Så var der endnu engang bluegrass i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen, og denne gang endnu en gang fra Tjekkiet, der efterhånden må siges at være bluegrassgenrens europæiske hovedland. Endnu engang var det så også Monogram, der havde ændret navn til Monogram Bluegrass - meget passende, når det er den genre de spiller, og i lighed med andre tjekkiske bands gør de det fuldt på højde med mange af de bedste bands fra genrens hjemland. I aftes kunne man så konstatere, at det ikke bare var navnet der var ændret siden sidst de besøgte os, de var også blevet fem, fordi de havde fået violinisten Pepe Malina med, og en ny guitarist og sanger Henry Vinkler. Det måtte siges at være en gevinst for bandet, de var også velspilende før, men Malinas fiddle klinger godt, dejligt at få bluegrass "med det hele." Henry Vinklers guitarspil er efter alle kunstens regler, han mestrer at komme op ad gribebrættet, hvad mange af os andre bluegrass udøvere kan have svært ved. Desuden er han også sangskriver og har på den måde givet nyt blod til bandet, så det ikke bare er de sædvanlige standardnumre. Det skal bestemt siges, at de også er udført godt, især stod den fra filmen O Brother velkendte Man of Constant Sorrow virkelig stærkt.
Det blev så fortalt, at de skal spille lørdag aften i Stege, så hvis nogen bor der, så...
Dejligt også at se, at mange var mødt frem. Lad os håbe, at disse koncerter som en månedlig mulighed for at høre levende bluegrass må fortsætte mange år endnu. Tak til Bluegrassforeningen.
Det blev så fortalt, at de skal spille lørdag aften i Stege, så hvis nogen bor der, så...
Dejligt også at se, at mange var mødt frem. Lad os håbe, at disse koncerter som en månedlig mulighed for at høre levende bluegrass må fortsætte mange år endnu. Tak til Bluegrassforeningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: