tirsdag

Tenor guitar



Et guitarinstrument mere

Har du nogen sinde hørt ordet tenor guitar? Nogen har og undrer sig over, hvad det er. Du ser en på billedet til venstre.  Den ligner en almindelig guitar, men se nøje efter, så vil du se, at den har fire strenge - selv om de ikke er tydelige, så kan du se det ved, at den har fire stemmeskruer. Den er også mindre end en normal akustisk guitar og ligger derfor i et højere toneleje. Så når vi så har en basguitar, så kunne vi næsten med god ret kalde den gængse 6-strengede guitar for barytonen i familien - og alter og sopraner, det må så være ukulelen.

Karakteristika

Tenoguitaren stemmer som en tenorbanjo, d a e h, en kvart - fire toner - under mandolinen, så en tenorbanjospiller vil uden videre kunne spille på den fra dag ét. Den har også været skabt for at give tenorbanjospillere en genvej til den akustiske guitars bløde klang udenom oplæring i guitar. En guitarspiller, der er vant til at spille med plekter, vil have højrehåndsteknikken i orden, han skal så lære nye tonebeliggenheder og akkordgreb.

Anskaffelse

Det er ikke et meget brugt instrument. Man kan få det samme toneleje ved at spille på de høje positioner på en ordinær guitar. Samtidig må det siges, at disse højtliggende toner har en mere sprød klang på tenorguitaren, så hvis man gerne vil have den klang på de høje toner, så er det den, der skal bruges. På grund af dens manglende popularitet er den ikke i mange musikforretninger, men i lighed med andre obskure instrumenter kan den købes på Nettet.

I 30'erne var der i USA's sydøstlige stater en duo, Delmore Brothers, der bestod af brødrene Robbi og Alton Delmore. Alton spillede gængs guitar, mens hans bror spillede tenor guitar. Udover deres smukke to-stemmige sang er de  også høreværdige for Robbis soloer på tenorguitaren. Her er en sang med dem: