fredag

Fortsæt med nye akkorder - 4. lektion E-.mol og den lille vamp

Begynd med lektion 1
Du kan efter sidste indlæg spille sange med to og tre akkorder i D-dur, G-dur og A-dur, og i D-mol og A-mol.
OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder. Jeg vil råde til, at du lærer akkorderne trin for trin via disse indlæg og bruger filen til opslag, når du har glemt en akkord, På den måde får du dem bedst ind på lystavlen.

Vælg efter sangstemmen

Så kan du vælge toneart efter din egen eller andres stemmer, som kan synge - er D-dur for høj, så vælg en af de to andre. Mange vil så synes, at G-dur er noget lav til deres stemme - så vælg A-dur. I moltonearterne er D-mol højtliggende og A-mol lavere. Husk, at det er lovligt at bruge capo.

Den lille vamp i G

Men nu vil jeg i dette indlæg lære dig en akkordfølge, som er meget almindelig, der er sange, der kører på at den gentages hele vejen, det kaldes en rundgang. Du kan spille den i G-dur med akkorder du allerede kan, den kører:
G - Am - D7 - G.
Børnesangen Se min kjole kører på den:
Første vers af Se min kjole med akkordangivelser

Hør på podcast

Den lille vamp i D

For at spille den i D-dur må du lære en ny mol-akkord, Em. Det er så også en af de lettere, den ser sådan ud:
Diagram over E-molakkord for guitar
Em

Når du så skal spille akkordfølgen i D-dur, så kører det:
D - Em - A7 - D.
På podcasten spiller jeg den til Pippi Langstrømpe-sangen.
Første vers af Pippi Langstrømpes sang med akkordangivelser

Hent filen Sange til den lille vamp. Her er Se min kjole i D-dur og hele Pippi-teksten og nogle flere sange i samme rundgang.
Øv denne akkordfølge i de to tonearter. A-dur må du hellere gemme lidt, der er den tilhørende mol-akkord nok lidt mere avanceret.
Men udover de to sange, så kan følgende sange også synges på denne akkordfølge: Autumn Leaves, Hush little Baby og I en skov en hytte lå, de er alle på filen Sange til den lille vamp.
Når der er noget, det hedder lille vamp, så er der også en almindelig vamp. Du skulle med de akkorder, som du har lært indtil nu, kunne spille den almindelige vamp i G-dur, gå til Kender du vampen og prøv.
Hør på podcast

Modal i E-mol

Du er nu også i stand til at spille modale molsange i E-mol, her erstattes

  • Am med Em
  • G med D
Jeg synger sangen Gallows Pole på podcasten i E-mol. Denne og andre sange i modale mol findes på filen Begyndersange i mol to akkorder
Hør på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
5. og næste lektion
Her lærer du H7 og E, og bliver i stand til at spille sange med to og tre akkorder i E-dur og E-mol.

torsdag

Toptunet bluegrass

Sjældent har man set caféen i Karens Minde Kulturhus være så fuld, skønt det var en hverdagsaften.  Der var endda også tilrejsende bluegrassfans fra hele landet, der havde taget turen til Dronningens By for at høre det amerikanske band Gibson Brothers.
Godt nogen mødte op, for så gennemført velspillet og velsunget musik i den genre høres sjældent på vore breddegrader. Fra starten af hang lyden godt sammen, det skinner  tydeligt igennem, når vi har besøg af bands fra denne musikgenres hjemland, at de ved hvordan lydanlægget med mikrofonerne skal håndteres med deres akustiske instrumenter.
Gibson Brothers er en af topbandsene i genren og har vundet mange priser, bl. a. for årets bedste sang, og  nu fik man lov at høre hvorfor. Selv om de havde gamle klassikere på repertoiret, så skriver de mange sange selv, som står solidt plantet i traditionen og fænger med deres iørefaldende melodier.
Eric Gibson er bandets guitarist, der spiller en rytmisk solid back-up guitar og soloer, der tydeligt er inspireret af især den i tresserne fremtrædende og alt for tidligt døde Clarence White. Hans soloer tog publikum med storm. Hans bror Leigh Gibson gjorde det også godt på banjo, hvor han flere gange kom længere op på gribebrættet, end man er vant til at høre det. Udover de to brødre var der i bandet mandolinvirtuosen Joe Walsh, der også har udmærket sig på det instrument i andre sammenhænge, han satte også et præg på lyden. Deres violinspiller Clayton Campbell var heller ikke ringe, og bassisten Mike Barber satte en solid rytmisk bund.
Udover deres instrumentale kunnen var det også en nydelse at høre deres gode sangstemmer med flerstemmig sang, der var i denne genres gode gamle stil.
Bedre aften med bluegrass kunne en fan af genren næppe ønske sig.

onsdag

Fingerspilsmønstre 1 - Det basale i modsat orden

Dette indlæg forudsætter, at du kan noget fingerspil, du bør gå til enten Basalt Fingerspil eller Varier højrehåndens anslag lektion 8, 9 og 10 først. Der noteres i tablatur. Sørg for at være sikker på, at du forstår den måde at notere det på, hvis du vil følge denne serie indlæg.
Du har måske startet på fingerspil og har lært et mønster. Det er en start, men det er ikke det hele. Jeg håber du har greb om højrehåndens stilling,  fingrenes placering og tælling af takten, ellers gå til ovenstående link(s).
Vi startede i disse links med dette mønster:

Det er udmærket som første fingerspil, da strengene spilles i rækkefølge og derfor er det let at huske det, men så kan det næste passende være i modsat rækkefølge, bortset fra, at man altid starter med basstrengen, altså 1. streng først, så 2. og så 3. På tablatur:

Lad mig lige her indskyde, at dette fingerspil - selv om det her er gengivet i 2/4 takt - også kan bruges i 4/4-takt, så er det bare to gange i løbet af en takt, at du spiller det, der tælles så 3 og 4 og.
Det første i ovenstående link på 3/4-takt var dette her:

Også det kan spilles den modsatte vej, først med basstrengen, så 1., så 2. og så 3. streng, så 2. igen og så 1. Det ser sådan ud på tablatur:

Hør på podcast
Dette fingerspil er så lige så let som det du startede med, fordi strengene spilles i rækkefølge, bare den omvendte. Så øv også dette fingerspil, prøv det til en sang du kan godt.
I sidste indlæg i varier-forløbet er jeg inde på det såkaldte lange fingerspil, det fingerspil der i 4/4-takt fylder hele takten fremfor den halve som det ovenstående korte fingerspil. Mønsteret vi lærte der så sådan ud:

Også det kan spilles i modsat rækkefølge:
På podcasten spiller jeg fingerspillet på A-dur akkorden, men prøv det på alle de akkorder du kan  Du vil opdage, at det kommer til at lyde forskelligt. Så for at lyde afvekslende kan du godt anvende det samme fingerspil til to forskellige sange, men så spille dem i forskellige tonearter.
Den anden måde at være afvekslende på - efterhånden som du lærer flere fingerspilsmønstre - er så at spille to sange i samme toneart med forskelligt fingerspilsmønster.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste indlæg:
Et eksempel på samtidigt knips
For valg af hvilke strenge tommelfingeren skal slå an henvises til forløbet Bastoner i anslag