På plakaten for fredag aftens bluegrasskoncert, som hang i forhallen til Karens Minde, stod der "Bluegrass der swinger," og det passede. Det norske band Julie & the New Favorites var en swingende oplevelse. Sangerinden Julie havde siden sidste besøg fået udviklet stemmen, så hun slap endnu bedre fra de stille ballader, og hendes stemme sad godt til bluegrassnumrene. Hendes tre mandlige ledsagere på guitar, kontrabas og den tredje, der skiftede mellem dobro, mandolin og banjo udviste stor virtuositet i deres spil, især guitaristens meget jazzprægede spil, hvor han kom godt op ad gribebrættet - hvad der heldigvis er blevet udbredt i bluegrass guitar med tiden, modsat de første år, hvor der var tendens til at holde sig i første position. Det var et meget sammensat repertoire af traditionelle numre og mere eksperimenterende, især i de instrumentale musiknumre, hvor Julie hvilede sin stemme, gled stilen meget over i hvad man nu kalder new acoustic med meget indflydelse fra mere eller mindre moderne jazz.
Uanset hvad de spillede, så swingede de med god rytmesans og en kontrabassist, der kunne sine klassiske basløb og alligevel var nyskabende.
Alle fire gjorde et godt job på scenen. Synd og skam, at de ikke havde nået at få deres cd gjort færdig, så man havde mulighed for at købe den med hjem. Det bliver så næste gang de kommer - for jeg håber sandelig, der bliver en næste gang.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: