Bastoner i anslag 2. lektion - Vekselbas på alle greb

Start med indledning
Vi lærte sidste gang at vælge bastonen til enkeltbas til alle de grundlæggende åbne akkorder, når du spiller bas med efterslag og fingerspil.
Hvad så, når vi spiller vekselbas?

Regler for vekselbas

Reglen er her: start altid med akkordens grundtone - som vi lærte det sidste gang - efter et akkordskift og, hvis der er mere end en bastone i en takt, som første slag i takten. Allerede i lektion 5 i forløbet Varier højrehåndens anslag lærte vi det til de 6 akkorder, som du kunne på det tidspunkt. I tredelt takt og todelt takt og når man bruger det såkaldte lange fingerspil til firdelt takt er der kun en bastone per takt, så er vekselbastonen i hver anden takt. I firdelt takt iøvrigt og seksottendedel er vekselbastonen den anden bastone i en takt, hvor første bastone så er grundtonen.
Undtagelsen er 7-akkorderne. Der skal helst undgås at spille den samme tone efter et akkordskift, og da grundtoneakkorden og 7-akkorden har en tone tilfælles, så undgår man det ved efter akkordskift eller som første anslag i takten at slå en anden tone end grundtonen. For A7's vedkommende bliver det så 4. streng - som er et e - og så 5. streng - grundtonen - som vekselbastone.

Den almindeligste vekselbastone

Det almindeligste som vekselbastone er at bruge den tone i akkorden, som i tonerækken ligger fem toner over grundtonen eller fire toner under - det er så i D-durakkorden a, som ligger på den løse a-streng. Det er denne bas, som ofte kaldes skomagerbas, og du kan ofte høre bassen spille det på mange plader med populærmusik og dansemusik, bare i et dybere toneleje end guitaren.
Kig lige i første lektion på toneoversigen over de første bånd. Her vil du så kunne se hvilke toner, der hører med til akkorderne. Det giver oversigt over valgmulighederne.
Hør det på podcast

Vekselbas på alle akkorderne.

Har du glemt nogle af akkorderne? Se Grundlæggende åbne akkorder.

• På G-akkorden kan du veksle mellem både 5- og 4. streng, hvor den holdes i lang tid ad gangen kan du spille først 6. streng, så 5., så 4., så 5. igen. Det er en brudt akkord i bassen, som er meget brugt blandt bassister, men denne her er den eneste akkord, hvor det kan lade sig gøre på guitaren.
• På G7 (dominant i C-dur) veksler du mellem 4. og 6. streng.
• I både A-dur og Amol kan du veksle på både den dybe e-streng og 4. streng, som er et højere e. At vi ikke anvender den dybe e-streng, når vi strummer akkorden skyldes, at man vil undgå det mudrer, den kan godt spilles som enkelt vekselbastone til akkorden.
• På E7 i forbindelse med A-dur og A-mol veksler du mellem 5. streng og 6. streng.
• På D7 kan du veksle mellem 5. streng og 4. streng.
• Dm veksler mellem de samme strenge som D-dur, 4. og 5. streng.
• E-dur og Em veksler mellem enten den dybe e.-streng og 5. streng, som er et h, eller også 4. streng, som er et højere e, og 5. streng.
• H7 veksler mellem 5. og 4. streng.
• C kan veksle mellem 5. og 4. streng, som er et e.
• F har kun en bastone på 4. streng, så her er vist ikke noget at rafle om, her må du holde en enkeltbas.

Hør det på podcast
Både C, F og H7 har en finesse, som det ville være godt at lære, den kommer vi ind på næste gang.
Prøv nu at spille Cotton Fields og Den er fin med kompasset med vekselbas i G-dur, A-dur og E.dur. De findes begge to på filen Begyndersange på tre akkorder.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Mere vekselbas og ledetoner
Her lærer du så nogle specielle finesser med vekselbas i C, F og H7 akkorderne og om begrebet ledetoner.

Folkesangeren Pete Seeger er død

"May the world go when I'm far from here."
Med at synge disse ord fra en gammel folkesang indledte den amerikanske folkesanger Pete Seeger en af sine koncerter på Tønder Festivalen i 1990, og nu er der grund til at ønske, at det må gå i opfyldelse, for nu er han "far from here,"  gået bort, 94 år gammel. Det skete 27 januar d. å., og jeg er optimist nok til at tro, at hans ønske må opfyldes, omend verden nu er en personlighed mindre.

Den unge Pete Seeger

Allerede da han mødte sine spændte danske fans det år var han til års, og mange prioriterede ham højt på dette års festival, da det ikke var nogen selvfølge, at han kom igen. Han var ikke affældig, men stemmen bævede en del, derfor havde han sit på det tidspunkt 17-årige barnebarn Tao Rodriquez med på scenen for at hjælpe med sang. Men rive publikum med til fællessang, det kunne han stadigvæk, hans sædvanlige spil på femstrenget banjo (som han nok er mest kendt for) og guitar fejlede heller ikke noget.
For to år siden var hans ven Arlo Guthrie på Tønder Festivalen og fortalte, at Pete var for svækket til at turnere uden for sit lokalområde i New York, men at han ellers havde det godt og sendte sin hilsen til festivalen.

Pete Seegers tidlige karriere

Men om end mennesker kan skabe udødelige værker, så er de  ikke udødelige selv, og Pete Seeger har nu forladt verden og efterladt sig sporene af en enorm indsats for folkemusikken og samfundslivet.
Han blev født 3. maj 1919.i New York. Hans far Charles Seeger var professor i folkloristik ved New York University, og Pete planlagde at gå i sin fars fodspor. I de sene 30'ere mødte han to folkesangere, den hvide Woody Guthrie og den farvede Leadbelly. Her blev han inspireret til selv at synge de sange, som han planlagde at samle ind til forskning og fandt efterhånden ud af, at han hellere ville synge folkesange end analysere dem. I 1941 dannede han med Guthrie, og to andre sanggruppen Almanac Singers, der sammen indsang de folkesange, som de ikke ville have skulle gå i glemmebogen.
I 1947 var han på Highlanders Highschool i Tennesee, som er en af de få eksempler på en højskole i dansk forstand udenfor Danmark. Dens slagsang var We Shall Overcome, som han senere var med til at gøre verdensberømt. I 1949 dannede han The Weavers med Lee Hays og Ronnie Gilbert, de havde en del hits i halvtredserne.

Pete Seeger og folkemusikbølgen

Det var ellers ikke et nemt årti for Pete. McCarthys heksejagt på venstreorienterede rasede for fuld tryk, og Pete Seeger blev i 1955 stemplet som landsskadelig på grund af sin kamp for borgerrettigheder. Derfor blev det først via folkemusikbølgen i starten af tresserne, at han rigtig fik et gennembrud. Han mødtes med alle folkesangerne, der samledes i Greenwich Village i New York og lærte dem de gamle sange, som han kendte udenad. Her satte han sit præg både på Bob Dylan, Joan Baez, Tom Paxton, Phil Ochs og flere andre. Inspireret af de i forhold til ham unge, der skrev sange selv, begyndte han også at skrive selv, mest kendt er nok fredssangen Where have alle the flowers gone (på videoklippet nedenfor) og Bells of Rhymney, som Kim Larsen fordanskede til Jakob den Glade. Han fik også et hit med sangskriversken Malvina Reynolds - hvis egen stemme ikke var noget at skrive hjem om - Little Boxes. Han startede en egen lille tv-kanal, hvor han holdt timer med folkemusikalske gæster, en del af disse kan findes på YouTube.
Han havde især sin styrke i at kunne rive publikum med, hans koncerter emmer af fællessang. Den klassiske liveplade med ham er fra da han fik lov at spille i den ellers konservative Carnegie Hall, hvor en fyldt sal synger med af hjertens lyst. Her får man også en prøve på hans internationalisme ved at han synger den cubanske Guantanamera af cubanernes nationalpoet Joxé Marti. Han fortæller dens tragiske baggrundshistorie, og mellem to vers giver han sig tid til at oversætte teksten. Det var jo ikke bare hans eget lands folkesange, der interesserede ham. Han samarbejdede meget med Moses Asch, der ledede pladeselskabet Folkways, der udgav folkemusik fra hele verden. De to havde sammen en stærk tro på, at musik kunne binde folk sammen, det var også Seeger, der var med til at gøre den sydafrikanske sang The Lion Sleeps Tonight verdenskendt (herhjemme bedst kendt med Bamses noget pjattede tekst Vimmersvej).

Pete Seegers senere karriere og hans betydning.

I starten af halvfjerdserne kom han ind i varmen i den mere højredrejede del af USA's befolkning, da countrysangeren Johnny Cash havde ham som gæst i sit tv-show (se indslaget uklippet), og topmålet af anerkendelse fik han i 90'erne, da daværende præsident Bill Clinton overrakte ham en medalje for både borgerrettighedskamp og bevarelse af værdifulde folkesange. Han havde på det tidspunkt også boet på en husbåd på Hudson Floden og givet koncerter til fordel for at få den renset.
Ingen tvivl, Pete Seeger var en sanger, der gjorde i praksis hvad han ofte sang om. Selv her i Danmark var vores folkesangere, der berigede tv-sendefladen i tresserne, påvirkede af ham.
Om han er mest kendt for banjo, så har han ofte spillet guitar. Han kunne på tolv-strenget guitar spille både den gamle jernbanesang Working on the Railroad og Leadbellys Bourgois Blues så det gyngede, og han har endda komponeret et fingerpicking nummer Living in the Country (videoklippet nedenfor), som er i den åbne D-stemning, et lille lystigt nummer, der klinger godt i guitarens mellemleje.

Ja, "may the world go," det håber og tror vi da, men nu hvor du er "far from here," Rest in Peace, og tak for din sang og din indsats.

Den ældre Seeger

Hvorfor dog udvide harmoniseringerne af sangene?

Det spørgsmål har jeg fået for ikke så længe siden. Den konkrete anledning var, at spørgsmålsstilleren havde set børnesangen Flyv Lille Påfugl med mere end to akkorder, som jeg ellers i min begynderundervisning havde præsenteret den med. Den var faktisk på den såkaldte store vamp.
Da jeg tænker, at andre guitarspillere måske oplever det samme og føler trang til at stille det samme spørgsmål, føler jeg trang til at tage det op her.

Sange kan udvides og forenkles

Ja, sange som vi synger med to eller tre akkorder kan udvides, få smidt nye harmonier ind, jeg har allerede vist hvordan  i disse to indlæg;
Fortsæt med nye akkorder 8 - Udvidede harmoniseringer
Fortsæt med nye akkorder 9 - Mere udvidelse af harmonisering

Samtidig kan sange, som vi måske ser i en sangbog med et større antal akkorder ofte forenkles helt ned til de to eller tre akkorder. Det kan ikke lade sig gøre på alle sange, en sang som f, eks. Streets of London ville snart få mange disharmonier i forhold til melodien, hvis man prøvede at forenkle den. Men  en sang som ovennævnte børnesang, hvorfor dog sætte den op på et så højt antal akkorder, når man kan nøjes med to? Er det ikke mere enkelt på den anden måde?

Guitaren til brugsmusik.

Her vil jeg sige, at det kommer an på situationen. Ja, ovennævnte børnesang benævnes som en sangleg - jeg har aldrig prøvet den som barn, så jeg kender kun melodien - og skal man spille til sanglegen i børnehaven, ved skolens fastelavnsfest, ved ens barns børnefødselsdag eller hvor man nu skal spille den til sangleg, så har man ikke lige tid og overskud til at øve det helt store, man skal bare kunne levere et effektivt rytmisk akkompagnement. Fint nok, i det tilfælde, så tænk ikke på disse udvidselser, slå bare de to-tre akkorder på de rigtige steder og med en korrekt rytme, så børnene kan gå til den. Det gælder også, når man f. eks. skal synge ved fødselsdagen eller andre festlige lejligheder eller synge med beboerne på det lokale plejehjem - du har måske din egen anledning at sætte ind her. Det skal bare være enkelt og effektivt, så det fungerer til fællessangen. Glem bare alt om udvidede harmoniseringer her og spil kun mere end to-tre akkorder i de sange, der kun kan lade sig gøre med mere end de to-tre styks harmonier.
Se indlægget Guitar og fællessang

Guitaren til din egen solosang

En helt anden situation er  folke- og visesangeren, der synger solo for andre med sin guitar som ledsagelse og muligvis uden andet instrument ved siden af. Uanset hvor pænt du synger, så kan det snart blive ensformigt, hvis din guitar kører i de samme lyde hele tiden. Jeg har tidligere plæderet for at lære et varieret antal anslag med anslagshånden, og det kan du komme meget langt med hvad angår afveksling. Men som yderligere redskaber kan også være dels at synge sangene i forskellige tonearter - jo flere akkorder du lærer, jo bedre kan du det. Dels netop at - udvide harmoniseringerne.
Ja, her kan udvidelsen af harmoniseringerne være et godt redskab til ikke at køre i den samme skure hele tiden. Hvis du ikke kender noget til at gøre det, så prøv at kigge på de to links øverst. Måske er det ikke ligefrem Flyv Lille Påfugl du vil underholde med, men mange viser og sange, også af dem du måske har på dit repertoire, vil få nyt liv med disse udvidelser. Så klik på linksene og arbejd med det.
En helt anden ting at udvide med  er at ændre nogle akkorder til de udvidede akkorder, det er akkorder, som benævnes med et tal efter bogstavnavnet, som f. eks. G6 eller D9. Du har måske allerede prøvet dem med 7, de såkaldte dominant-syv akkorder. Se indlæg om alterering af akkorder.
Håber at du via dette indlæg kunne se formålet med det og har fået lyst til det.