Den tolvstrengede akustiske guitar

Tolvstrenget akustisk guitar

Der findes en særlig afart af guitaren, kaldet 12-strenget guitar, og så den sædvanlige dumme vittighed: hvor mange strenge har den?

Det, som den i virkeligheden har, er 6 dobbeltstrenge eller strengepar, to strenge, der hører sammen og trykkes ned samtidig. Den stemmer ligesom en normal guitar, men der skal trykkes til med venstre hånd, og det er et slid at stemme den. Af de grunde er den nok heller ikke lige en begynderguitar. De to tynde dobbeltstrenge stemmer med præcis den samme tone, resten af parrene har de to strenge en oktavs mellemrum. Klangen på den bliver ekstra fyldig, ofte med en del kraft på de dybe strenge. Sådanne dobbelttoner og deres kraft har været udnyttet meget på klaver i ragtimemusikken. Lyden af denne guitar kan høres på dette videoklip:


Den findes både som elektrisk og akustisk. Lyden af den elektriske 12-strengede guitar er karakteristisk for grupper som Byrds og Led Zeppelin. For viderekomne er det en guitar, som godt kan overvejes, den muliggør nogle effekter og klange, som den ordinære guitar ikke har. Hvis man så stadig vil have lyden af den ordinære guitar, så behold den og hav de to guitarer som to muligheder. Den har også en ekstra fordel, hvis du spiller sammen med højrøstede instrumenter uden forstærkning, du vil lettere kunne høres.

Bluessangeren Leadbelly brugte den, og han kaldes ikke uden grund The King of the 12-string Guitar. Hans løb på de seks dobbeltstrenge er karakteristisk. Udover ham har en mand som country- og folkguitaristen Doc Watson (han spillede i videoklippet ovenfor) også ofte anvendt den med stort held.

Her er et klip med Leadbelly:

Flamenco guitar

Jeg er her kommet til flamencoen i min præsentation af guitargenrer, og mange vil måske blive forvirrede: har vi ikke haft det? Det er nemlig almindeligt, at der sker en forveksling med klassisk guitar. OK, flamencoen bruger man også en nylonstrenget guitar til, og den stammer fra samme land som guitaren, Spanien. Der er også visse ligheder hvad angår nogle teknikker, der bruges.

Men hvor klassisk guitar netop er en del af kompositionsmusikken, der især hører til i koncertsalene, hvor folk lytter andægtigt, så er flamencoen folkemusik, dansemusik med meget hede og komplicerede rytmer. Når nogen taler til mig om, at de gerne vil lære at spille det, så må jeg sige, at det forstår jeg godt. Det er fascinerende musik og det er  svært ikke at blive grebet af de inciterende rytmer. At se en danser steppe rundt til det, ja, fantastisk. Men jeg har aldrig lært at spille flamenco i fuldt omfang, så der må jeg pege på andre lærere.

Flamencoens historie

Derfor kan jeg godt introducere til den. Skal man være præcis, så er det musik fra Andalusien, hvor muslimer og kristne levede i samdrægtighed efter maurernes erobring af Sydspanien. Maurerne havde det fra Mellemøsten karakteristiske instrument oud, der blev videreudviklet til lutten og senere til guitaren. I dette fredelige område var der også mange zigeunere, der slog sig ned, og deres særprægede sang satte sit præg på musikken. I senmiddelalderen fordrev man maurerne fra Spanien og den berygtede inkvisition gjorde alt for at gøre Spanien "rent." Men den særprægede andalusiske kultur fik de ikke bugt med. Musikken og dansen trivedes dernede, og der udviklede sig flere former, bolero, sevillanas, soleares, alegrias. Det er en følelsesfuld, lidenskabelig musik, der udtrykker alt lige fra dyb fortvivlelse til overstadig glæde. En uddybende gennemgang af historien kan læses på Flamenco Vivo, der også indeholder et flot tegnet stamtræ over genrens stilarter.

Hvad kræver det.

I lighed med mange andre genrer, som jeg har præsenteret må jeg sige om flamencoen, at det ikke lige er det første man spiller som nybegynder. Er du en sådan nybegynder, kan jeg anbefale at starte med klassisk guitar og lære de grundlæggende meloditeknikker på nylonstrenget guitar. På et tidspunkt skal det så suppleres med at lære de såkaldte rasqueras, rytmerne. Den er mig bekendt den eneste guitargenre, hvor man bruger lillefingeren i anslagshånden til en af disse særlige rytmer.

Det er ikke den genre jeg kender mest i dybden, så det blev en lidt tynd intro, men der er en udmærket side om det Flamenco Resources 
Du kan dog få nogle grundlæggende tips, som er fælles med klassisk guitar her:

Melodispil på guitaren med fingrene
Venstrehånden til melodispil
Forøvelse til melodispil


Jeg lytter så til Carlos Mantoya, Paco de Lucia og den moderne eksperiemnterende Al di Meola, alle høreværdige flamencoguitarister.

Moderne folk guitar del 2

Vi har haft et indlæg før, hvor jeg introducerede moderne folk guitar og hvad der ligger i begrebet. Det er mangfoldigt, omfatter alt lige fra amerikanske folkesangere fra tresserbølgen, britiske guitarister med klassisk indflydelse, som man har kaldt folk baroque, keltisk guitar og vilde eksperimenter.
Denne anden del vil så henvende sig til dem, der måtte være interesserede i at komme til at spille den stil på deres akustiske guitar. Det er et meget righoldigt område, og sandt at sige, så kan man blive ved med at finde interessante ting, har jeg selv erfaret.

Hvad kræver det?

Jeg må nok sige, at det ikke lige bliver det første, som man kommer til at spille som nybegynder. Vi er i en krævende boldgade af den moderne guitarmusik.
Har du spillet et stykke tid, så start med at lære fingerspillet med vekselbassen i tommelfingeren og brug det til sangakkompagnement, udvid gerne dit akkordrepertoire hele tiden, du kan bruge mit on-linekursus på denne blog, Moderne Fingerspil. Så er du godt hjulpet. Når du så skal til at spille solo, så kan den i første del nævnte sang Freight Train være en god sang at starte på. Den holder sig inden for de første tre bånd, det kan være nødvendigt når man skal starte på det - ligesom når man starter på klassisk guitar. Denne stil og klassisk guitar har jo det tilfælles, at her kan guitaren virkelig klare sig selv uden bas og andre tilføjelser.
Her kunne der være en, der fortæller at han har spillet akustisk bluesguitar, fuldstændig som Mississippi John Hurt og Blind Willie McTell og alle de andre. Til lykke, så har du lært den grundlæggende teknik, som også bruges her. Måske har du lært akkorder op ad gribebrættet? Hvis ikke, så arbejd på det. I det hele taget: efter en tid med melodier nede i de første fire bånd, så er det en god ide at søge op ad gribebrættet. Lær det gradvis med nogle stykker, der bruger en enkelt position op ad brættet.
Der noteres oftest i tablatur, så det må du gøre en indsats for at lære at læse. Når du lærer noget efter de , så lær en takt ad gangen og bliv ved med at spille den om igen. Sæt dem så sammen.

Fordele og ulemper.

Du får lært guitaren at kende, jo længere du kommer i det, jo mere vil du komme rundt på brættet. Du lærer også en masse teknikker, som du kan bruge i andre sammenhænge. Jeg må så også for mit vedkommende sige, at det er en berigende stil at dyrke.

Ulemper, tja, først og fremmest at det ikke lige er begyndervenlig musik. Men er du ikke begynder længere, så er det vel ikke nogen ulempe, hvis du gerne vil videre
Fingerspilsteknikken er helt anderledes end klassisk guitar, så hvis du så vil til det, så er det lidt af en omstilling.

Har du spillet et stykke tid, kan godt med akkorder, og har lyst, så kast dig ud i det.

Lytteforslag? Tja, gå tilbage til del 1, næsten alle dem jeg nævnte der er høreværdige.

Har du lyst til at gå i gang med denne genre? Du kan finde de første trin til det på mit on-line kursus på denne blog, Moderne Fingerspil. Gå til Lektion 1