tirsdag

Spiller du allerede guitar?

Du er måske allerede startet på guitaren.
Så kan der være problemer med at komme videre og ikke køre i den samme skure. På denne blog er der indlæg, der giver tips til at komme videre, men lige lidt antydninger. Jeg vil gentage fra mit forrige indlæg: et kvarter hver dag er bedre end flere timer en gang om ugen. Er du viderekommen, så skal den daglige øvning være mere end et kvarter, men for begyndere i starten er det nok, for det er en uvant følelse for kroppen, som den skal vænne sig til. Det kommer.
Du kan udover linksene i dette indlæg på siden Undervisningsforløb finde nogle indlæg her på bloggen, der måske er relevant for dig hvor du er nu.

Har taget de første skridt på guitaren

Du har måske lært de første få akkorder. Hver gang du lærer en dur-akkord, så prøv at syng Mester Jakob til den. Når du lærer en mol-akkord, så syng Jeg har fanget mig en myg til den. Kan du allerede nogle sange med to-tre akkorder? I forløbet Fortsæt med nye akkorder fortæller jeg om, hvordan du spiller dem med andre akkorder og dermed i andre tonearter. Det er en effektiv måde at lære nye akkorder på.
Læs også Hvad kan gå galt, når man starter på guitaren+

Fra begynder til øvet guitarist

Her kan det være svært. Man sidder og kører i det samme hele tiden, de samme akkorder, de samme sange. Prøv at variere dine anslag med højrehånden, se forløbet Varier højrehåndens anslag.
Du tænker måske på fingerspil? Se indlægget Lidt om begrebet fingerspil. Her er links til indlæg, der underviser i fingerspil og vejledning i, hvad der er det rette for dig hvor du er nu.
Kan du spille melodier på guitaren? Måske var det en ide at begynde på det, men har du allerede gjort det, så prøv om du kan spille melodier, der overstiger de første fire bånd på brættet.
Gå i gang med at lære sange med mere end tre akkorder, her kan hæfte IV i Ebbe Nielsens Spil Bare Løs-serie være en god hjælp. Se også indlæggende Hvornår er man ovre begynderfasen på guitar og Hvordan komme ud over begynderfasem.

Viderekommen guitarist?

Du er måske så langt, at du kalder dig viderekommen. Ja, men man kan altid lære nyt. Udvid dit repertoire, gerne med svære ting, så lærer du noget nyt.

Er der en bestemt genre, som du altid har drømt om at spille? Kast dig ud i det, der er nok af lærebøger og websider. Se indlægget Hvad vil du bruge guitaren til? Her er links til de indlæg, hvor jeg præsenterer genrerne og hvad der kræves for at spille dem.
Nogen spørgsmål? Prøv at finde dem under Oftest stillede spørgsmål.