tirsdag den 20. september 2011

Hvordan vælger jeg bastonerne?

I visse anslagsformer, som vi anvender til at slå akkorderne an med på guitaren, er der i starten et knips med tommelfingeren på en af basstrengene, som de tre dybe strenge kaldes. Det har vi både i fingerspil - både det basale, klassiske og moderne fingerspil - og i bas efterfulgt af akkord, kaldet bas med efterslag, som er almindelig i f. eks. countrymusikken. Det er bare: hvilken basstreng skal tommeltot slå an?

Bassist-lærdom

Det er her, at vi skal lære lidt af det samme som en bassist lærer: at vælge enkeltonerne, der hører til en akkord. Derfor må vi lære, hvad tonerne hedder på de dybe strenge, i første omgang på de løse strenge og første tre bånd. Her er en oversigt:

6. streng e som løs streng, 1. bånd er f, 3. bånd er g.
5. streng a som løs streng, 2. bånd er h, 3. bånd er c.
4. streng d som løs streng, 2. bånd er e, 3. bånd er f

Det er kun de såkaldte stamtoner, for de afledte toners placering skal nok komme af sig selv, se Tonesystemet, og alle de åbne akkorder (akkorder med løse strenge) er alligevel baseret på stamtoner. Det besynderlige med, hvorfor nogle toner så springer et bånd over og andre ikke gør, der må jeg henvise til siden om Tonesystemet.
Spil disse toner igennem flere gange dagligt og sig tonenavnene højt mens du spiller, indtil de sidder på rygmarven. Når så du skal vælge bastonen i dit fingerspil eller rytmespil, så se efter: hvilken tone i akkorden har samme navn som akkorden som helhed? Det er akkordens grundtone, og den starter du med efter et skift til akkorden. Det vil også være den, som du bruger ved enkeltbas, den bas hvor det er samme tone hele tiden.
Lad os se på ekempler. Tre akkorder er det nemt at huske, da deres grundtoner er på løse strenge, nemlig E, A og D. Men hvad så med f. eks. G? Tag en G-akkord og se på ovenstående oversigt: hvor er g henne i denne akkord? Hvis du sagde 6. streng, som du i denne akkord holder i 3. bånd, så svarede du rigtigt. Hvor tror du så C-akkordens grundtone er? Prøv lige at tænk inden du læser videre. Ja, 5. streng, som du holder i 3. bånd.
På musictheory.net/exercises er der en god øvelse til at lære dem. Sæt mærke i Fretboard Note Identification, under Would you like to customize your exercise? vælg Yes. Så får du mulighed for at vælge instrument, den står som standard på guitar, men gør den det ikke, så vælg den. Vælg så også, om du er højre eller venstrehåndet (Left-handed - Right-handed), vælg så positionerne ved at sætte flueben i Open og i 1, 2 og 3. Resten gemmer du til en senere fase i din udvikling. Klik så på Start exercise og når du se den røde bolle på en position på det tegnede gribebræt, så klik på tonenavnet nedenunder, den vil så melde rigtig eller forkert.

Vekselbas

Det veksler mellem grundtonen og en af de andre toner, i det såkaldte moderne fingerspil gør tommelfingeren det på hvert taktslag. Her er det så skiftevis grundtonen og 4. streng, der kan veksle med den tredje basstreng i akkorden på 3. taktslag, se Moderne fingerspil 2.
I det mere basale, klassiske fingerspil og bas med akkordslag er det kun på nogle taktslag, ind imellem kun på 1. taktslag. En god regel er som før nævnt grundtonen det første taktslag efter at der er skiftet til akkorden, er der mere end en bastone i takterne, så også gerne grundtonen på første taktslag. Når der spilles vekselbas, så veksles der med en af de andre bastoner i akkorden.
En undtagelse fra denne regel er, at man i 7-akkorderne bruger en anden tone end grundtonen. Det er for at undgå, at man gentager en tone ved akkordskift. Hvis du f. eks. skifter fra D til A7, så hører tonen a også med til D og så kommer der ikke noget rigtigt skift med enkelttonen a. Derfor anslår man her 4. streng, som i denne akkord er e.
En bassist stræber efter, at hans basgang er en lille melodi i sig selv. Derfor er det en god ide ved akkordskift at vælge vekselbastonen på sidste taktslag i den akkord der skiftes fra, der ligger lige under grundtonen til den akkord, der skiftes til, så der kommer en trin op i bassen. Der er nogle akkordskift, hvor det kan lade sig gøre.
F. eks. fra C til F. Her kan du i C-akkordens sidste bastone inden skiftet slå e på 4. streng, 2. bånd an. Når så der kommer et F bagefter, hvor du slår 4. streng an, så er det blevet en trinbevægelse.
Gå selv på opdagelse i de akkorder du kan.
Hvis du er en af dem, der kan barréakkorderne og spørger: hvad med dem? så kan det siges meget hurtigt: de e-formede ´har grundtonen på 6. streng, de a-formede har på 5. streng. De samme principper gælder.