6-akkorder som barrégreb

Hvis du ikke allerede kan de grundlæggende barréakkorder, så gå lige til mit første indlæg om barré og videre derfra ved hjælp af linksene i slutningen af indlægget.
Hvis du har lært barrégreb, men ikke husker dem så godt, så hent lige min oversigt over grundlæggende barrégreb.

De to 6-barrégreb

Vi har tidligere haft om 6-akkorderne som åbne akkorder og for en nærmere forklaring henviser jeg til det indlæg. Der bliver det også vist, hvordan de skal tages på åbne akkorder. Her skal du bemærke, hvordan man tager en A6 og E6. For lige som de grundlæggende barréakkorder har en a-molformet akkord, der kan flyttes op og ned, og en e-molformet, der også kan flyttes, således har vi som barré en A6-formet akkord:

A6-formet barré

Her er det nærmere ringfingeren, der holder en barré, men netop pegefingeren oppe på femte streng svarer til pegefingerbarréen i den almindelige a-formede barré.
Og en E6-formet akkord:

E6-formet barré

Anvendelsen af disse 6-akkorder

Disse to akkorder kan du flytte op og ned på gribebrættet og derved tage en 6-akkord med samtlige grundtoner, præcis som på den oversigt, som jeg foroven anbefalede dig at downloade. Sådan er du nu, med disse to barréakkorder i stand til at tage en hvilken som helst 6-akkord, som du ser angivet i en sangbog over noder eller sangtekst.
Du kan så også bruge disse 6-akkorder på samme måde som de åbne 6-akkorder.
Du kan avende 6-akkorden på toneartens subdominant lige før det skifter dominanten, som altid ligger to bånd = en hel tone fra hinanden, . F. eks. F6 lige før det skifter til G7 eller - nu bliver du i stand til det med barrébreb - i F-dur Bb6 ligefør det skifter til C7 eller i G#-dur C#7 lige før det skifter til D#7 se harmonilæren for nærmere forklaring
Det lyder godt på de fleste calypsosange som f. eks. Jamaica Farewell.
Så nævnte jeg også det, at den bruges som slutakkord i jazz- og swingnumre, så hvis de virkelig skal lyde som den stil, så spil en 6-akkord på slutningen af dem i stedet for en ren dur-akkord.

Du kan finde nogen jazzsange på

Sange på lille vamp

Kender du vampen?

Begyndersange på tre akkorder

Sange på swingrundgang

Men i hvert fald: støder du i en sangbog på en angivelse af en akkord med et 6, så kan du nu spille det for alle akkorders vedkommende, når du kan de to barrégreb.

Bryllupssange for guitar

Guitar er nok ikke lige det man tænker mest på i forbindelse med bryllupssange. Ved større bryllypsfester hyrer man som regel en keyboardspiller, en såkaldt suppe-steg-is musiker og ved sølv- og andet metalbryllup hyrer man ofte et brass band til at stå udenfor parrets vinduer.

Guitar er velegnet til mindre bryllupsfester

Nu kan det jo ske, at dig og din bedre halvdel helst vil holde en rolig bryllupsdag med få nære venner og slægtninge - ja, eller også er du selv en af de venner og slægtninge, der er inviteret med til en sådan bryllupsdag. Så kunne det være rart, hvis du kunne spille guitar til de mere eller mindre obligatoriske bryllupssange. Netop i et lille sluttet selskab er guitaren velegnet, da den ikke er for voldsomt høj og kan ledsage meget diskret.
Derfor har jeg da også sammensat en pdf-fil med tre bryllupssange, som jeg selv har været med til at synge ved diverse bryllupsfejringer og derfor anser for at være almindeligt brugte. De kan alle sammen godt lade sig gøre på guitar, men de to er af middel sværhedsgrad, altså, ikke voldsomt komplicerede, men heller ikke for nybegyndere. Hvis du kan de grundlæggende åbne akkorder på guitaren, så burde du være i stand til at spille dem alle tre. De er alle med de almindelige tre akkorder, de to første med bidominanten, som jeg forklarede om i Udvidelede harmoniseringer.

De tre bryllupssange

Den første af dem, Det er så yndigt at følges ad har jeg skrevet i C-dur, da den går lhøjt op og derfor vil være svær at synge for mange i D-dur. I lighed med andre salmer skifter den ofte, så derfor må du  øve dig på den i rimelig god tid før dagen kommer. Det er så ikke den allerletteste, men det er den mest almindeligt brugte bryllupsang herhjemme.
Den anden er mere en sølv, guld eller diamantbryllupssang, Sølvstænk i dit gyldne hår. Den er skrevet op i D-dur, så den skulle være til at spille for de fleste begyndere. Den er så med et E7 som bidominant. Den er ikke sindssygt svær, men hvis I gerne vil synge den i en toneart end D-dur, så må jeg henvise til at transponere den.
Den tredje er Vi skal gå hånd i hånd, som Keld Heick sang og havde et hit med i tresserne og som i dag er en meget brugt bryllupssang. Den er på de tre gængse akkorder, her skrevet op i D-dur, så det er D, G og A7. Heller ikke den er så svær, det er nok den letteste af de tre.
Så skal du måske også bruge nogle skålesange til lejligheden, her vil jeg henvise til mit indlæg Fødselsdags- og skålesange
Generelt om brug af guitar til fællessang.
Hent filen:
Tre bryllussange for guitar

Mogens Sørensen

Sangbog for guitarbegyndere

ÅH NEJ!! IKKE TOM DOOLEY IGEN!
Når begyndere har lært de første få akkorder, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre...

kr151,08 Paperback

Køb nu

Modellen for Llevelyn Davis

I denne uge har Coen-brødrenes nye film Inside Llevelyn Davis Danmarks-premiere, en film der foregår under folkemusikboomet i starten af tresserne. Modellen for hovedpersonen er Dave van Ronk, en af de meget indflydelsesrige sangere og guitarister, selv om han ikke fik noget kommercielt gennembrud. Han blev født 10. juni, 1936 i Brooklyn, New York og bosatte sig i Greenwich Village,

Van Ronks tidlige karriere

Her optrådte han med jazz bands, han betragtede egentlig sig selv mest som blues og jazzsanger, og hans repertoire bestod meget af sange fra den afroamerikanske boldgade, selv om det også blev krydret med ballader og folkesange især fra Syden. Han var af irsk afstamning trods det hollandsk klingende navn og gav sine egne rytmiske fortolkninger af sange, der mentes at stamme fra Irland. Samtidig beundrede han bluessangere som Mississippi John Hurt og Furry Lewis.

Gennembrud og indflydelse

Han optrådte på cafeerne netop som de unge folkemusikere begyndte at samle sig i denne bydel og spille musik for hinanden. Han blev gode venner med bl. a. Bob Dylan, som han fik nogen gnidninger med efterhånden, Tom Paxton, Ramblin' Jack Elliott og canadisk fødte Joni Mitchel. Noget af det, som især var nyskabende hos ham var, at han omarrangerede klassiske piano rags som Maple Leaf Rag og St. Louis Tickle for guitar, hvad en hel del unge guitarister tog til sig og rendyrkede, se mit indlæg her om Ragtime Guitar. Her skabte han en trend. Samtidig spillede han også sange, som man især forbinder med den traditionelle jazz og swingmusik, som han kendte fra sin optræden med jazzbands, og spillede dem i den moderne folk-fingerpicking stil. Med det satte han en farve på den moderne folkemusik, som den stadig besidder den dag i dag, se min indlæg om Moderne Folk Guitar.

Van Ronks senere karriere og person

Han var efter sigende en mand med mange talenter, der ofte kunne føre begavede samtaler med de universitetsstuderende, der kom til Greenwich og tog folkemusikken til sig. Muligvis var han også autist, men blev aldrig undersøgt for det og havde derfor ikke diagnosen, men hans ekstreme hukommelse med mange ting og hans evne til at lære guitarstykker og sange peger i den retning.

Han indspillede også adskillige plader og de fleste af dem spillede sig også ind igen, så han kunne leve, men han fik aldrig rigtig noget kommercielt gennembrud. I 1997 fik han så musiksammenslutningen ASCAP's pris for sin livslange musikalske indsats.

Den 10. februar 2002 tabte han kampen mod en alvorlig cancer og adskillige gamle folk-kunstnere fulgte ham til hans grav i Greenwich.
Nu kan vi vente spændt på hvad han har givet inspiration til i filmen Inside Llevelyn Davis.

Dave van Ronks eks-wife takes us Insiede fremragende interview med hans ekx-kone Terri Thai.