Salty Dog Rag

Min YouTube Kanal

Tålmodighed er en dyd - også som guitarist

Jeg er nået til vejs ende med min serie af indlæg, hvor jeg giver en kort præsentation af de gængse guitargenrer. Den er især henvendt til begyndere, der vil spille guitar, fordi de brænder for en bestemt genre. Hvis du hører til en af dem, så kan du gå ind på siden Om denne guitarblog og rulle ned til overskriften Hvad drømmer du om at spille? Under den er der links til den serie indlæg, forhåbentlig kan du finde din genre. Du vil så få at vide om, hvad det kræver.

Glem det ikke: tålmodighed er en dyd, det gælder også, når vi skal lære at spille et instrument. Ingen af os kan regne med at blive supermusikere det første år vi spiller - heller ikke andet år. Det gode ved guitaren er, at du hurtigere kommer  til at lyde tåleligt end du gør på mange andre instrumenter. Du vil  det første år kunne synge sammen med familien til et guitarspil, der er funktionsdygtigt uden at være virtuost. Nogen genrer er mere krævende, men der er muligheder for at lære noget tidligt, der "smager af fisk."

• Er du til country? Der findes lette sange i den genre på kun to akkorder, hvor du tidligt kan lære rytmeanslaget.
• Er det jazz? Du kan nok det første år lære nogle af de lette ting fra traditionel jazz.
• Du vil måske hellere lære klassisk guitar? Start med at lære at spille enkle melodier efter noder, og der findes små lette stykker, du måske kan klare første år.

Men i hvert fald: fortvivl ikke om det er sejt i starten. De håndstillinger og bevægelser vi skal bruge til at spille med er totalt unaturlige, og vi bruger slet ikke de muskler til noget som helst andet end at spille med. I lighed med alt andet uvant kan det trænes op.
Lær lidt ad gangen, når du skal lære noder, akkorder eller andet, som du skal lære - ellers kommer det ikke ind på lystavlen. Den, der prøver at lære en masse på en gang, lærer intet. Den, der lærer i små bidder, kommer i sidste ende hurtigt frem.
Se Hvad kan gå galt, når man starter på guitaren? En fremragende indføring i begyndelsesgrundene til guitar, også praktiske oplysninger som skift af strenge, vedligeholdelse o.l., findes i Akustisk Guitar for Begyndere af David Harrison.

Brasiliansk guitar - samba og Bossa Nova

Et tidligere indlæg handlede om den akustiske guitar i verdensmusikken. Her nævnte jeg, at Brasilien ville få et særligt indlæg, da det er et kapitel for sig. Er der noget land i Latinamerika, hvor guitarspillet er udviklet i en særlig retning, så er det her.

Karneval og samba

Mange forbinder især dette land med Rio-karnevallet, hvor der danses samba. Ingen tvivl, det er et karakteristisk træk ved dette land: der danses samba hvert år i flere dage. Denne stil er først og fremmest kendetegnet ved meget hede rytmer, og slagtøjet dominerer nok så meget, at der ikke er megen ørenlyd til guitaristen. Der er dog adskillige sambamelodier, der er blevet arrangeret for akustisk guitar.

Bossa nova

I tresserne skete en musikalsk revolution, da sangskriveren Antonio Carlos Jobim fik nogle hits, fremført i en meget tilbagelænet og afslappet stil af guitaristen Joäo Gilberto, sangeren Johnny Alf og flere andre unge musikere, der havde udviklet stilen i slutningen af halvtredserne. Man kaldte det bossa nova, hvilket betyder "ny rytme," for selv om det havde rødder i samba, så var det noget helt nyt, mindre slagtøjspræget og mere tilbagelænet og afslappet i sine rytmer. Stilen fik international berømmelse først med filmen Sorte Orfeus, senere da jazzmusikeren Stan Getz indspillede pladen The Girl from Ipanema sammen med både Jobim, Gilberto og hans daværende bedre halvdel Astrud Gilberto som sangerinde. Den har fortsat med at være en indflydelse både på jazzen og verdensmusikken til i dag.

Hvad kræves der?

Det er en dejlig afslappet musikform, så det er forståeligt, at mange guitarister føler sig tiltrukket af den. Tilmed bruges der her den nylonstrengede klassiske guitar, så den er i den henseende mindre hård ved fingrene.
Men den er krævende, så det er ikke lige den genre, som man kommer til det første år med guitaren. Har du spillet guitar et par år, så fat mod. Først og fremmest skal du til at lære de samme komplicerede akkorder, som bruges i jazzguitar. De kan være strenge i starten, men de kommer med øvelsen. Anslagsformen er et slag med tommelfingeren på en basstreng efterfulgt af, at de tre andre højrehåndsfingre knipser de tre lyse strenge. Det kendes også fra andre guitargenrer, men i bossa er det med en meget avanceret synkoperet rytme, som du helt givet må træne med metronom. At spille solo kræver så også, at man kan nogle af teknikkerne fra klassisk guitar.

Kan du lide genren, så kast dig over det efter et par år med din guitar.