og sanger er inspireret af den virkelige Dave van Ronk, der egentlig ikke betragtede sig som folkemusiker. Hans repertoire bestod af ragtime og sange, som vi forbinder med traditionel jazz og han var en af de første, der spillede den stil på akustisk guitar med den karakteristiske vekselbas-teknik, der siden blev almindelig. Han lavede dog også egne sange, der videreførte den tradition. Han fik aldrig rigtig noget kommercielt gennembrud, men han fik indspillet plader, som alle er værd at lytte til. Her er en lille smagsprøve fra YouTube.
Læs nærmere præsentation

tirsdag

Vor traditionelle nytårssang for guitar

Vær velkommen Herrens år..!
Sådan synger vi efter årsskiftet, eller vi hører den på tv af et kor.
Så er I måske nogen sammen den aften, der gerne vil synge den selv i år, og du vil gerne spille guitar til. I et tidligere indlæg om nytårssange skrev jeg, at den ikke er særlig begyndervenlig - er du først lige begyndt at spille guitar, så gå lige til det indlæg.
Men har du spillet en tid og kan de grundlæggende åbne akkorder, så skulle der ikke være noget i vejen for, at du kan spille den til nytår i år. Den er så ikke let, for i lighed med mange andre salmer og højskolesange skifter den akkord meget ofte, nogen steder er akkorden kun på et taktslag = en stavelse i teksten.
Men start med at øv den nu, og du kan så tage den som en god øvelse, der hjælper dig videre ud over begynderfasen. Så fat mod og kast dig ud i den.
For den, der er gammel i gårde på guitaren er den nok ikke så svær. Så vil du måske helst spille den i andre tonearter end den G-dur, som den er skrevet i. Her må jeg henvise dig til siden om transponering, hvis du ikke allerede kan det.
Skal du bruge skålsange til den festlige aften? Så må jeg henvise dig til indlægget om Fødselsdags- og skålsange.
Vil I også gerne synge Skuld gammel venskab rejn forgo? Se ovennævnte begynderlink.
Godt nytår.
Vær velkommen Herrens år.

søndag

Smuk kirkekoncert på TV med Finn Olafson

Det var en god oplevelse at se guitaristen Finn Olafson på tv-kanalen DK4  sammen med Michael Vogelius Larsen på keyboards og percussion, og hans bror Torsten Olafsson på bas, shakuhachi, tablas og percussion. Koncerten blev holdt 29. september 2013 På Frederiksborg Slotskirke og da DK4 er en kanal, der genudsender flere gange, så skal der nok blive mulghed for at se den for dem, der gik glip af den.
Finn Olafson er en yderst kompetent og teknisk overlegen guitarist, der efterhånden har fået international anerkendelse, men hans musik er ikke ren opvisning i guitarteknik, han bruger teknikken til at lave virkelig musik med. Det er musik, der må siges at ligge i grænsefeltet af klassisk guitar og næsten alt det andet. Ind imellem har det også et østligt, let meditativt præg, især understreget af, at hans basspillende bror ind imellem gav den på indiske tablatrommer og fløjte. Det er meget bygget op over enkle motiver, der gentages og varieres, og guitarens klangmuligheder bliver udnyttet. Det blev så også bevist, at når et elektronisk keyboard bruges smagfuldt og med omtanke, som det blev ved denne koncert, så går det udmærket i spand med akustisk guitar.
Så det var alt i alt en oplevelse, som kan anbefales til alle, der kan tage DK4 på TV.
Læs mere om Finn Olafson her.

Akustisk guitar på Facebook

Hvis du ikke er på Facebook og ikke ønsker at være det, så tag endelig ikke det her som en opfordring til at bruge det eller andre sociale medier. Du har jo lov at lade være, og er du en af dem, der ikke vil have noget med det at gøre, så stop bare læsningen her.
Men er du en af dem, der har en Facebook-profil eller tænker på at lave en, så læs endelig videre. Facebook er trods alt - med alle dens ulemper - en mulighed for at mødes on-line med nogen, der deler ens fælles interesse, vise hinanden relevante filer eller få tips og andre ting. Så dette er et udvalg af danske Facebook-grupper, der er relevante for dig, der spiller akustisk guitar.
Danske flatpickguitarister
I denne gruppe diskuteres der guitar spillet med plekter i bluegrass-stilen, der deles mange gode videoclips i denne gruppe.
Danske guitarister der spiller akustisk guitar
Debatter mellem de guitarister i dette land, der foretrækker akustisk guitar. Deltagerne er meget kvikke til at fortælle nyt på fronten og gøre opmærksom på tv, koncerter o. l.
Danske fingerpicking guitarister
Debatgruppe for dem, der dyrker den fingerpicking stil, som jeg oplærte i via min serie Moderne Fingerspil. Her deles mange gode videoclips.
Danske fingerstyle guitarister
Meget bred gruppe om fingerstyle på guitaren generelt, der kommer også klassiske indslag af og til.
Jazz guitar forum
En side for dem, der spiller jazz guitar, se De tre typer akustisk guitar.
Guitaren.dk's facebook-gruppe
Guitaren.dk er en af de mest ressourcerige sider for guitarister på dansk og på deres gruppe på Facebook kan du følge med i, hvad der sker på siden.
Akustisk guitar
I al beskedenhed: det er Facebook-siden for denne blog. Her vil du kunne følge med i, om der kommer nyt blogindlæg her og der vil også blive fortalt korte nyheder om guitarverdenen.

lørdag

Julesange for fortsættere

Jeg har  lavet en lille pdf-fil med julesange for dig, der er i hvad jeg tidligere har kaldt mellemfasen. Du kan de grundlæggende åbne akkorder, men vil gerne lidt videre.


Er du begynder, henviser jeg dig til Begyndervenlige julesange.
Julesangene i denne pdf-fil vil du - bortset fra den sidste - være i stand til at spille med de grundlæggende akkorder, men du får så indøvet nogle typiske måder de kører på, når vi kommer til sange med mere end tre akkorder.
Den første, Dejlig er den himmel blå, er godt nok en sang på tre akkorder, men skrevet ud i G-dur, for på denne fase skal man passe på ikke at hænge i samme toneart på tre-akkordsangene, men gerne få flere indøvet.
Det Kimer nu til Julefest er så skrevet i D-dur, men den indeholder på sidste linie den lille vamp.
Så følger Jingle Bells, der godt nok er i D-dur her, men indeholder en E7 lige før A7, som det blev vist i indlægget Fortsæt med nye akkorder 8 illustreret med sangen Postkassemaleren Madsen. Dette akkordskift er så almindeligt, at det er fint at få det øvet her i julen på denne julesang, som vi takket være Walt Disney kender over hele verden.
Den næste er Rudolf med den Røde Tud, som er skrevet ud i C-dur. Den har en Dm smidt ind og så er der samme akkordfølge som i Jingle Bells, i C-dur er det bare D7 før G7.
På Loftet Sidder Nissen er i D-dur, men den er et eksempel på, at en sang kan skifte toneart, den skifter til G-dur med de dertil hørende akkorder. Efter hvert vers er der angivet, at man lige slår en A7 for at markere en tilbagevenden til D-dur i næste vers.
Den walisiske carol Deck the Halls - som kendes fra Disneys Juleshow fra slutningen af filmen om Plutos Juletræ - er skrevet i C-dur, den indeholder samme skift om i Rudolf med D7 før G.
Gospelnummeret Go Tell it on the Mountain er en tre-akkordsang, men skrevet i E-dur. Den har nogle lidt hurtige skift.
Den sidste, White Christmas, er nok den mest udfordrende. Den har en almindelig vamp i G-dur to steder. Den indeholder så også en C-mol. Her må du til at lære barrégreb, hvis du ikke har gjort det. Gå til Barrégreb 1, her lærer du et barrégreb, som du kan bruge til Cm i 3. bånd.
Håber at du får glæde af disse sange denne jul.
Juldesange for fortsættere
Vor nytårssang
Se også Julesange på vampen

tirsdag

Hvornår er man ovre begynderfasen på guitar?

Dette spørgsmål har jeg fået stillet nogle gange, og af alle de spørgsmål, som man får stillet som underviser, er det et af de vanskeligste, for der er ikke noget entydigt svar på det.

Hvornår begyndte du på guitar?

Musikere har en dato med årstal, hvor de begyndte. Den dag, hvor du satte dig ned med en lærebog og lærte den første akkord.
Eller den dag, da du helt blank mødte op til første time med guitarundervisning.
Eller den dag, da du fandt Lille Peter Edderkop som melodi på guitaren.
Ja, starttidspunktet kan du sikkert godt fæste, naturligvis kan du have glemt det præcise tidspunkt, men bare du kan huske cirka hvornår det var.
Så kan der også regnes ud, hvor lang tid det var siden. Det er der ingen ben i, men ud fra det kan det ikke afgøres, om du er begynder endnu. Mange bliver hængende i begynderbogen flere år i træk og kan bare ikke få det ind i hovedet, ja, eller kroppen for den sags skyld. Andre lærer meget hurtigt og er måske gennem begynderbogen på - ja, et halvt år, måske, men det er også en meget lærenem type. Det kan bero på, hvor meget du får øvet på din guitar. Jeg har tidligere betonet den daglige øvelse. Uden den må du se i øjnene, at det bliver march på stedet.

Hvor meget kan du på guitar?

Men hvor meget skal man så kunne for at kalde sig viderekommen? Det er så straks lidt lettere at sige, men alligevel.. På et videregående hold i bluesguitar havde jeg en gang en, der kunne det grundlæggende særdeles godt. men da jeg første time kastede mig ud i at vise en blues i E-dur, som er en meget brugt toneart i den genre, så viste det sig, at han ikke kendte H7-akkorden, som hører til E-dur. Så den måtte jeg lige lære ham, og han måtte bruge noget tid på at øve den. Der er også mange, der spiller aldeles fremragende ledsagelse til folkesange i flere år uden at kunne et eneste barrégreb eller kunne melodispil hverken efter noder eller tablatur. Det kan være meget svært at sige, om de stadig er i begynderfasen, men en ting er sikkert: når de skal til at lære nogen af de nævnte færdigheder, så vil det føles som at begynde forfra, bortset fra, at de så lige har noget de kan, som de kan hygge sig med ind imellem.
Eller hvad med den klassiske guitarist, der kan spille stykker af selveste Bach overbevisende, men ikke kan spille fødselsdagssangen til sønekes fødselsdag? Også de begynder næsten forfra, når de skal lære sangledsagelse med akkorder.

Mellemfasen på guitar

Men kan nogen af de nævnte kalde sig viderekomne? Det er også svært at sige.
Vi har ikke rigtig noget ord på dansk for det, som man i engelske musiklærebøger kalder "intermediate," mellemfasen, hvor man er ovre begynderstadiet, men ikke rigtig kan kaldes viderekommen endnu, henholdsvis "beginner" og "advanced" på engelsk. Det burde vi have, i mangel af bedre ord kalder jeg det nu mellemfasen.
Ikke at man uden videre kan sætte nogen grænser for den mellemfase på nogen måde, lige så lidt som jeg sagde, at man uden videre kan sætte en grænse for begynderfasen, men at regne med den gør det lidt lettere at placere sig selv for dem, der ikke er helt begyndere længere, men heller ikke lige viderekomne. Det kan godt være en vanskelig fase at komme videre fra på den måde, at det er så fristende bare at pleje mageligheden og spille det man kan - jeg plumpede selv i mange gange, stol på det! For dem, der er i den fase, vil jeg da give det råd: sørg hele tiden for at lære nyt! Når du øver, så start med noget du kan for at varme op, fortsæt så med at øve noget nyt og slap så af med noget du kan. Sæt dig et mål at lære en bestemt ting og øv det dagligt, bliv stædigt ved, hvis det er svært.
Jeg har på denne blog haft mange indlæg, der henvendte sig til begyndere, men jeg har sat mig for efter årsskiftet at lave noget mere, der henvender sig til dem i mellemfasen. For så vidt har jeg da enkelte indlæg, der gør det, se under tagget For fortsættere.
Men svaret på spørgsmålet er som sagt ikke entydigt. Du vil nok føle dig i mellemfasen, når du kan rimelig meget uden besvær, men kan se, at der mangler en del endnu. Det vil jeg også være enig med dig i, eventuelle huller, som jeg på denne blog har vist til begyndere må udfyldes hen ad vejen.

mandag

Guitar og salmer

Hvis nogen så udsendelsen DR Kirken fra Skt. Mortens Kirke i Randers, så blev gudstjenesten her holdt på et værtshus, hvor præsten Flemming Kloster Poulsen stod på en ølkasse og prædikede, og musikken blev foretaget af to spillemænd på violin, den ene skiftede til guitar ind imellem. Der var en del spillemandsmusik og guitarens ledsagelse var et eksempel på, hvad jeg har omtalt i Guitaren i diverse folkemusikalske sammenhænge.
Hvad jeg gerne vil snakke om her er, at guitaren sammen med violinen så også blev brugt til ledsagelse af salmesangen. Fint klaret, i betragtning af, at salmerne ofte skifter harmoni på næsten hver tone og derfor er meget vanskelige at bruge guitar til. Men det kan lade sige gøre, så skal guitaristen bare være så øvet, at han er vant til at mange og hurtige skift. Det er så også derfor, at kun få deciderede salmer er rigtig begyndervenlige. Men viderekomne skal da endelig kaste sig ud i det.
I nævnte udsendelse var det violinen, der spillede melodien, og guitaren spillede akkorderne til salmerne. Det kan være vanskeligt med melodi på guitaren, men så skal guitaristen have lært at spille melodierne. Mange vil nok her foretrække den klassiske guitarstil, danske Ingolf Olsen lavede adskillige indspilninger med salmesang ledsaget af sin klassiske guitar.
Se også Guitar og fællessang.
Se omtalte udsendelse


Mogens Sørensen
Sangbog for guitarbegyndere
kr151,08 Paperback

søndag

Vintersange for guitar


Nu har jeg så uploadet en pdf-fil med fem vintersange af varierende sværhedsgrad, men hvis du kan de grundlæggende åbne akkorder, så burde du være i stand til at spille dem i de tonearter, som de er noteret i.
Den første, Spurven sidder stumt bag kvist, er i  D-dur med de tre gængse akkorder, D, G og A7, men skiftene er meget hurtige. I slutningen kommer der en Em ind, så sidste linie danner en lille vamp.
Den anden, Det er hvidt derude, er i A-mol med de tre gængse akkorder, Am, Dm og E7, i 3/4-takt. Skiftene er hyppige.

Den tredje, I sne står urt og busk i skjul, er noteret i C-dur med de tre gængse akkorder, C, F og G7, så kommer der lige en Am på et lidt usædvanligt sted.

Sneflokke kommer vrimlende er i D-dur med de gængse tre akkorder, så kommer der en E7 lige før A7 et enkelt sted, som vist i Fortsæt med nye akkorder 8. lektion.

Den sidste, børnesangen Nu sner det, har jeg noteret i A-dur. Melodien er taget fra jazzsangen A Tisket, A Tasket, der var et hit for Ella Fitzgerald. Det er de tre gængse til A-dur, A, D og E7, men i "the bridge" skiftes der fra D til Dm et sted, og A til A7 et andet sted. Det kan forekomme, og netop af den grund opfordrede jeg til at øve skift mellem dur og mol på den ene side, og dur og 7-akkorder på den anden side i Fortsæt med nye akkorder, 9. lektion.

Hvis du vil spille disse sange i andre tonearter, henviser jeg dig til min side om transponering.

Rigtig god fornøjelse med sangene i de kolde vinterdage.
Vintersange for guitar.


Mogens Sørensen
Sangbog for guitarbegyndere
kr151,08 Paperback

Svenske bluegrassveteraner

High on Grass

Så var der fredag d. 22. november en afslutning for i år på bluegrasskoncerterne i Karens Minde, og det var med de svenske veteraner i genren High on Grass, der gav en solid koncert med gamle klassiske sange og nogle countrysange. Deres flerstemmige sang klingede smukt især i gospelsangene, som de havde en del af i den firstemmige tradition.
Ingen tvivl om, at de også er dygtige musikere, især var der smukt violinspil og effektivt banjospil, men her på en guitarblog skal det jo nævnes, at der var gode soloer på guitaren, selv om den led under det evige problem i bluegrassgenren at være et lydsvagt instrument blandt nogle højtråbende slægtninge. Det hindrede ikke, at vi fik noget godt flatpicking, der især klingede smukt i molsangene. Det skal også nævnes, at i et af gospelnumrene skiftede banjospilleren til guitar og gav en gang effektiv fingerpicking.
Værdig afslutning på året, næste års foreløbige koncertprogam kan ses her.
For dem, der gik glip af koncerten, er der en mulighed for en lytter på mp3.

tirsdag

Bob Dylan i julestemning

To år tilbage købte jeg Bob Dylans jule-cd Christmas in the Heart og har hørt den flere gange. For nogen har det måske været overraskende, at han indspillede en sådan, men jeg synes det egentlig ikke.
Når man lytter den igennem og ser udvalget af sangtitler, leder det tanken hen på dobbelt-lp'en Self Portrait fra 1971, hvor der kun var få af hans egne sange, ellers var det en brokkasse af alt muligt: gamle bluesnumre, ditto countrysange, populærmelodier fra  alle årtier, et par sange af samtidige singer-songwritere som Paul Simon og Gordon Lightfoot, folkesange af forskellig art. Her kunne man få et indblik i, hvad Dylan havde i sin musikalske bagage fra starten af hans karriere, og det giver et indtryk af ham som udøvende kunstner, når han fortolker andre sange end sine egne.
Denne cd kunne være en juleudgave af Self Portrait. Her er så godt som alt repræsenteret af engelsksprogede julesange: engelske carols, populære julesange, countryjulesange og lidt julegospel. Som på førnævnte dobbelt-lp er hans fremførelse præget af dyb indlevelse, så man fornemmer, at det er som titlen siger jul i hans hjerte. Den er også forskellig fra sang til sang, på nogle sange crooner han sig igennem, så det leder tanken hen på hans country-trip Nashville Skyline, andre steder er han lige så rusten som vi for det meste kender ham. Den instrumentale baggrund er også varieret. Han skal have stor ros for, at han undgår det sødladne, som andre kunstnere er plumpet i, når de har lavet juleplader. Hele vejen igennem er det trods variationen præget af renfærdighed og varme.
Vil den få Dylan-hadere til at skifte mening? Det tror jeg ikke. For Dylan-fans er det en glimrende hyggespreder i denne søde juletid.

mandag

Hvordan skifte strenge på en jazzguitar

Hvorfor dog skifte strenge?

Strenge bliver med tiden kedelige i lyden og får svært ved at holde stemningen.
Så skift alle strengene regelmæssigt - og vil du skifte fabrikat, så skal det gøres her. Ekstra strenge til brug ved at en streng knækker, bør være samme fabrikat, hvis der er for mange strenge på guitaren, der er af forskellig alder og forskelligt fabrikat, så bliver deres klang uensartet.
 Det her er så stålstrenge på den guitar, der er bygget til det - sæt dem aldrig på en klassisk guitar, se  De tre typer akustisk guitar og Om Guitarstrenge  Nederst er der et videoklip, der viser hvordan det skal gøres, jeg håber det letter forståelsen af teksten. Hent også lige min pdf-fil Guitarudtryk så du ved hvad jeg taler om, når jeg nævner dele af guitaren i resten af indlægget.

Udskiftning af strengene

Stålstrenge, der også bruges til denne type guitar, har en ring i den ende, som sættes på stolen. På jazzguitaren – og de fleste elektriske guitarer – er den lange ende af strengen ført gennem denne ring. Træk den ud af ringen, hiv strengen ud af hullet i stolen og kassér den.
Så fører du den nye streng gennem hullet fra siden modsat lydhullerne, fører strengen gennem dens ring på siden mod lydhullerne og trækker, indtil den sidder stramt på stolen. Sørg for den ligger i rillen.
Så er det på tide at få den nye streng på hovedet. Her skal du sætte den rigtigt i, så den stadigvæk løsnes, når du drejer skruen mod uret og strammes, når du drejer med uret. Tjek godt efter her i starten, så du ved kommende udskiftninger ved, hvordan det skal være på din guitar.
Stik strengen i hullet, de to tynde strenge skal snos en gang rundt og stikkes i hullet endnu engang. Træk dem i hver ende, så det strammer. Så kan du dreje på stemmeskruen, indtil strengen siger en tone.
De fire tykkere skal bare snos en gang om stemmeskruen.Se til at strengen ligger i rillen på sadlen.
Tænk ikke på om den stemmer i første omgang, bare at den siger en tone. Vent med at stemme til efter alle strenge er skiftet.

Efter strengene er skiftet

Inden du stemmer dem første gang, så hiv lige fat i strengene over lydhullet og træk dem let ud af. Se til, at de sidder tilstrækkeligt stramt i begge ender.
Nye strenge har en dejlig klang, men de er svære at få til at stemme.